Musik

Brostensrock ved signering

tirsdag, 28. november, 2017

Hempler synger Brostensblues ved Ole Vedbys signering fredag

0
277

Ole Vedbys udgave af Brostensblues med Jesper Hempler

 

Når Ole Vedby signerer sin karikaturbog ’Øl, Fisk og Hornmusik’ fredag kl. 13.30 på VisitKerteminde, vil Jesper Hempler synge sin Brostensblues, der er affødt af problemerne med Renæssancehavnens brostensbelægning og den er nok så satirisk

Der bliver masser af satire fredag kl. 13.30 på Turistkontoret på Strandvejen. Ole Vedby, der som karikaturtegner rangerer blandt Danmarks fineste, signerer hæftet med sine bedste tegninger, ’Øl, fisk og hornmusik’, og i den finder man bl.a. Brostensblues – en tegning af Jesper Hempler, der synger en brostensblues.

 

 

Det har han faktisk gjort internt i SF, og det kan ses på et godt gemt Facebookindslag, men nu kommer det helt op til overfladen, for Hempler kaster glans over seancen ved at synge sin Brostensblues.

– Det er nok lidt specielt med en udvalgsformand, der synger stærk satire over et emne, han selv slås med i sin forvaltning, konstaterer han, men samtidig har han lige ved valget fået vælgernes skulderklap i form af et stort personligt stemmetal og genvalg til sin post. Desuden er han en fremragende musiker, der såvel har fået udgivet solosingler som har været forsanger i grupper som Full Moon Fever.

 


Ole Vedby tegner til kjavis.dk (foto: Emil Andresen)

 

Ole Vedbys hæfte koster 80 kr., men netop ved søsætningen på fredag kan den erhverves for kr. 50, og denne pris bliver fastholdt for abonnenter på Kjerteminde Avis, som står bag udgivelsen sammen med forlaget Bureau Ruder 7. Ole Vedby har i øvrigt skænket sine tegninger til avisen med håbet om, at de kan være med til at stabilisere økonomien, og derfor bliver julekalenderen på kjavis.dk en kavalkade af Vedbys karikaturer. Hver dag er der auktion over den tegning, der bringes, og det højeste bud – dog minimum 100 kr. – ved midnat vinder auktionen.

 


Forsiden af heftet med Ole Vedbys karikaturer

Kategori Bognyheder, Generelle nyheder, Musik | Ingen har kommenteret »


Jul på Slottet begejstrer i Slotsmøllen

søndag, 12. november, 2017

Voldspillerne redder julen


Prinsesse Miamaja og Prins Valentin i Jul på Slottet 2017.

Da junioranmelderne var kommet hjem fra Nyborg Volds ’Jul på slottet’, besluttede de at grundlægge en autografsamling, for her var en kæmpe oplevelse, som de altid vil huske, og som altid vil sætte dem i julestemning.

Slotsmøllen emmede af atmosfære. Latteren skyllede gennem teatersalen – og røgen, når nissen Fimpe kom til at ændre julemåneden til solskinssommer, og julen blev afskaffet pga. kongens mangel på guld til krigsskadeerstatning. Valentin, prins under cover, havnede i kasjotten og kunne ikke få sin vidunderlige Miamaja, der slet ikke ville have en prins, men den jæger, der viste hende ræveungerne ude i naturen.

Det var på et hængende hår, at alt løste sig. Det guld, som Grev Rabenfuchs træsk havde bemægtiget sig og gemt, blev fundet af nisserne, og grevens rænkespil med Baron von Wissenwas afsløret, så de fik en hård straf: De skulle servere småkager for alle til jul. Miamaja opdagede, at jægeren var prinsen, og kongen, der skulle have betalt sin vægt i guld, behøvede ikke at tabe sig. Alt var lutter lykke, og under fremkaldelserne kunne publikum og medvirkende sammen istemme ’Det sørme, det sandt, december’. En af de fine kompositioner af Bodil Heister, som DR med stor succes som den første lod lave symfonisk musik til en tv-julekalender, som alle, der var store nok den gang i 1986, stadig mindes som banebrydende.

