Indlæg markerede med søgeord ‘Ulf Pilgaard’

Livsvidner

onsdag, 29. marts, 2023

‘Gud, lever de endnu’ er en unødvendig undertitel på denne bog, for der kan ikke være mange, der er i tvivl om, at Lisbet Dahl og Uld Pilgaard lever. Ganske vist ikke i Cirkusrevyen mere, men på turné rundt i hele Danmark og Lisbet bagefter som deltager i Tivolirevyen.

 

Til  gengæld er livsvidner en fin titel, fordi de to uden at være nære venner naturligvis har været gode kammerater og set hinanden ude fra i årtier. De kan virkelig bevidne såvel den andens liv som deres eget samvær på scenen, der har haft sine op- og nedture, men først og fremmest været et smukt og dejligt forløb. Hvordan skulle det kunne være andet, når man har samme indstilling til teater og humor og prøver på at få publikum til en enkelt gang at smile, men de fleste gange at skrige af grin eller tisse i bukserne af grin.

Portræt af revyverdenen

Lukas Birch har holdt mikrofonen for de to og nænsomt forkortet, hvad er er kommet ud af det, til en fin og let læselig bog, der ikke kun beretter om Lisbet og Ulf, men nok så meget giver et portræt af 40-50 års danske revy og til dels teater.

De øser gavmildt af deres oplevelser, så vi får uforskønnede portrætter af Dirch Passer, Kjeld Petersen, Preben Kaas, Aage Stentoft, Jørgen Ryg, Claus Ryskjær og i forbifarten mange andre – som Morten Grunwald og ikke mindst Ernst Trillingsgaard, Han dukker op igen og igen med sin tæft for som direktør bl.a. Aalborg Kongres Center og Holstobrohallen at ansætte alle fra den mindste revystjerne til den overvægtigste opera fra Kyjev. En mand med masser af humør og fantastiske ideer og en evne til at gå lige i alle, han møder, med træsko på.

Lisbeth og Ulf om hinanden

I bogen taler først Lisbet om Ulf og derefter Ulf om Lisbeth, så vi er forberedt på, hvor utroligt forskellige de er. Ulf meldte sig fx til Studenterscenen for straks at være med der, mens Lisbet blev optaget på Teaterskolen i Aalborg De kommer hurtigt ind på Dirch Passer, som betød ualmindelig meget for begge … og på Kjellerdirch, som Ulf beklager, at man ikke har filmklip med. Det passer heldigvis ikke. De findes i tapetserersketchen, i hattesketchen og endog Tømmerflåden kan man finde, men nok om det.

Det fine ved bogen er, at den giver et glimt af dansk teaterliv i en tid, som mange har glemt. Hvilke unge kender Jørgen Ryg, Preben Kaas, Kjeld Petersen m.fl. Nu er der i stedet mange stand uppere – dem kendte man slet ikke.

Klaus Pagh

Vi hører en masse anekdoter, som jeg ikke vil ødelægge ved at bringe pointen her, men jeg vil godt fortælle, at da Anker Jørgensen (husker de unge mon ham?) og hans hustru Ingrid var i Cirkusrevyen, nægtede Klaus Pagh ‘at være vært for sådan en lille socialdemokratisk skiderik’.

Så fik de en hyggestund med resten af personalet, men da Pagh næste dag spurgte, hvordan det var gået, meldte Lisbet ud, at det ikke kunne være interessant for ham, hvad en lille socialdemokratisk skiderik mente.

Pagh havde to sider – som i øvrigt – Preben Kaas. Det var Pagh, der startede H C Andersen Festspillene. Jeg overværede selv den første, hvor skuespillerne mimede, mens Freddy Albeck læste eventyret. Det var også Pagh, der insistererede på at hjælpe Lisbeth, da hun var helt i kulkælderen efter Preben Kaas’ død. Han kunne hjælpe med én ting, hun ikke havde råd til. Hun ville gerne have rettighederne til Kaas’ tekster og melodier. De kostede 50.000 kr. og omfattede ikke kun de mest kendte tekster, men også charmerende viser som Frk. Abildgaard og Stor Skandale i familien (med Daimi). Til gengæld har jeg tit undret mig over den underlødige oversættelse, han lavede af Anni Get Your Gun, som han satte op på Falkonerteatret.

Så købte Pagh dem, og da han havde tjent 50.000 kr. på dem, gav han dem til Lisbet.

Vandkamp og natmad

Skuespillere kan ofte lave de mest lavpandede ting mod hinanden, som at udtænke måder at føre vandkrig på, men det er så en modvægt til de tekster, der skal læres; den vanvittige præcision, de skal leveres med; timingen, når døre skal gå i og op på de rigtige tidspunkter etc. etc.

Det er heller ikke sådan lige at falde ned efter en forestilling. Skuespillerne ordner selv natmad, eller når de er på turné, bliver de gode venner med alle værtspar og kan få alt fra smørrebrød til stegt and med tilbehør sat klart ved midnat!

En skovtur

Festlig er beskrivelsen af, hvordan alle i Cirkusrevyen, ikke bare skuespillere og musikere, fik ordre om at være klar til en søndagsudflugt. De skulle have pas med, men det troede de fleste var for at bluffe – men så blev de kørt til Kastrup, fløjet til Paris, fik frokost i Eiffeltårnet og var bagefter på Moulin Rouge, før de overnattede og fløj hjem den følgende morgen, så de var klar til aftenens forestilling!

