28. juni, 2022

Når en etape indledes, har der været hektisk aktivitet, lige siden rytterne kom i mål dagen forinden. Kæmpe lastbiler har brudt alt i målområdet ned og i nattens løb kørt det til næste målby. Vejene på næste dagens etape får opstillet reklamer og barrierer langs de smalleste eller farligste steder. Der markeres steder for indlagte sprinter og bjergspurter, ikke bare på stederne, men også med afstandene til dem.

Porte opstilles, hvor afstanden til mål skal angives, ikke mindst La Flamme Rouge, der markerer den sidste kilometer. Mængder af officials er tidligt oppe for at være klar til at udfylde deres funktion – jeg har altid beundret modet hos dem, der står midt på vejen og med et gult flag forsøger at få alle til at køre uden om fx et helleanlæg eller lignende. Kommentatorboksene sættes op ved målstregen, og i startbyen opbygges Le Village.

Den har de samme faciliteter hver dag, men fremtræder ny i udformning, der passer området. Enkelte steder i en kolossal fabrikshal, men allerhelst udendørs i strålende sol.

Der serveres morgenkaffe med morgenbrød til alle akkrediterede, der i godt vejr virkelig kan slappe af. En del af rytterne slår et smut forbi, når de har skrevet sig ind efter etapen, og har hyggelige samtaler med journalister, som tit henter deres solohistorier her.

Om det stadig er sådan, skal jeg ikke kunne sige, men Credit Lyonnais’ gult klædte, lyshårede kyssepiger havde utrolig meget andet at lave end at kysse efter etaperne. De var udvalgt blandt mange hundrede ansøgere fra mange nationer, og de skal alle tale mindst 2-3 sprog. Dengang uddelte de fra morgenstunden de aviser, som journalister havde bestilt før Touren, og siden havde de en række repræsentative opgaver under Touren.

Morgenmaden har ikke helt så stort udvalg som eftermiddagens buffet’er, men er alligevel et gastronomisk punktnedslag med brød, croissanter, mange slags frugt, fisk ved havet, pølser i bjergene samt overalt kvalmende søde kager. De store sponsorer har hvert deres lille gårdhave, hvor de tilbyder det, som passer bedst med deres produkt.

Speakeren for afgangen, dengang Daniel Mangeas, som havde haft jobbet i mere end 25 år og talte et meget tydeligt engelsk og ikke mindst fransk, introducerede på scenen hver eneste rytter. Han kunne dem på fingrene og overbeviste alle om, at der ikke findes en dårlig rytter i feltet.

I Coca Colas afdeling var der opvisning af cheerleaders, der ikke var valgt efter deres udseende, men deres dansekunnen, og derfor var der en del m-e-g-e-t omfangsrige piger med.

En time før etapestart sendtes den kommercielle karavane af sted. En lang, lang række af reklamekøretøjer, opfindsomt udsmykket og næsten alle med vareprøver, som der ofte var hård kamp om at sikre sig.

Kort efter blev der givet besked om, at de journalister, der ville køre ’avant’, skulle tage af sted. Det gjorde de og indhentede hurtigt karavanen. Den skulle de så køre i zigzag igennem, og det kunne være noget af en kunst. Det kunne let tage tyve minutter, men derefter kunne man køre fuldstændig uhindret ad resten af ruten til mål og få et indtryk af, hvad der ventede rytterne.

I samme øjeblik, som starten var gået, begyndte nedbrydningen og transporten af Le Village.

Søgeord: Tour de France
Posted in Andre sportsnyheder, kultur | Ingen har kommenteret »