Mit liv med Touren – A Herogram

29. juni, 2022

Billede1-3

I 1959 deltog de to gode venner, Bent Ole Retvig og Arne K. Johnson, for første gang i Tour de France. De var skøre med cykling og at deltage på det Internationale Hold – de øvrige hold var nationshold på tværs af firmaholdene – var billigere for dem end at køre de fleste andre af de løb, de deltog i. De kæmpede hårdt, men uden succes. Retvig opgav på 7. og Johnson på 9. Etape.

Året efter tog de af sted igen sammen med Leif Hammel. De kørte løb næsten uden udgifter, før de kom til Paris og parkerede deres bil uden for et alt for dyrt hotel – og med alt deres udstyr i.

De ankom tæt på midnat og var for trætte til at tømme deres bil. Det fortrød de bitterligt, da de kom tilbage til den morgenen efter, og alt var stjålet.

De måtte låne sig frem, men cykelsko er noget, man helst skal have kørt til, og da Johnson ikke kunne finde nogen, der passede ham, opgav han uden at køre, mens Retvig opgav på første etape.

40 år senere kom jeg i forbindelse med Retvig og Johnsson, der boede på Den Franske Riviera og levede af indtægterne af to store ejendomskomplekser, som de ejede. Især Retvig ville gerne fortælle, hvordan det helt præcist var gået til.

Han havde lånt et par cykelsko, som sprættede hans fødder op, så de styrtblødte og smertede efter halvdelen af første etape. Ligegyldigt, hvor meget han ønskede at fortsætte, var det umuligt.

Jeg sendte historien til en af de britiske cykelvenner, jeg fik under Touren, Les Woodland, og han reagerede med ordene:

A herogram!  En helteberetning.

Hm, måske nok, men mest i familie med Ridderen af den bedrøvelige Skikkelse, Don Quichotte.

Søgeord:
Posted in Andre sportsnyheder, Generelle nyheder, kultur | Ingen har kommenteret »