Generelle nyheder

Kerteminderevyen udskyder ikke sin premiere

onsdag, 1. april, 2020

Som endnu et lys i mørket, som vi må bede til ikke bliver slukket, har Kerteminderevyen optimistisk meddelt, at man fastholder sin premieredato pinsesøndag d. 31. maj.

Revyen siger i en pressemeddelelse:

Kerteminderevyen udskyder IKKE sin premiere … som det ser ud lige nu.

Sjældent har vi haft så hårdt brug for at grine som i år. Vores fysiske og mentale immunforsvar har brug for luft efter at have været buret inde og lukket ude fra vores normale dagligdag. Virkeligheden er absurd og uforståelig for os alle sammen. Vi har altid tyet til humor, når tingene bliver svære og absurde, og revyerne er vigtigere i denne tid end nogen sinde før.

Andre år ligger de danske sommerrevyer som en perlerække af helsebringende humørpiller fra det tidlige forår og langt hen på sensommeren. I år har forårets to første revyer, Odense Sommerrevy og Cirkusrevyen, udsat deres premierer som konsekvens af landets alvorlige situation. Nu nærmer Kerteminderevyens premiere sig som den næste – så hvad gør vi?

I Kerteminde følger vi naturligvis den alvorlige situation med COVID-19 i Danmark og verden tæt – på afstand og med tilbageholdt åndedræt. Vores gæster og medarbejderes sikkerhed er det vigtigste. Derfor er vi klar over, at vi kan blive tvunget til at udskyde vores sæson, men indtil videre arbejder vi på den alvorlige baggrund optimistisk videre hen imod premieren søndag den 31. maj – midt i pinsen: ALLE ER KLAR TIL AT LEVERE DET, PUBLIKUM HAR BRUG FOR

Kerteminderevyen er kendt som klassens frække pige; revyen, der finder grænsen og går et skridt for langt; med satire og politisk ukorrekthed. Men vi tror ikke, den skarpe politiske satire bliver det vigtigste i år, heller ikke i Kerteminde. Mange oplagte revyemner drukner lige nu i mere nærværende bekymringer. Der er dog stadig nok at tage fat på: Klimaet og Greta Thunberg er indlysende – jævnfør vores plakat, Britta og hendes børn, Alternativet og på det sidste også toiletruller, håndsprit og døvetolke og så selvfølgelig Covid-19, som vi følger – hvis nogen forsøger koldt og kynisk at udnytte verdens ulykkelige situation med grådighed – så er vi der, hvis det kan gøres, så vi griner os gennem raseriet.

Vi skal være sammen, og vi skal nok få alle til at græde sundt af grin. Søndag den 29. marts mødtes hele holdet bag Kerteminderevyen for første gang. Intet er som andre år. Vi mødtes ikke på Tornøes Hotel til middag, idéudveksling, rødvin, diskussion og latter. Vi mødtes i stedet foran computeren hjemme hos os selv, hver især – sammen hver for sig.

 


Da revyen samledes hver for sig d. 29. marts.

 

”Det var hyggeligt, der blev grinet og vi fik lejlighed til at tale sammen om de ting, der optager os. Idéer kom på banen og fik en omgang i centrifugen. Vi fik også et glas vin. Men hold nu op, hvor vi glæder os til at være sammen med hinanden og vores gæster ude i den rigtige virkelighed igen. Og som det ser ud nu, kan vi stadig starte prøver i slutningen af april som planlagt og dermed også have premiere den 31. maj”, siger revydirektør Mads Nørby.

Kategori Generelle nyheder, Kerteminderevyen, kultur, revy | Ingen har kommenteret »


Festaften med Rasmus Krogsgaard

fredag, 6. marts, 2020

I serien af arrangementer med sofasamtaler med Kerteminderevyens stjerner og andre involverede havde Kerteminderevyens Venner i denne uge besøg af Rasmus Krogsgaard, der er en del af dette års ensemble, og som om kort tid kommer til at begejstre på Super Brugsens generalforsamling.

 

Rasmus Krogsgaard (24)

 

Det er samtlige i det rekordstore publikum i Samlingsstuen, Andresens Købmandsgård, i hvert fald sikre på, efter at de såvel hørte om Krogsgaards baggrund og synspunkter som fik adskillige prøver på hans kunst i form af såvel sange som parodier.