Det har junioranmeldelderne ingen anelse om, men de er euforiske aftenen igennem. 8-årige Alberte falder i svime over de kæreste små nisser og den meget prinsessede Miamaja, der spilles som en tilpas ironisk udgave af alle oversukrede Disney-prinsesser. Emma Sofie Eckhoff behersker rollen, og det er intet under, for hendes karriere på de skrå brætter er ved at have 10 års jubilæum med roller som Alice (i Eventyrland), Wendy i Peter Pan, Sandy i sommerens Grease og Brenda Strong ’ ’Catch me if you can’. Hun bliver spændende at følge videre.

Prinsesse Miamaja og Prins Valentin i Jul på Slottet 2017.De to 10-årige, Lau og Simon, falder for komikken, ikke mindst Jens Hauvgaard Jepsens overdådige konge og Emil Nielsens Junker Juchs. De synes også, at Torben Bonde Trolle som en meget konspirerende Rabenfuchs har format og synger dejlig tydeligt; og de synes, at Vivian Edelborgs Mor Trisse er imponerende, og Anton Holten Lambert som prins Valentin er så flot sammen med prinsessen, at alle skulle hjem og tjekke på Facebook, om de også er kærester i virkeligheden (det er de ikke!).


Tre henrivende julenisser fra Jul på Slottet

Desuden er alkymisten og de eksperimenterende nisser, der skal lave guld, urkomiske. Lau falder fuldstændig for de smarte kulisser, der virker som vendetæpper, når man får helt nye omgivelser frem bare ved at vende dem om, og hvor der kan komme mennesker og ting ud og ind af overraskende åbninger alle vegne. Yderligere var det anden aften i træk, hvor nogle af musikerne var med på scenen, nemlig blæseinstrumenterne, mens keyboard og guitar findes i egen orkestergrav.

Alle spiller forbilledligt. Der er gløgg og æbleskiver i pausen, så duften er også forjættende, mens det store juledrama går fermt og kvikt mod sin overdådigt røde og julede finale, og det stående publikum har svært ved at slippe solisterne og ikke mindst instruktør Jesper Dupont, koreograf Maria Nielsen og sang- og korinstruktør Kristine Becker Lund. En særlig cadeau til den kun 20-årige Zenia Børsen-scenograf, der for første gang bygger for voldspillerne og har skabt et spektakulært og vel fungerende slot.

Det forudsættes næsten, at man på forhånd kender den fulde Jul på Slottet, men Jesper Dupont har smart indsat en fortæller, så man undgår den fare, og han kan hele tiden forstås, mens musikken på andre tidspunkter overdøver sangerne, så en del tekst drukner.

Historien om Julekrigen, der heldigvis løses fredeligt, spilles frem til 10. december, og man skal allerede være heldig for at få billet, selv om der er lavet adskillige ekstra forestillinger, men alle, der bærer julen i hjertet, vil elske forestillingen og gå opløftet hjem og drømme om Prins Valentin, Prinsesse Miamaja og måske ikke mindst de henrivende små nisser.

Kategori Anmeldelser, Generelle nyheder, Musik, Teater | Ingen har kommenteret »


Seksstjernet Grease på Nyborg Vold

lørdag, 22. juli, 2017

Nyborg Vold 2017

Fest, farver, musik og livsglæde på Nyborg Vold

Lørdag 22. juli 2017 kl. 09:30

 

Fest, farver, musik og livsglæde på Nyborg Vold

Nyborg Vold 2017: Fest, farver, musik og livsglæde på Nyborg Vold
Emma Sofie Eckhoff og Simon Løkkebo Jakobsen – Newton John og Travolta kan gå hjem og lægge sig!

Grease er en storslået oplevelse, hvor publikum er euforisk ved det nostalgiske møde med Rydell High School 1959 og de 60 voldspillere, der alle kan deres roller, som var de ægte professionelle

Det er ganske enkelt mageløst!

