6. april, 2025

I sine to første udgaver har Aarhusrevyen været et sandt overflødighedshorn: Musik og sang leveret med baggrund i fire fremragende musikere og to lige så glimrende syngepiger på en overdådig scene, hvor man kan spille revyens numre fra små intimrum til de helt store omgivelser med fine kostumer og i en fantasifuld lyssætning. Man kan ikke andet end at blive i godt humør fra første tone, når det hele fortsætter i år i Tivoli Friheden i Aarhus.

Tempoet i ‘Smilets Revy’ er overdådigt fra først til sidst i Birgitte Næss-Schmidts instruktion, og det er kraftigt medvirkende til, at man passerer forbi en del svage tekster uden næsten at opdage det, fordi man er i så strålende humør. Desuden er der en del glimrende numre. Bedst af alle potpourriet ’Hjælp Aarhus’ som fint anbragt sidste nummer før pausen.

Hurra for Vase og Fuglsang

I det giver de medvirkende prøver på deres parodiske evner, mens man gennemgår trafikkaosset i den jyske hovedstad. Vase og Fuglsang, der har kontor i Aarhus, har skrevet den urkomiske tekst med de mange overrumplende skift, og parodier er jo en spidskompetence for såvel revyens ejere, Christine Astrid og Mikkel Schrøder, som Troels Malling, Carsten Svendsen, Szhirley og Lone Rødbroe, så her har vi det perfekte revynummer.

Et lige så perfekt, men i en anden genre, er ’Uden regning’, også af Vase og Fuglsang, skrevet over Peter Bellis rørstrømske ’Ingen Faktura’, men ætsende rigtigt i sin udpegning af USA og Danmarks indbyrdes forhold for tiden. Flot set – flot skrevet. En genistreg.

Minsandten om ikke også ’Sejtsiing’, et tredje højdepunkt, er af Vase og Fuglsang. Med super komik viser det farene ved at spørge en sand aarhusianer om vej.

Og så er også revyens fjerde kulmination skrevet af Vase & Fuglsang om Danmarks hemmelige våben, kvinder i overgangsalderen. Lone Rødbroe er en vulkan af humor i camouflagedragt, og begynder vi at indkalde denne gruppe til den danske hær, kan alle andre godt lægge sig.

Resten af revyen

Der er andre fine numre, fx ’Hæklesangen’ med Rødbroe og Astrid om, hvordan den ædle aktivitet kan virke som vredesaflader; mødet i selvmordsklubben, der forståeligt har vigende medlemstal, man da stadig har Troels Malling, Christine Astrid og Carsten Svendsen;

 

 

’Mental Load’, som er en fin duet af Szhirley, der endnu engang vokser som revyskuespiller, og Mikkel Schrøder. Al musikken er af Richard Rodgers, så man nynner med hele vejen; Kasper Gattrups ’Multitasking’, som vel er godt ved første møde, men selv så jeg det for fjerde gang på ni år, så nu må det snart holde pause.
Når man efter revyen mindes de enkelte numre, opdager man, at man i en vis udstrækning er blevet forført, for der er faktisk en del numre under middel; dårligst ’Jesus’. Det er mærkværdigt, som denne figur uden held optræder i revy efter revy. Måske, fordi det ikke er så morsomt endda, at Jesus siger ’fuck’ og den slags. Lad os glemme den svage side af revyen, som tempoet får os til at glemme.
Derfor er den måske nok til fire Amandaer, men ingen revy med så fabelagtige højdepunkter vil af mig få mindre end ….

 

’Aarhus Revyen ’25 – Smilets Revy’.

Medvirkende: Lone Rødbroe, Szhirley, Christine Astrid, Troels Malling, Carsten Svendsen og Mikkel Schrøder.

Kor: Lene Nørrelykke og Frederikke Viskum.

Band: Rasmus Friis Tvørfoss, Stephen Nørrelykke og Jakob ’Jønne’ Juel.

Instruktion: Birgitte Næss-Schmidt. Scenografi: Johannes Ørum/Mikkel Schrøder. Koreografi: Christine Astrid & Birgitte Næss-Schmidt. Kostumier: Vibeke Valeur. Kapelmester: Rasmus Friis Tvørfoss.

Fotos: Aarhusrevyen

Søgeord: Aarhusrevyen 2025, Carsten Svendsen, Christine Astrid, Friheden, Lone Rødbroe, Mikkel Schrøder, Szhirley, Troels Malling
Posted in Anmeldelser, kultur, Musik, revy | Ingen har kommenteret »