 

Rasmus Krogsgaard (27)

 

 

Krogsgaards liv og karriere har udviklet sig utroligt harmonisk, siden han som teenager kom i forbindelse med ægteparret Lene Maimu og Hans Christian Ægidius, der fik afgørende betydning for ham. Med dem var han først pianist og fik siden chancen for også at være en talende del af forestillinger. Siden spillede han over 750 forestillinger på det lille Teater bag Kroen, hvor han udfoldede sig i alt fra Peter Plys til SOS Mordpolen.

 

Rasmus Krogsgaard (29)

 

Han blev en del af flere mindre revyer og stiftede bekendtskab med direktører som Leif Maibom, Jan Schou, Jan Hertz etc. på vej fra julerevy i Olsker til Sønderborgrevyen, Rottefælden, Vildbjerg Revyen, Ganløse Revyen, Nykøbing F. Revyen og til sommer kulminationen(!), Kerteminderevyen.

Undervejs har han modtaget et har af priser og udmærkelser, vigtigst Årets Dirch, Årets Parodi og Årets Tekstforfatter, har skabt figurer som festsangeren Mehmet, har lavet kabaret’er over bl.a. Preben Kaas-tekster og parodieret Thomas Blachman, Ole Henriksen, Anders Fogh m.fl.

Når Krogsgaard dukker op i Kerteminde, hvor honoraret pga. publikums størrelse vil være meget mindre end i de største revyer, skyldes det ønsket om at udvikle sig, at blive mere fanden-i-voldsk, og det forestiller han sig ikke mindst vil ske i samarbejdet med Farshad Kholgi.

Alle kan stille de største forventninger til sommerens Kerteminderevy efter at have oplevet Rasmus Krogsgaard på en anderledes måde.

Fotos er som sædvanlig stillet gavmildt til rådighed af Emil Andresen.

Kategori Generelle nyheder | Ingen har kommenteret »


Mit 60 års jubilæum

onsdag, 11. december, 2019

Mandag fejrede jeg 60 års jubilæum som skrivende på Kjerteminde Avis, i dag kjavis.dk

I den anledning skrev Rikke Mohr Jørgensen nedenstående på hjemmesiden:

Jubilæum: 60 år som skribent på Kjerteminde Avis

Svend Novrup med scrapbogen, der kun indeholder en brøkdel af, hvad han har forfattet gennem livet . Foto: RMJ

Svend Novrup skrev sin første artikel for Kjerteminde Avis i en alder af 14 år. Siden er han gennem de seneste 60 år altid vendt tilbage til redaktionen, uanset hvor han har opholdt sig, og har leveret artikler om alt fra bridge til cricket, revy, opera og teater

Det kan ikke siges om mange, at de har fejret 60 års jubilæum på en arbejdsplads. Denne bedrift opnås nærmest kun af kongelige, kronede hoveder, og derfor kan vi på Kjerteminde Avis på en måde bryste os af nu at have vores egen ukronede jubilar.

Svend Novrup havde for 60 år siden for vane at klippe sine artikler fra diverse aviser ud og sætte dem i en stor scrapbog, han nu sidder med foran sig:
– Den første artikel jeg skrev for Kjerteminde Avis var en notits om bordtennis, fortæller Svend Novrup. – Men den var så ubetydelig, at jeg ikke engang klippede den ud.

Han havde som ung gennem et par år været meddeler for avisen, og journalist Per Panduro mente, at nu gad han ikke længere skrive de ting ned, som Svend meddelte, for han vidste, at det kunne den 14-årige Svend, som lavede sin egen avis, printet med blyant, allerede som 5-årig, sagtens selv klare. Svend havde nemlig lige vundet en stile-konkurrence fra Rynkeby Mosteri. Han fik 5 øre per linje for sine første artikler. Senere fungerede han også en overgang som vikarierende redaktør for Vilhelm Nielsen, da denne skulle på sommerferie.

– Og det blev bemærket, da en kvik læser udbrød: – Det ligner sgu’ da ikke Vilhelm at bringe en stor artikel om solenergi i Saudi Arabien! Men det var altså Svend, der om nogen havde og altid har haft udsyn og gav den plads blandt udlandstelegrammerne på side 3.

Nyhederne kom ind med blodet
Svend Novrup blev opfostret med aviser hjemme hos sine tandlægeforældre på Odensevej allerede som 5-årig:
– Vi holdt fire-fem aviser hver dag, fortæller han. Fra faderen overtog han glæden for aviser, og ligeså for sport, og gennem mange år dyrkede han atletik på højt plan. Bl.a. var han Fynsmester i 100 m løb og har også flere bronzemedaljer ved danske mesterskaber. – Allerede da var jeg noget buttet, så aviserne skrev om den kraftigt byggede frejaner (sportsklubben hed Odense Freja red.), fortæller han.

