Seksstjernet Grease på Nyborg Vold

22. juli, 2017

Nyborg Vold 2017

Fest, farver, musik og livsglæde på Nyborg Vold

Lørdag 22. juli 2017 kl. 09:30

 

Fest, farver, musik og livsglæde på Nyborg Vold

Nyborg Vold 2017: Fest, farver, musik og livsglæde på Nyborg Vold
Emma Sofie Eckhoff og Simon Løkkebo Jakobsen – Newton John og Travolta kan gå hjem og lægge sig!

Grease er en storslået oplevelse, hvor publikum er euforisk ved det nostalgiske møde med Rydell High School 1959 og de 60 voldspillere, der alle kan deres roller, som var de ægte professionelle

Det er ganske enkelt mageløst!

Alle synger guddommeligt og danser med ynde eller kraft; alle er instrueret, så selv den mindste birolle i et stort ensemble er fascinerende at studere; der er ikke en mislyd i orkestret, som scenografen Anders Vesterholm smart har fået placeret i toppen af en stor jukebox, der står som scenens centrum; og der er ikke gået to minutter af Grease, før publikum gynger, nynner med og klapper taktfast.

Vi plejer ikke at uddele stjerner, men hvis vi gjorde, var dette en sikker forestilling til seks funklende af slagsen.

Forventninger vækkes af Anders Vesterholms fine 50er-kulisse og af programmet, som har mange fine indslag. Orkestret slår an, og vi trækkes i et nu tilbage til Rydell High School 1959, hvis værdinormer vi skal vare os for at overtage: De sexfikserede drenge kan forsøge at blive mere menneskelige, men det er umuligt, så det skal man ikke bryde sig om. Hvis en pige ikke ryger, drikker eller dyrker sex, sætter det hende uden for fællesskabet, men det kan hun komme ind i ved at gøre alle tre ting. Så kan hun tage drengens ring, så han har krav på sex med hende, og … nej, det behøver vi ikke at tænke over eller at acceptere, men sangen og musikken er så fantastisk, at man sluger hvad som helst.

Næsten alle væsentlige roller er naturligt besat af unge, og de kan alle synge, danse og spille komedie. I en grad, så man flere gange får gåsehud, og man skal ikke tænke på bønnen om ikke at sammenligne med Olivia Newton John og John Travolta. Majbrit Frederiksens kostumer, der var med læderjakker og susende skørter og bluser i pastelfarver, laver alligevel kopier af de to stjerner, som for resten kan gå hjem og lægge sig, for Emma Sofie Eckhoff og Simon Løkkebo Jakobsen synger og danser lige så godt og virker takken mere menneskelige.

Det samme gælder hele ensemblet: En forbløffende kunnen fra forbløffende mange – forestillingen giver et usædvanlig højt antal voldspillere mulighed for at brillere.

Vi kunne nævne dem alle, men det er der ikke plads til, men vi skal fremhæve instruktørteamet, der har muliggjort dette lille mirakel. Den helt store vinder er Maibritt Jensen, der står for koreografien. Den er betagende, elegant og byder på store udfordringer, som det er lykkedes hende at få alle til at løse på forbilledlig vis. Det burde egentlig være umuligt.

Kristine Becker Lund har fået samtlige til at synge guddommeligt – det må have været en svir at have audition. Mads Juul Lunde får sit orkester til at spille i super 50erstil, og Daniel Bohr, som ikke engang var specielt betaget af Grease i sin ungdom, har fået alle til at gå, stå, danse og agere som unge i 50ernes rock’n’roll-generation. Samtidig er dialogerne gjort tilpas nutidige til, at atmosfæren virker rigtig, og de ting fra den oprindelige tekst, som de færreste i dag ville forstå, er fjernet. Hvem er Sandra Dee, og hvad står hun for? Hun er væk, så man ikke behøver en fodnote for at få det at vide.

Grease taler med sine musikalske og plastiske kvaliteter, sit tempo og den klassiske voldspilsatmosfære til alle generationer, og ikke overraskende har forsalget været strygende. Når rygtet om kvaliteten når alle ører, kommer det til at gå stærkt med de resterende billetter frem til 12. august, der er sidste spilledag.

Snyd ikke dig selv for en oplevelse, du aldrig vil glemme.

-up

 

Posted in Anmeldelser, Generelle nyheder, Musik, Teater | Ingen har kommenteret »