Vi har fantastisk smukke solnedgange i Kerteminde, men intetsteds er de en folkeforlystelse, givetvis fordi temperaturen og vejret ikke kan garanteres.

Det kan den være på visse steder, bl.a. på Gran Canaria, hvor jeg for tiden opholder mig, inviteret af TUI, ganske tæt på de berømte ‘dunes’, sandklitter i Maspalomas på den sydligste del af øen.

Mit hotelværelse på Riu Palace Maspalomas vender lige ud mod sandklitterne, hvor man kan iagttage små og større sandstorme og sandhvirvler alt efter vinden. Mange oplever at gå gennem klitterne, hvorefter det blæser så meget op, at de for at komme helskindet tilbage må købe et tørklæde at have for ansigtet som værn mod sandskornene, der i øvrigt kan slå meget hårdt på bar hud.

Fra hotellet er der en kort sti ned til kanten af klitterne, hvor flere hundrede mennesker samles dagligt for at se solen gå ned. Børnene leger, de voksne skaber en hyggelig mumlen af snak, og fra minut til minut veksler sol og himmels farver. Pga. sandet kan solnedgangen blive ekstra rød.

Kun en gang tidligere har jeg oplevet noget lignende, og det var på Floridas sydligste punkt i Key West, Hemingways by. Her var det ikke hundreder, men tusinder, der samledes hver aften, og adskillige artister benyttede chancen for at føre sig frem, så der blev jongleret, gået på line eller sunget, mens man sang solen ned.

Lige præcis dette har vi jo i Kerteminde under Kirsebærfestivalen, hvor vejret ikke altid har været garanteret, men vejrguderne har tit lavet et smukt vindue lige i den halve time, der er tale om – og her er det fakler, kajakker og sang, så vi kan godt være med!