Fra moderen overtog han skriveevnerne: – Hun var vanvittig god til at skrive, og det er hun stadig, fortæller han. – Hun har en pædagogisk åre og underviste bl.a. i en høj alder i opera.
Svend Novrup er oprindeligt uddannet i Nordisk Filologi fra Københavns Universitet. Et studium, han valgte, fordi han elskede at læse bøger. Selv har han skrevet 133 af slagsen, ligesom han har oversat en snes. Til sin afgangseksamen var han oppe hos professor Billeskov Jansen, et af Danmarks klogeste hoveder, til hvem han havde et særdeles godt og litterært forhold.

Efter endt ophold på universitet blev han freelancer ved først og fremmest Politiken, hvor han skrev om primært skak og bridge men også om andre ting som opera, børnebøger og såmænd Tour de France før Mogens Jacobsen. Engang dækkede han en tennislandskamp med Torben Ulrich og Jan Leschly mod Rusland, og med Poul-Henrik Trampe skrev han på Politikens bagsider.

For Svend kan skrive om alt – næsten: – Jeg er ikke ekspert i kampsport og motorsport. Men jeg har da fx skrevet om Ruslands udenrigspolitik i 60’erne.

Passion for skak og bridge
Svend Novrups interesse for skak gjorde, at Kerteminde Skoleskak i en periode på 10 år var blandt Danmarks førende. Ligeså brænder han for bridge, hvor han ynder både at afholde og deltage i turneringer med sin hustru Mette: – Jeg startede med bridge i København, da jeg studerede. Jeg var blevet interesseret gennem sommerturneringerne på Pax i Kerteminde, hvor jeg syntes,  det var sjovt at lave regnskaberne, som jeg hjalp sagfører Lind med.

At bridge er en lidenskabelig sport, har Svend oplevet flere gange:
– Olga og direktør Christian Jørgensen, som var direktør for Muus Kerteminde, spillede vildt og lidenskabeligt, og  engang standsede de bilen på vej hjem fra en turnering i Odense i bil, hvorefter de steg ud og overhældte hinanden med eder og forbandelser.

Svend Novrup plæderer for, at makker må og skal være venligtsindet, fordi bridge skal være sjovt. – Det har altid været mit mål, at nr. sidst skulle have lige så stor lyst til at komme igen som vinderne.

Kjerteminde Avis i hjertet
Svend Novrup er nok den medarbejder, som har oplevet at arbejde for flest af Kjerteminde Avis’ redaktører.
– Den første redaktør, jeg arbejdede for, var Charles Caspersen, og alt i alt har jeg arbejdet sammen med 12 redaktører, fortæller han.

Uanset hvilken arbejdskontrakt Svend Novrup har skrevet under på med arbejdsgivere som Politiken, Berlingske, Eurosport etc. har der altid skulle medtages en klausul om, at han måtte skrive frivilligt for Kjerteminde Avis, netop som han gør i dag. Og faktisk kan Kjerteminde Avis takke Svend Novrup for netop hans frivillige indsats, der gennem flere år har gjort avisen berettiget til mediestøtten, der samtidig er garant for, at vi stadig har en Kjerteminde Avis, omend kun på nettet.

Han har selvfølgelig også skrevet jubilæumsbogen om Kjerteminde Avis i 125 år op til Jørgen Wind, som blev den sidste redaktør på papirudgaven, der første gang udkom i slutningen af 1800-tallet og sidste gang i december 2010.

– Kjerteminde Avis er den ideelle lokalavis, for den er skrevet med kærlighed og omhu, den er samvittighedsfuld, og man finder altid den lokale vinkel. Kjerteminde Avis har altid grebet folk om hjerterne, og den fortæller den lokale befolknings historie, mener Svend Novrup, som ikke lægger skjul på sin egen lokalpatriotisme.

– Avisen har også nydt godt af andre frivillige korrespondenter verden over, og bl.a. havde vi jo som verdens eneste medie en korrespondent ved Hitlers Bierstubekup i 1923 i München, griner han.

Mangt et fremragende menneske har arbejdet for den lille lokale avis, og en, man ikke kan komme udenom, er Svend Novrup. Fra redaktionen og bestyrelsen skal lyde en stor tak for den mangeårige indsats på og for Kjerteminde Avis – og må avisen nyde godt af hans kærlige og opmærksomme pen mange år endnu.

