Indlæg november, 2021

Jul på slottet er farvestrålende, musikalsk og en perfekt juleforestilling

lørdag, 20. november, 2021

Det har været en vældig kamp:  Instruktøren Martin Miehe-Renard mod manuskriptforfatteren, også Martin Miehe Renard, da DRs TV-julekalender 1986, Jul på Slottet, skulle laves til teater, skæres fra otte til to timer og nu opføres på Odense Teaters store scene frem til 28. december, men resultatet er blevet den perfekte juleforestilling.

Prins Valentin er ikke populær hos Prinsesse Miamaja (foto Emilia Therese).

Prins Valentin er ikke populær hos Prinsesse Miamaja (foto Emilia Therese).

TV-versionen blev indspillet på Rosenholm Slot i virkelighedens ramme. På teatret er det lykkedes på magisk vis at bruge den vel fungerende drejescene, så man samtidig kan se ting udspille sig i mange rum inde og ude, og man kan samtidig dele scenerummet i vandrette planer fra kælder over stueetage til loftskammeret, hvor den hyggelige nissefamilie udfolder sig blandt brune bjælker.

Prægtig scenografi

Samtidig er Benjamin La Cours scenografi unik og fuld af overraskende påfund. Der er helt Disneysk guld og glitter, men der er også sort, lilla og indigo i laboratoriet i kælderen, hvor en urkomisk scene udspiller sig mellem far Magnum, Claus Riis Østergaard, og Mester Astralius, Klaus T. Søndergaard, som også spiller den i forhold til tv afskurkificerede Baron von Wiessenwass.

Guldmageri i laboratoriet (foto: Emilia Therese).

Guldmageri i laboratoriet (foto: Emilia Therese).

En stald med hesten Vesper bliver til en låge, hvor et bedårende hestehoved dukker op og har forbløffende virkning på handlingen. Tronsalen for den madglade konge, Anders Gjellerup Koch, har et skønt spisebord, hvor krigen med Montanien gør serveringen minimal, men det er jo fint, når kongen skal på sultekur, fordi man skal udrede hans vægt i guld.

Når de medvirkende skal se ud gennem vinduerne, bæres hurtigt et stiliseret vindue ind, og netop dette er blandt de mange ting i forestillingen, der vil lære de mange små tilskuere, hvordan teatret skaber illusioner.

Historisk julemusik

De mindre blandt publikum bliver også overrumplet af musikken, der for første gang i tv-kalendernes historie blev bestilt hos en symfonisk komponist, Bodil Heister, der løste opgaven så glimrende, at ‘Det’ sør’me, det’ sandt, december’ er blevet folkeeje sammen med numre som alkymistsangen, ‘God morgen’ og ‘Julesang’.

De elsker skuespillerne, der alle udfolder sig energisk, humørfyldt og velsyngende. Mikkel Bay Mortensen er en skønt lusket Grev Rabsenfuchs, hans klumpedumpede nevø, Anders Skov Madsen, overspiller heldigvis ikke sin rolle. Nissemor Louise Davidsen har sine problemer med den unge, overenergiske og elskelige Fimpe, Emil Veber Rasmussen. Lauri Vesti er en dejlig kammerpige, Natali Vallespir Sand viser igen hele sin umådelige kunnen som kongens søster, og alle knuselsker Prins Valentin, den gudeskønne Hans Christian Schrøder, og Prinsesse Miamaja, Nadia Jasmin Nielsen, der er smuk, livfuld, munter, knibsk  og vil såvel lære noget som ikke lade sig byde noget.

Orkestret under Keld Haaning Ibsen gør fin fyldest, og Peter Friis’ koreografi går smukt i spænd med den fint timede instruktion, især i den dejlige, musikalske optakt til anden akt.

Happy End

Selv om Valentin er lige ved at blive skudt som spion, og Miamaja ikke vil tilgive ham hans komediespil, ender alt lykkeligt, og vi får et smukt pyntet juletræ at gå om til slut.

Heldigvis spiller forestillingen året ud, så alle med børn og/eller børnebørn kan nå at se den, som sig hør og bør, når noget er så dejligt som denne ‘Jul på Slottet’.

Skal vi finde et enkelt minus, er det, at man ikke kan få gløgg og æbleskiver i pausen, men så må man jo hjem og lave dem selv!

 

 

 

Kategori Anmeldelser, Odense Teater | Ingen har kommenteret »


Voldspillets jul er super cool

fredag, 12. november, 2021

Peters Jul, skabt af tv-julekalendernes konge, Martin Miehe-Renard, er i Voldspillets Slotsmølle en perfekt forestilling, hvor sang, instruktion og kulisser er tilsat den bedste koreografi, jeg mindes i Nyborg

Fra tæppet går til Peters Jul, er der fest og fart. Den første lange scene er vildt betagende. Med lynhurtigt, smart skiftende, kulisser; med aktører, der på forbløffende måde hele tiden ved, hvor de andre er, så de kan skabe komik så fnuglet som ingenting: med festlig musik, fremragende sang og hele forestillingens allerbedste facet, forestillingsleder Maria Kronborgs koreografi.

Hvad hun har formået at skabe af dansescener er forbløffende og medvirkende til, at der ikke er et kedeligt øjeblik.

 

Jul hos de fattige

Jul hos de fattige

Martin Miehe-Renard har aldrig lagt skjul på, at han har lånt med arne og ben, så han har kombineret først og fremmest Johan Kroons Peters Jul og Charles Dickens’ Oliver Twist på sin helt egen måde. Han har skabt en klassisk ombytningshistorie, hvor den rige dreng Peter og den fattige dreng Rasmus, fint fremstillet af Victor Holm og Frederik Malmose, får lov at skifte roller, men forfatterens flotte kunstgreb, der passer så godt til julen, er at lade den afsluttende tilbagebytning placere begge drenge på solsiden.

Vi får en – ikke alt for voldsom – portion socialrealisme, hvor vi føler med de fattige børn, som dog slipper for at skulle vaske hænder og rydde op og være meget artige, men til gengæld midt i deres sult og kulde må forestille sig julens goder, mens de ernærer sig som lommetyve under ledelse af Fagin, undskyld Rolf, en blændende god Benjamin Holmstrøm Nielsen, der til slut er ene om at hade julen. De holder bl.a. modet oppe pga. Fattigfie, brillant spillet af Vivian Edelborg, der som den eneste kan styre Rolf, og som viser sig at være identisk med den rige families bedstemor.

Vi får julemagi med dansende snefnug, vinterens dronning og snemanden, der kan opfylde ønsker. Anden gang dog kun, hvis han bliver kysset af en jomfru. Vi nyder Lars Fjeldmoses optimistiske musik, spillet af producerteamet The Other Mary, Jens Davidsen og Jens Langhorn. Musikkens lydniveau skal nok justeres her og der i forhold til sangen.

Jesper Duponts instruktion er flot timet og fuld af fine indfald. Scenografien med varme farver hos de rige og kolde hos de fattige er gennemtænkt, og Kristine Becker Lund har igen stået for kor- og sanginstruktion.

Programmet er billigt og værd at tage med hjem. Æbleskiver og gløgg smager godt og dufter lifligt i pausen, og der er i det hele taget intet at betænke sig på. Igen i år er Voldspillernes jul en stor oplevelse, i øvrigt frem til 12. december.

 

Tags: , ,
Kategori Anmeldelser, Nyborg Vold, Teater | Ingen har kommenteret »