Torben Træsko, der stod for såvel planlægning som betaling, viste under vejs, at han kunne tænde lyset i Eiffeltårnet. Han talte ned 3-2-1 knips, og voila.

Resten af selskabet vidste ikke, at lyset i Eiffeltårnet altid tændes præcis kl. 18.

At sætte en revy sammen

Mange er næppe klar over, hvad det kræver at sætte en revy sammen. Fra at læse alle indsendte tekster til at få de valgte numre til at virke; få dem sat i rigtig rækkefølge, så hvert enkelt virker rigtigt; få kostumerne til at passe (Lisbeth kasserede engang kostumer for 250.000 kr., fordi de ikke passede til nummeret). Det kunne hun, fordi hun fra 1981 har virket som instruktør mange forskellige steder i forlængelse af alle de gange, hvor hun brød ind i andres instruktion for at sige, hvad hun mente.

Ulf og Dronning Margrethe

Hvornår de to slutter, er ikke til at vide. Foreløbig tager de, hvad de har lyst til, og hvad deres helbred kan klare, men vi ved, hvordan Ulf Pilgaards sidste aften i Cirkusrevyen var. Her dukkede Dronning Margrethe – på eget initiativ – op på scenen efter Pilgaards ’faste’ parodi på hende, og han anede intet, så det blev en mindeværdig overrumpling.

Mindeværdig

Som denne bog er mindeværdig, fuld af sjove replikskifter og ting, de fleste ikke aner om jobbet som revyskuespiller; presset ved at være revydirektør; presset ved altid at skulle være på toppen, og sorgerne, når kolleger ikke har kunnet klare sig uden en lille en over tørsten og er døde.

Lisbet, Ulf og Birch er med James Price halvvejs gennem en stor, landsomfattende turné med et talkshow, hvis emne er det samme, men revyelskere kan ikke få nok. Siden denne bog blev udgivet, har den ligget på bestsellernes top-10, og alle shows har været så godt som udsolgt. Desværre er der kun en enkelt forestilling på Fyn, og det er i Assens, tilmeld først d.9. november, så kan du ikke komme til Assens – eller er du utålmodig – så nyd denne bog.

Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard: Livsvidner – Gud, lever de endnu? I samarbejde med Lukas Birch. Lindhardt og Ringhof. 272 s indbundet. Kr. 299,95.

Tags: , , ,
Kategori Anmeldelser, Bognyheder, kultur, Litteratur | Ingen har kommenteret »


En aften med et sprudlende Lucas Evangelium

fredag, 24. september, 2021

Evangelium betyder ’gode nyheder’, og her er en helt fantastisk god nyhed: Først kommer Lucas Birch til Kerteminde til en sofasamtale 5. oktober med Svend Novrup, og derefter vender han tilbage 21. oktober, hvor han og Ulf Pilgaard vil begejstre med nostalgishowet ’Alletiders Ulf’ (Pilgaard) på Tornøes Hotel.

 

Lukas Birch (foto: Emil Andresen)

Lukas Birch (foto: Emil Andresen)

Hvis du ikke kender Lucas Birch allerede, er det på høje tid, at det sker, for den blot 21-årige revyblæksprutte vil uvægerlig blive verdensberømt i Danmark på rekordtid, for han er med i utroligt mange forskellige ting, der skal gøre danskernes dagligdag sjovere.

Det er Kerteminderevyens Venner, der med støtte fra Kerteminde Kommune indbyder alle til mødet med Lucas Birch i Samlingsstuen, Andresens Købmandsgård d. 5. oktober kl. 19.

Han efterfølger store navne i den varme stol: Rasmus Krogsgaard, Mads Nørby, Kim Hammelsvang, Farshad Kholgi, Christine Astrid og Birchs ven og læremester Jan Hertz har alle i et par timer fortalt enkeltheder om deres opvækst, karriere og liv, som har henrykket og forbløffet det publikum, som gennem disse aftener er blevet Danmarks mest revyvidende.

Trods Birchs unge alder er der nok at tage fat på. Koncerter og rejser i ind- og udland med Det Danske Drengekor. Tekstforfatter til et dusin revyer, startende med Cirkusrevyen 2014. Da Birch indvarslede det nye årtusinde ved at lade sig føde 1. januar 2000, kan vi regne ud, at han da kun var 14 år.

Hvordan han er blevet student samtidig med, at han lavede en første amatørrevy i Jægerspris og siden har såvel instrueret eller været instruktørassistent som stået på scenen i et tocifret antal revyer må guderne – eller Birch – vide. Han får lejlighed til at fortælle det.

Han har allerede en omfangsrig viden og baggrund, der bl.a. har ført til, at han skrev Jan Schou-biografien ’Vi ska’ ha’ det sjovt imens’, og nu til turneen med ’Alletiders Ulf’, hvor Pilgaard kommer in the hot seat på samme måde, som Birch kommer det d. 5. oktober.

Arrangementet i Samlingsstuen er gratis, mens billetter til Tornøes hotel skal købes på billetten.dk

Mon ikke vi kan forvente voldsomt ryk-ind til begge?

Tags: , ,
Kategori Kerteminderevyen, kultur, revy | Ingen har kommenteret »