Kategori Generelle nyheder, kultur | Ingen har kommenteret »


Fredag er brunsvigerens dag

torsdag, 10. oktober, 2019

– også i Kerteminde

 

 

Fænomenet er opfundet af Erik Nielsen, journalist på Radio Fyn. Bl.a. fordi brunsvigeren er en vigtig del af fynsk identitet. Hvor mange fynboer i eksil i Sjælland, Jylland eller andre fjerne lande har ikke sat himmel og jord i bevægelse for at få en brunsvigermand/dame til deres fødselsdag fra deres hjemlige yndlingsbager, så det blev en rigtig fødselsdag?

Brunsvigeren er også blevet lovprist i fynske revynumre, så det var logisk, at den måtte få sin egen dag – og egen bog, for Erik Nielsen har skrevet bogen om brunsvigeren, der søsættes i år.

 

 

Fra starten fejredes brunsvigeren på Radio Fyn. Nu fejres den på hele Fyn. Du kan få brunsviger på Radio Fyn fra kl. 15, men da har du allerede kunnet forlyste dig fra morgenstunden i Kerteminde.

Langegades Bageri  uddeler smagsprøver hele dagen. Der er rabatpris på alle størrelser brunsviger, og der er konkurrence, hvor man kan vinde den nye brunsvigerbog.

Clausens Efterfølgere har smagsprøver og rabatter. Hver tiende solgte brunsviger udløser en bonus på en ekstra. Hver 25. får et gavekort på en brunsvigermand/dame, men nok så vigtigt er det, at der er ca. 25% rabat på gavekort på brunsvigerdrenge/piger, som kan indløses i hele det følgende år.

 

Et eksempel på, at to fødselarer kan få fælles brunsvigerperson.

 

– Brunsvigerens dag var helt vild sidste år. Vi bagte og bagte og solgte mere end 200 af de runde brunsvigere, fortæller Jesper Larsen.

I SuperBrugsen er der godt 50% rabat på en brunsviger, og der bliver mulighed for at få smagsprøver hele dagen.

Det er i hvert fald ikke bageriernes skyld, hvis nogen kerteminder får en brunsvigerfri fredag.

Kategori Generelle nyheder, kultur, Turistattraktioner | Ingen har kommenteret »


Pas på – de små gryder lytter

torsdag, 2. maj, 2019

Noah Haidles Mr. Marmalade på Odense Teaters Værkstedet er meget morsomt, meget velspillet – og meget uhyggeligt tankevækkende

Små gryder har også ører, og børn lytter ivrigt med, når voksne taler; for ikke at sige når de skændes eller siger ting, som bestemt ikke er for sarte ører.

 

 

Mr Marmalade (Foto: Emilia Therese).

 

Jeg foretrækker at tro, at Danmark gennemsnitligt er nået betydeligt længere i forholdet mellem kønnene end det ægtepar, som 4-årige Lucy (kunne hun ikke have været 5 eller 6?) har aflyttet og efterligner i sine lege. Ikke mindst i sit virtuelle forhold til Hr. Marmelademand, der har alt for travlt på arbejde, men forsøger at få tid til hende, så de kan lege far, mor og børn eller teselskab.

Lucy ved fra erfaringerne med de – formentlig skilte – forældre, hvordan man kan være grov eller hævne sig på sin ægtefælle eller ven, og det udnytter hun så effektivt, at forestillingen opgives at være uegnet for børn under 15 år.

For ikke at tale om, at da hun bliver virtuelt gift, tager marmelademanden kokain, drikker og er hustyran, mens Lucy forsøger at blive en bedre hustru for, at han ikke skal forlade hende.

Det lyder alvorstungt, men tag ikke fejl. Historien fortælles urkomisk, så publikum, der sidder på tre sider af skuespillerne, udbryder i latterkaskader, selv når der er en bitter undertone.

Lucy bor sammen med sin mor og bliver babysittet af Emma, der altid er forsinket og altid er temmelig uinteresseret i alt andet end sin ven, der selv er babysitter for sin femårige bror Tommy. Tommy er blandt verdens yngste med et selvmordsforsøg bag sig og i det hele taget noget skeptisk over, hvad tilværelsen byder på.

Lucy skal på sin side vælge, om hun vil lege i sin virtuelle verden, eller hun vil beskæftige sig med den rørende Tommy, som er den diametrale modsætning til Marmelademanden i sort jakkesæt med slips og attachetaske.

Mr. Marmalade er fra 2004, og dens temaer: Ensomme børn, der erfarer smertelige ting alt for tidligt; universer, der bliver alt for barske og forhindrer, at de får en egentlig barndom; voksne, der skal opføre sig ordentligt, er evigt gyldige.