Alle synger guddommeligt og danser med ynde eller kraft; alle er instrueret, så selv den mindste birolle i et stort ensemble er fascinerende at studere; der er ikke en mislyd i orkestret, som scenografen Anders Vesterholm smart har fået placeret i toppen af en stor jukebox, der står som scenens centrum; og der er ikke gået to minutter af Grease, før publikum gynger, nynner med og klapper taktfast.

Vi plejer ikke at uddele stjerner, men hvis vi gjorde, var dette en sikker forestilling til seks funklende af slagsen.

Forventninger vækkes af Anders Vesterholms fine 50er-kulisse og af programmet, som har mange fine indslag. Orkestret slår an, og vi trækkes i et nu tilbage til Rydell High School 1959, hvis værdinormer vi skal vare os for at overtage: De sexfikserede drenge kan forsøge at blive mere menneskelige, men det er umuligt, så det skal man ikke bryde sig om. Hvis en pige ikke ryger, drikker eller dyrker sex, sætter det hende uden for fællesskabet, men det kan hun komme ind i ved at gøre alle tre ting. Så kan hun tage drengens ring, så han har krav på sex med hende, og … nej, det behøver vi ikke at tænke over eller at acceptere, men sangen og musikken er så fantastisk, at man sluger hvad som helst.

Næsten alle væsentlige roller er naturligt besat af unge, og de kan alle synge, danse og spille komedie. I en grad, så man flere gange får gåsehud, og man skal ikke tænke på bønnen om ikke at sammenligne med Olivia Newton John og John Travolta. Majbrit Frederiksens kostumer, der var med læderjakker og susende skørter og bluser i pastelfarver, laver alligevel kopier af de to stjerner, som for resten kan gå hjem og lægge sig, for Emma Sofie Eckhoff og Simon Løkkebo Jakobsen synger og danser lige så godt og virker takken mere menneskelige.

Det samme gælder hele ensemblet: En forbløffende kunnen fra forbløffende mange – forestillingen giver et usædvanlig højt antal voldspillere mulighed for at brillere.

Vi kunne nævne dem alle, men det er der ikke plads til, men vi skal fremhæve instruktørteamet, der har muliggjort dette lille mirakel. Den helt store vinder er Maibritt Jensen, der står for koreografien. Den er betagende, elegant og byder på store udfordringer, som det er lykkedes hende at få alle til at løse på forbilledlig vis. Det burde egentlig være umuligt.

Kristine Becker Lund har fået samtlige til at synge guddommeligt – det må have været en svir at have audition. Mads Juul Lunde får sit orkester til at spille i super 50erstil, og Daniel Bohr, som ikke engang var specielt betaget af Grease i sin ungdom, har fået alle til at gå, stå, danse og agere som unge i 50ernes rock’n’roll-generation. Samtidig er dialogerne gjort tilpas nutidige til, at atmosfæren virker rigtig, og de ting fra den oprindelige tekst, som de færreste i dag ville forstå, er fjernet. Hvem er Sandra Dee, og hvad står hun for? Hun er væk, så man ikke behøver en fodnote for at få det at vide.

Grease taler med sine musikalske og plastiske kvaliteter, sit tempo og den klassiske voldspilsatmosfære til alle generationer, og ikke overraskende har forsalget været strygende. Når rygtet om kvaliteten når alle ører, kommer det til at gå stærkt med de resterende billetter frem til 12. august, der er sidste spilledag.

Snyd ikke dig selv for en oplevelse, du aldrig vil glemme.

-up

 

Kategori Anmeldelser, Generelle nyheder, Musik, Teater | Ingen har kommenteret »


Maskarade

onsdag, 8. marts, 2017

Maskarade var en dejlig oplevelse hos Den Fynske Opera, som det fremgik af min anmeldelse på kjavis.dk

En veloplagt fryd for alle sanser

Lørdag 25. februar 2017 kl. 21:40

 

En veloplagt fryd for alle sanser

Maskarade på Den Fynske Opera (Foto: Skovdal Nordic).
Maskarade på Den Fynske Opera: En veloplagt fryd for alle sanser
Jeronimus, Jesper Brun-Jensen, tager Leander, Bo Christian Jensen tv og Henrik, Jens Søndergaard, i skole (foto: Skovdal Nordic).

