21. juni, 2022

 

14. juli er den franske nationaldag, Bastilledagen. På den dag drømmer alle franske ryttere i Tour de France om at lave et ’nummer’, komme alene til mål og blive fejret som nationalhelt.

Det lykkes som regel ikke, men da jeg kørte med Tour de France rundt som chauffør for Charlotte Pedersen og Lasse Ellegaard fra Ekstra Bladet, blev netop denne dag i 1995 et fransk højdepunkt.

Som ledsagende mediebil skal man køre enten før feltet, ’avant’, eller efter det ’arriere’. Etapen var på 222,5 km fra Saint-Etienne til Mendé, så vi havde besluttet at se starten og bagefter tage turen gennem bjergene for at nå ind på ruten, før rytterne kom.

Der var to problemer i det. Trafikken omkring Tour de France er altid infernalsk, og da vi kom ud af den, var bjergvejene betydeligt hårdere end ventet. Ikke at det generede mig, for jeg elsker at køre i bjerge, men mine to passagerer var tæt på at blive dårlige, da vi susede af sted på klippekanterne uden rækværk, men de måtte se væk, og til sidst kom vi til ruten, hvor vi straks blev lukket ind gennem det tykke lag tilskuere pga. vores presselogo.

Vi var pænt foran hurtigste tidsskema for etapen, men nu viste der sig et nyt. Laurant Jalabert var gået amok på etapen og var i et udbrud, der var et kvarter foran hurtigste forventede tid. Vi var kommet ind mellem udbryderne og feltet, hvor vi ikke måtte være. Hvis feltet nåede op til udbryderne, ville vi være i stor knibe og formentlig miste vores akkreditation.

Heldigvis holdt Jalaberts gruppe til mål. Han satte sine fire kolleger i udbruddet med fra 28 sekundet til halvandet minut, mens afstanden til feltet til slut blev knap 6 minutter. 5,51 minutter efter kom de første, blandt dem Bjarne Riis som nr. 7 efter Marco Pantani på sjettepladsen. En udmærket præstation.

Jeg er i øvrigt indehaver af en trikot, som er signeret af Jalabert og Bjarne Riis.

Vi luskede ind på presseparkeringen og fordelte opgaverne imellem os, for jeg tog naturligvis min del af arbejdet. Jalabert skulle jeg tage som fransktalende, Riis var oplagt, og så havde Bo Hamburger og Jesper Skibby gjort det fint ved at komme i mål sammen som nr. 31 og 32 i samme tid som nr. 26.

Franskmændene fejrede Jalabert i timevis og nød det obligatoriske fyrværkeri om aftenen ekstra.

 

Posted in Generelle nyheder | Ingen har kommenteret »