10. marts, 2026

Hvordan stopper man mobning?

Et spørgsmål, der desværre kun er alt for aktuelt, og som Elias og Agnes Våhlund tager op i den tegneseriefortælling, der danner grundlaget for ’Håndbog for superhelte’, som Odense Teater viser på Odeon-scenen.

Lisa, Luise Kirsten Skov, på 9 år bliver mobbet af tre klassekammerater, spillet af Louise Davidsen, Christopher Foeyoh Nallo og Laurids Skovgaard Andersen. Bliver hun reddet af klokken, der ringer til time, er der et nyt frikvarter at frygte en time senere.

På biblioteket får hun fat i en ’Håndbog for superhelte’, der forklarer, hvordan hun kan tale med dyr, flyve, rejse i tid og tæve dem, der er større end hende selv.

Det kræver naturligvis såvel lidt selvtillid som lidt øvelse, men efterhånden falder det på plads, så hun heller ikke behøver at frygte de ulve, der er nok så uhyggelige, og som anvender laserlys. En, der er blevet hjulpet af hende, kalder hende for Den Røde Maske, og snart er hun hele byens samtaleemne, når hun gør op med skurke som Wolfgang, Mikkel Bay Mortensen, og hans gorillaer. De vil stjæle en mønt, hvis motiv er en skeløjet Dronning Margrethe og mange millioner værd.

Nu er der det ved superhelte, at de ofte er nødt til at møde vold med vold for at standse vold, og det må Den Røde Maske også – selv om midlet til at standse mobning er venlighed.

Som i mange tegneserier og film er problemet med denne pointe, at det er volden, der dominerer 90% af tiden, før den besejres, og når forestillingen angives som egnet fra 6 år, mener jeg, at forældre skal tænke sig godt om, før de tager deres 6-årige med, for der er en del uhygge.

Heldigvis er der også en mængde hygge og humor. De små tilskuere synes godt om marsvinene, hvis sprog ikke er sådan at lære; og ikke mindst de mange voksne, bedsteforældre i overtal, elsker Klaus T. Søndergaard og Malene Melsen, sidstnævnte i en dobbeltrolle som bibliotekar og mormor.

Peter Schultz står for en tegneserieagtig scenografi, som af instruktøren Per Smedegaard også udnyttes tilpas tegneserieagtigt, men hvis man venter på den ultimative illustration af, af venlighed besejrer mobning, mener jeg, at man delvist venter forgæves

Forestillingen varer 80 minutter uden pause, og det er helt tilpas.

Egentlig havde jeg kun tænkt mig at give tre Amandaer, men den teenager, jeg havde med, var helt sikkert begejstret til fire, og her er det hendes mening, der har størst vægt.

’Håndbog for superhelte’ spilles frem til 12. april.

Posted in Anmeldelser, kultur, Teater | Ingen har kommenteret »