Anette Wilhjelm Jahn, der bor i København, men hvis nordøstfynske rødder fremgår af navnet på Maale Fortælleteater, har skrevet højtlæsningsbogen ’TudsenTue’, der også kan fås som lydbog.
Anette Wilhjelm Jahn, der bor i København, men hvis nordøstfynske rødder fremgår af navnet på Maale Fortælleteater, har skrevet højtlæsningsbogen ’TudsenTue’, der også kan fås som lydbog.
Den sprudler af fantasi og fortælleglæde, og bevæger sig, som de gode gamle folkeeventyr af brødrene Grimm, Asbjørnsen og Moe m.fl., rundt i sit univers på fri hånd. Som de århundredgamle fortællere, blander hun dem sammen, som det passer hende, og tilsætter dem den moderne tid, så de får mere genkendelighed for de 5-8-årige, som bogen primært retter sig imod.
Voksne kender alle motiverne: Prinser og prinsesser, der er forvandlet til frøer, som evt. skal kysses, før de får deres rigtige skikkelse igen. Små dyr og svage mennesker, der optræder heltemodigt, fordi deres sind er ædelt. Snart genkender vi træk fra Klods Hans, snart er vi Østen for Solen og Vesten for Månen, men vi hører også et eventyr med rødder i sydamerikanske Peru. I tre store eventyr er skrubtudser helte. Naturligvis, for de fortælles jo af Tudsen Tue, som dog ikke går så langt, som til at man kan få en dejlig skrubtudse ud af at kysse en smuk prinsesse. Det kunne ellers være en fin tudsepointe! Quark Quark!
Her har vi desuden fra vor tid fortælleren, 8-årige Anna, der har sine problemer med familie, venner, veninder, sandheden – såvel deres som hendes – og sig selv, og som ikke bare er god, men ind imellem urimelig, ulogisk, uartig og har den fine portion selvmedlidenhed, som børn tit har, når verden er imod dem.
Heldigvis melder Tudsen Tue sig på banen, og den har mange fine egenskaber. Den kan trøste, fortælle eventyr, fortælle, hvad et rigtigt venskab indebærer, og gå i rette med Anna. På et sted, hvor hun følges med den nye nabodreng og har lyst til at sige en masse skidt, som hun inderst inde ved ikke er så rigtigt, optræder Tue som hendes dårlige samvittighed, og siger alt det rigtige, før hun kan nå at sige det forkerte.
Bogen er på 199 sider med forholdsvis store typer, men man skal ikke tro, at det er med henblik på, at unge skal kunne læse den, for det kan de fleste først, når de er blevet 12-14 år. Ellers går de i stå ved ord med mange lix eller begreber som polititilhold, som de ikke aner, hvad er – men er i øvrigt også fascineret af bogen. Så er det vigtigt, at fortælleren kan svare. Sproget er elegant og letløbende, og en oplæser vil være frigjort til at dramatisere stoffet passende under oplæsningen.
Der er ikke spildt alt for mange sider på de ellers både fine og charmerende illustrationer af Nina Broen. Selv finder jeg, at de i sort/hvid både er i gammel tradition, fascinerende og med mange detaljer, gode at tale om under oplæsningen, men de børnebørn, jeg har diskuteret dem med, synes, at de skulle have været i farver, som på omslaget af den lækre, indbundne bog.
Bogen kan føre mange steder hen, hvilket fremgår af, at der er lavet undervisningsmateriale til den til 0-1. klasse.
Bogen er en gave til alle, der læser højt for deres børn eller børnebørn, og har de i en periode ikke god tid til det, kan de vælge at købe lydbogen, som jeg ikke har hørt, men jeg har oplevet på en Kirsebærfestival, hvordan Anette Jahn kan tryllebinde et ungt publikum – og deres ledsagende voksne.
Jahn, Anette Wilhjelm: Tudsen Tue. 199 sider indbundet. Forlaget Silhuet. Koster i Bog & Ide 280 kr.. Prisen varierer i øvrigt mellem 270 og 310 kr.. Lydbogen fås til kr. 80.-