Jul på slottet er farvestrålende, musikalsk og en perfekt juleforestilling
20. november, 2021
Det har været en vældig kamp: Instruktøren Martin Miehe-Renard mod manuskriptforfatteren, også Martin Miehe Renard, da DRs TV-julekalender 1986, Jul på Slottet, skulle laves til teater, skæres fra otte til to timer og nu opføres på Odense Teaters store scene frem til 28. december, men resultatet er blevet den perfekte juleforestilling.
Prins Valentin er ikke populær hos Prinsesse Miamaja (foto Emilia Therese).
TV-versionen blev indspillet på Rosenholm Slot i virkelighedens ramme. På teatret er det lykkedes på magisk vis at bruge den vel fungerende drejescene, så man samtidig kan se ting udspille sig i mange rum inde og ude, og man kan samtidig dele scenerummet i vandrette planer fra kælder over stueetage til loftskammeret, hvor den hyggelige nissefamilie udfolder sig blandt brune bjælker.
Prægtig scenografi
Samtidig er Benjamin La Cours scenografi unik og fuld af overraskende påfund. Der er helt Disneysk guld og glitter, men der er også sort, lilla og indigo i laboratoriet i kælderen, hvor en urkomisk scene udspiller sig mellem far Magnum, Claus Riis Østergaard, og Mester Astralius, Klaus T. Søndergaard, som også spiller den i forhold til tv afskurkificerede Baron von Wiessenwass.
Guldmageri i laboratoriet (foto: Emilia Therese).
En stald med hesten Vesper bliver til en låge, hvor et bedårende hestehoved dukker op og har forbløffende virkning på handlingen. Tronsalen for den madglade konge, Anders Gjellerup Koch, har et skønt spisebord, hvor krigen med Montanien gør serveringen minimal, men det er jo fint, når kongen skal på sultekur, fordi man skal udrede hans vægt i guld.
Når de medvirkende skal se ud gennem vinduerne, bæres hurtigt et stiliseret vindue ind, og netop dette er blandt de mange ting i forestillingen, der vil lære de mange små tilskuere, hvordan teatret skaber illusioner.
Historisk julemusik
De mindre blandt publikum bliver også overrumplet af musikken, der for første gang i tv-kalendernes historie blev bestilt hos en symfonisk komponist, Bodil Heister, der løste opgaven så glimrende, at ‘Det’ sør’me, det’ sandt, december’ er blevet folkeeje sammen med numre som alkymistsangen, ‘God morgen’ og ‘Julesang’.
De elsker skuespillerne, der alle udfolder sig energisk, humørfyldt og velsyngende. Mikkel Bay Mortensen er en skønt lusket Grev Rabsenfuchs, hans klumpedumpede nevø, Anders Skov Madsen, overspiller heldigvis ikke sin rolle. Nissemor Louise Davidsen har sine problemer med den unge, overenergiske og elskelige Fimpe, Emil Veber Rasmussen. Lauri Vesti er en dejlig kammerpige, Natali Vallespir Sand viser igen hele sin umådelige kunnen som kongens søster, og alle knuselsker Prins Valentin, den gudeskønne Hans Christian Schrøder, og Prinsesse Miamaja, Nadia Jasmin Nielsen, der er smuk, livfuld, munter, knibsk og vil såvel lære noget som ikke lade sig byde noget.
Orkestret under Keld Haaning Ibsen gør fin fyldest, og Peter Friis’ koreografi går smukt i spænd med den fint timede instruktion, især i den dejlige, musikalske optakt til anden akt.
Happy End
Selv om Valentin er lige ved at blive skudt som spion, og Miamaja ikke vil tilgive ham hans komediespil, ender alt lykkeligt, og vi får et smukt pyntet juletræ at gå om til slut.
Heldigvis spiller forestillingen året ud, så alle med børn og/eller børnebørn kan nå at se den, som sig hør og bør, når noget er så dejligt som denne ‘Jul på Slottet’.
Skal vi finde et enkelt minus, er det, at man ikke kan få gløgg og æbleskiver i pausen, men så må man jo hjem og lave dem selv!
Posted in Anmeldelser, Odense Teater | Ingen har kommenteret »