Smilets Revy er frisk og underholdende med mere Aarhus i

søndag, 12. april, 2026

Aarhusrevyen er blandt årets første og sætter en høj standard, som Danmarks øvrige revyer skal stramme sig an for at matche.

Ensemblet i 2026 er måske det bedste i den tid, hvor Christine Astrid og Mikkel Schrøder har stået for den, og dermed lever revyen op til den betegnelse, jeg har brugt i de forrige år: Et overflødighedshorn.

Aarhusrevyens ensemble danser kædedans. Fv Henrik Lykkegaard, Rikke Buch Bendtsen, Silas Holst, Mikkel Schrøder og Christine Astrid

Før forestillingen fryder man sig over scenografien, som Johannes Ørum-Toft og Mikkel Schrøder står for, og i forestillingens løb leges der med lyset, så man får allehånde indtryk – det er Per Toft Lehmanns fortjeneste.

I revyens indledning – og siden afslutning – præsenteres vi for det usædvanligt charmerende og velsyngende ensemble: Foruden Astrid og Schrøder er det Rikke Buch Bendtsen, Henrik Lykkegaard og Silas Holst, iført de første af de gennemtænkte kostumer, som Vibeke Valeur har ansvaret for. Desuden det skønne tre mands orkester med to sangere, Lene Nørrelykke og Rikke Hvidbjerg, som man fik lyst til at høre meget mere til.

Revyen indledes med tre numre, hvor Aarhus er i fokus. Det er byen og dens liv ustandselig gennem hele revyen, men altid på en måde, så ’udenbys’ tilskuere ikke er uforstående. Det klæder revyen, der vist aldrig har haft så meget Aarhus inde over.

I Aarhus-Testen med tekst af Kasper Gattrup skal Silas Holst besvare svære spørgsmål, så man kan konstatere, at han overhovedet har ret til at være i Aarhus. Både spørgsmål og svar er overrumplende og med til at sætte publikum i den rette stemning.

Tekstforfatterne Vase og Fuglsang har kontor i Aarhus og kender byen ud og ind. De står for otte af revyens 24 numre, og i hvert fald de syv er af absolut topklasse, startende med ’Visit Aarhus’, hvor to guider forbereder sig på at vise krydstogtturister rundt i byen. Lykkegaard og Buch Bendtsen er ubetaleligt morsomme, og numret er, som hele revyen, perfekt timet, utvivlsomt bl.a. instruktøren Birgitte Næss-Schmidts fortjeneste.

Vanopslagh , Silas Holst

I tider, hvor man ikke har nogen ide om, hvor dansk politik havner efter valget, har revyen fornuftigt inden numre med Mette Frederiksen og Lars Løkke som hovedpersoner, men Vase og Fuglsang udstiller Alex Vanopslaghs dobbeltmoral prægtigt i ’Snuden i sporet’. For resten dukker Donald Trump kun op i en bisætning i forbifarten. Endnu et klogt valg.

Et svidende og fint nummer er Sune Æbeløs ’Det starter ens’ om, at alle børn fødes og dør på samme måde, men der er en voldsom forskel for mulighederne derimellem for storbybørn og udkantsbørn, som Buch Bendtsen og Astrid demonstrerer.

Storbybørn og udkantsbørn, Buch Bendtsen og Astrid

Blandt første akts højdepunkter er også ’En lille forretning’, hvor Mirakel Ib, Silas Holst, kan skaffe absolut alt, selv en P-plads i Aarhus Midtby; og ’Klaver-Koncert’, hvor en ide, som mange revyer dyrker, er udfoldet til perfektion med ekstra pointer af Lykkegaard og Schrøder.

Første akts finale er en gennemgang af arkitektur og boligsituation i Aarhus, bl.a. med originale parodier på Rasmus Seebach, Medina og Volbeat med tekst af Vase og Fuglsang.

Første akt er i absolut topklasse og noget bedre end anden akt. Gad vide hvorfor – det burde jo være omvendt, men man bliver nu ikke snydt efter pausen heller.

Indledningen, igen af Vase og Fuglsang, med ’Kædedans’ over scenen med skønne kostumer og en fremragende tekst om forholdet mellem Rigsfællesskabet, Færøerne og Grønland. Fin ide, fin udførelse. Mikkel Schrøder står for nogle skønne parodier på ’Jens Vejmand’. Mange af dem er på afdøde kunstnere, men den publikumsvæltende og endda underspillede afslutning med parodi på Marie Key er kup.

Rikke Buch Bendtsen er på en uriaspost som bud for Dao. En god ide med tekst af Emilie Nordentoft, som ovenikøbet slutter nummeret, før det bliver for meget med ord, der indeholder ’dao’.

Ryge eller ikke, Henrik Lykkegaard og Silas Holst

Flere af numrene efter pausen er gode udførelser af kendte ideer, fx når rygere-ikkerygere behandles af Holst og Lykkegaard, eller når forældre tager fusen på deres børn i ’Så er der mad’. Heller ikke numrene og DSB eller Pippi Langstrømpe er der meget i, men imellem dem ligger ’Miraklet i Aarhus’, hvor Schrøder bisætter Jørgen Andersen, der var hardcore fan af AGF, som er ved at vinde DM i fodbold for første gang i 40 år. Den afgørende kamp spilles under bisættelsen og besværliggør præstens koncentration. Endnu en fin ide og tekst af Vase og Fuglsang.

Hurra fra Kirsten, Christine Astrid

Afslutningen reddes af ’Hurra fra Kirsten’. En serie af numre, hvor en forsmået kvinde dukker op til et væsentligt selskab, har eksmandens bryllup, har været et gennemgående tema i danske revyer, siden Trine Gadeberg startede galskaben i Kerteminderevyen. Mange har været noget blege, bl.a. Christina Astrids for to år siden, men nu har tekstforfatteren Lukas Birch og Christine Astrid perfektioneret nummeret, såvel i tekst som i kropssprog og timing. Det er mageløst sjovt og gør det umuligt at fortsætte genren i mange, mange år.

Til sidst en serviceoplysning. Revyen og Aarslev Kro har indgået et samarbejde, så man kan få middag, bustransport til og fra revyen, drink i pausen, natmad, overnatning og morgenbuffet fra kr. 1495. Det gør det endnu mere attraktivt for fx fynboer at tage en weekend med Aarhus Revyen.

Tags: Aarhusrevyen, Christine Astrid, Mikkel Schrøder, revy, Satire
Kategori Aarhusrevyen, Anmeldelser, kultur, revy | Ingen har kommenteret »