Livlig og sansekildrende opførelse af Carl Nielsens Maskarade på Den Fynske Opera, hvor Jens Søndergaard var aftenens store oplevelse

Holberg, Vilhelm Andersen og Carl Nielsen har sammen skabt operaens parallel til ’Elverhøj’, den ultimative danske opera, der har alt, hvad man kan ønske sig af humor, tempo, vellyd og meningsfuldhed i tre timer, hvor man sidder tryllebundet og bare nyder.

Fra start skal man dog vænne sig til, at Nielsens vidunderlige musik, der er så fuld af raffinementer, der ikke mindst ligger i brugen af de forskellige instrumenter, i vore sparetider er blevet til et klaverarrangement, hvor Martin Åkerwall og Per Salo brillant, det skal indrømmes, har kogt orkestret ned til en dobbelt klaverstemme. Det kan næppe gøres bedre, men noget går tabt.

Da indledningen på ouverturen også druknes af lystige maskaradegæster og dermed forfladiges – det nærmest signalerer, at publikum jo også roligt kan snakke færdig, før de koncentrerer sig om forestillingen – ja, så fik aftenen en vaklende start.

Det varede ikke længe, så føg sang og musik over scenen; den ikke uaktuelle intrige udfoldede sig; sangerne var fremragende skuespillere, og Holberg-elskeren og –eksperten Christian Steffensen havde sørget for den perfekte kombination af Holbergtro diktion og tilpas moderne udtryk, så alt gik op i en højere enhed.

Også takket være en glimrende scenografi af John Lindskov, et fint lysdesign af Jesper Pedersen og farvestrålende kostumer af Agnethe Vestergård Petersen og Michael Nøhr.

Yderligere var der kælet for de indlagte dansenumre, hvad enten hele ensemblet dansede turdans, eller balletdanserne Emilie Augustesen Rasmussen, Sebastian Sund og Victor Lund frydede med deres udførelse af Koreografen Marylise Tanvets usædvanligt fine arbejde – jeg har aldrig set en hanedans, der tilnærmelsesvist var lige så gennemtænkt som denne.

Sangligt er aftenens oplevelse Jens Søndergaards Henrik. Overlegen og ren i alle lejer, sprudlende i skuespil og fysisk udfoldelse forgyldte han alt, hvad han var med i. Andre fine præstationer stod Mette-Maria Øyen og Ulla Kudsk Jensen for som hhv. Leonora og Magdalone, mens Jesper Brun-Jensen og Bo Christian Jensen som Jeronimus og Leander havde de helt rigtige stemmer, men begge virkede pressede i højden.

Aftenen har mange højdepunkter. Den mandlige kvintet i slutningen af første akt var et af dem, man husker allerbedst, da aftenen var forbi, men ustandselig krydses de forskellige stemmer i smuk samklang, og gennem hele forestillingen er der overraskende temposkift, masser af musikalske indfald, som man også falder for, når man ser Maskarade for måske sjette eller syvende gang.

Den Fynske Operas forestilling er Holberg- og Nielsentro, dejligt instrueret og udført og trods det manglende orkester en stor musikalsk oplevelse, som man kan opleve frem til 11. marts, og som ingen med musik i blodet bør snyde sig selv for.

-up

 

Kategori Anmeldelser, Musik | Ingen har kommenteret »


Programnoter til Pro Musica koncerter

onsdag, 27. oktober, 2010

En ny aktivitet i 2010 har været at skrive programnoter til Odense Symfoniorkesters Pro Musica-koncerter med kammermusik. Det har været temmelig meget morsommere, end jeg havde drømt om, for der gemmer sig de utroligste historier bag hvert eneste værk, der opføres, hvadenten de ligger i værket, i den tid, hvor det blev skrevet, eller i komponistens liv og arbejde.

Et møde med noteskriverne til de øvrige koncerttyper var inspirerende.

Jeg har lagt link til Odense Symfoniorkester, og herfra kan man finde Pro Musica-koncerterne med noterne.

Tags:
Kategori Generelle nyheder, Musik | Kommentarer lukket til Programnoter til Pro Musica koncerter