Indlæg juli, 2010
The Danish Golf Trail – 2 samt Møn
torsdag, 22. juli, 2010
Mette og jeg har nu spillet anden del af The Danish Golf Trail, og der er ingen nitter. Det var en oplevelse at spille såvel Herning som Aalborg og Dronninglund. Desuden er servicen på de tilhørende, meget forskellige, hoteller fin, så hele turen kan varmt anbefales, men har man ikke fysikken i orden, så del det i to, indskyd en eller flere fridage som turist eller sørg for buggy hele vejen rundt!
Vi har også spillet Møns Golfklub med ophold på Hotel Præstekilde. På samme måde en aldeles velholdt og meget spændende bane, som kan anbefales – især i kombination med et besøg på den fantastiske Møns Klint.
Kategori Golfnyheder | Kommentarer lukket til The Danish Golf Trail – 2 samt Møn
Mine oplag passerer en halv million bøger
torsdag, 22. juli, 2010
Med udgivelsen af ‘Kirsebærtræet’ har de samlede oplag på de 117 bøger og hefter, jeg har produceret, passeret en halv million – og jeg har ikke regnet minbe 20 oversatte bøger med.
Ganske sjovt at tænke på. Første bog var Bridge hos Gyldendal i 1972. Siden har jeg spredt mig i mange genrer fra en kvindekalender over bøger om VM i fodbold, Tour de France og Ryder Cup samt masser af spille- og quizbøger til den nye børnebog, leksika om bridge og skak samt bogen om Kjerteminde Avis’ historie.
I støbeskeen er bl.a. en bog om skuespillerskolen ved Odense Teater.
Kategori Generelle nyheder | Kommentarer lukket til Mine oplag passerer en halv million bøger
Hefte om Vaffelhuset
torsdag, 22. juli, 2010
Midt i juli færdiggjorde og udgav jeg ‘Vaffelhuset i Kerteminde’, som Vaffelhuset brugte som gave til alle, der købte is under Kirsebærfestivalen, og som fremover vil blive brugt som PR for Danmarks bedste vaffelhus!
Kategori Bognyheder | Kommentarer lukket til Hefte om Vaffelhuset
Ny børnebog
torsdag, 22. juli, 2010
Ida Holm Mortensen og jeg har tegnet og skrevet børnebogen ‘Kirsebærtræet’, som blev publiceret i forbindelse med Kirsebærfestivalen i Kerteminde 16-18. juli. Den kan naturligvis bruges til oplæsning, pegen og diskussion med 3-10-årige af alle, Kirsebærfestival eller ej. Prisen er kr. 100, og den fik en flot modtagelse og et fint startsalg i weekenden.
Kategori Bognyheder | Kommentarer lukket til Ny børnebog