En bog for alle aldre

27. marts, 2021

En bog for alle aldre

Finn Wiedemanns nye roman ’De store stjerners tid’ har store fortællekvaliteter og vil blive nydt af såvel nostalgiske ældre som nysgerrige teenagere

 

Wiedemann – de store stjernes tid

 

Finn Wiedemann, der er opvokset i Munkebo og bor i Odense, har efterhånden mange romaner i sin portefølje, og på en eller anden måde trækker de alle på hans livs erfaringer.

Han kan huske alt, hvad han har set, hørt og oplevet, og ’De store stjerners tid’ udspiller sig bortset fra en ramme, der ligger 30 år senere, i 1975. Et år, som alle, der er gamle nok, vil genopleve, så de under læsningen vil gispe af varme – der var varmerekord med 36,4 grader i Holstebro. De vil for ørerne høre Gassernes, undskyld Gasolins, Rabalderstræde. Måske mindes de Roskildefestivalen med navne som Ravi Shankar og Procol Harum (A whiter shade of pale). Fodboldnørder havde forbilleder som Allan Simonsen eller kommentatoren Gunnar Nu-Hansen, og de følger OB, som under træner Richard Møller Nielsen er på vej mod 1. division.

Måske mindes de, at de oplevede et af tidens kultursammenstød. Var man fra et godt, solidt, borgerligt hjem, kunne det være et sødt chok at opleve kollektiver med deres idealer og frie samlivsformer, men sandelig også tilhørende problemer, og det udvidede horisonten.

 

Finn Wiedemann

 

Wiedemanns bog er navngivet efter nogle linjer fra et digt af Hans Hartvig Seedorf, men titlen snyder. Den handler ikke om de store stjerner, men om dagliglivet for teenagere, der er i de sidste skoleår. De skaber deres egen sproglige verden, hvor is er polarpløkker og iglostave, pandekager er stegedej, sodavand farvesaft, øl promillevand, pølser kødfingre etc.

Det var deres sprog, men man genkender også generationens ’På med pilen, Palle’ efter et rædsomt underholdningsprogram på tv, Shubiduas ’Livets pølse er speget, kom lidt syltetøj på’. Drengene studerer pornobladene Ugens Rapport og Express, mens de laver ranglister over de piger, de drømmer om at komme sammen med.

Deres tanker og problemer er imidlertid ikke tidsbundne, men almengyldige. Modningsprocesserne, mens man går fra usikker ung til lidt mere erfaren, men ikke nødvendigvis meget mere sikker, ældre. Den overvældende rolle, sex spiller i det daglige.

Vi oplever den altid eksisterende generationskløft; alle de unge mister efterhånden deres uskyld, og midt i det hele bliver Sømanden dræbt. Han er gift med den frimodige Kærlighedskarrusellen, og bedstevennerne Jan (fortælleren) og Torben leger detektiver i det små. Er Kaptajnen mon morderen?

Bogen er blot ikke en kriminalroman, selv om morderen afslører sig selv 30 år senere. Det er en besættende fin beretning om livet og at leve. Den er skrevet i et dejligt sprog og ikke til at lægge fra sig, når man kommer i gang. Det er, som om man begiver sig ind i et parallelunivers, hvor man er flue på væggen, mens begivenhederne udfolder sig.

Wiedemann har givet afkald på at lægge en højere dramatik over det at skildre hverdagen, som han gør til perfektion. Kan man altså lide at læse en god fortælling og at tage et stimulerende sprogligt bad, er denne bog, forfatterens hidtil mest helstøbte, et must.

Finn Wiedemann: De Store Stjerners Tid. 228 s hf. Forlaget Brændpunkt. Pris i Kerteminde Boghandel kr. 250.

Posted in Anmeldelser, Bognyheder, kultur | Ingen har kommenteret »