 

Lea Baastrup Rønne og Kristoffer Helmuth som Lacy og Tommy (foto: Emilia Therese).

 

Lea Baastrup Rønne spiller Lucy fremragende i sin kombination af lydligt og kropsligt sprog, hvor vi ikke mindst genkender børnenes bevægelser. Kristoffer Helmuth er rørende som Tommy, Jon Lange perfekt som Marmelademanden, Alexander Mayah Larsen vækker medlidenhed som Bradley, og skuespillet er i det hele taget perfekt i Simon Bobergs instruktion, scenografien af Edward Lloyd Pierce med masser af hvidt, pink, kaktusser og slik, samt Emil Assing Høyers understregende lyssætning.

En fin forestilling, der spilles til og med 22. maj, men husk endelig ikke at tage børnene med.

Kategori Anmeldelser, Generelle nyheder, Opera, Teater | Ingen har kommenteret »


Tanker ved et 59 års jubilæum

fredag, 21. december, 2018

Ikke mange oplever at have 59 års jubilæum noget som helst sted, endsige de 60, jeg håber på om et år på Kjerteminde Avis.

De 59 år satte tanker i gang.

 

01 kua jsvend 001 (2)

 

Den 9. december var det 59 år siden, min første selvstændige artikel stod i Kjerteminde Avis, hvor jeg allerede havde haft min faste daglige gang som meddeler i et par år, før Per Panduro fastslog, at det var meget lettere, at jeg skrev mine historier selv, end at de først skulle skrives ned på grundlag af mine meddelelser.

Per sørgede sågar for, at jeg fik løn, nemlig 5 øre pr. linje, på betingelse af, at det ikke fik mig til at skrive længere af grådighed. Lønnen fik jeg udbetalt af kassereren i forkontoret, der lod mig kvittere på et bilag, hvor han med sirlig skrift havde skrevet ’stof’.

At jeg kom på avisen fra midten af 1950erne betyder, at jeg har oplevet samtlige chefredaktører, journalistelever, trykkere etc. siden da, og det har været en gave og en oplevelse. Den legendariske Charles Caspersen viste mig, hvor vigtigt det var at have respekt for detaljerne og de mindste nyheder, som ofte er de mest læste. Som når der blev bragt kæmpeæbler ind på redaktionen, og han dagen efter skrev:

“Kæmpeæbler paa Redaktionen
… Vi dvælede et Øjeblik ved Tanken om en ny Slags Hvidkaalshoveder, men Stilk og Kærnehus var os i Vejen for at følge denne idé videre frem. Vi konstaterede derefter, at det var tre Sorter, der var repræsenteret paa en lidt kraftig Maade, nemlig Bramley Sedling, Belle Fleur de France og Cox Pomona, og at Vægten var henholdsvis 625, 620 og 605 Gram for de tre Kæmper. Voksestedet var Hinkes Plantage. – I Dag har hele Redaktionen faaet Æbleflæsk!”

Jeg oplevede de gode som de dårlige tider, som ofte havde noget med redaktionen at gøre. Jeg oplevede, hvordan Fyens Stiftstidende var ved at slagte Kjerteminde Avis, men ombestemte sig, da Baltsar Nielsen fastslog, at ’det er dog det værste, jeg har oplevet. En stor konservativ avis, der vil slagte en lille konservativ avis, der ovenikøbet kører med overskud.’

Efter at have tænkt over det, blev Kjerteminde Avis fredet ind i det næste årtusinde, hvor den desværre blev kørt effektivt ud på et sidespor, da landbonummeret, som var avisens store indtægtskilde, blev udsat for dumpingkonkurrence på annoncerne, og så var det slut med de trykte aviser.

Alligevel kører avisen videre som kjavis.dk , og efter min bedste mening er indholdet mindst lige så godt og skrevet med samme ildhu og idealisme, som da den blev nedlagt og havde 1.800 abonnenter.

Hvor er de henne nu? Antallet er lidt under de ca. 900, der skal til for at holde avisen gående, og det burde der da være basis for, for der er jo intet andet sted, hvor man får så fin information om alt, hvad der sker i vores lokalsamfund – og det omfatter i dag hele Kerteminde Kommune, så grundlaget burde være meget bedre.

Jeg ved godt, at det for mange er rart at kunne sidde med en trykt avis – det synes jeg også selv bedst om – og at de fleste unge mener, at alt på nettet skal være gratis, og det har såmænd også inficeret tankegangen hos mange ældre – men bliver det en dag om nogle år igen sådan, som da den trykte avis gik ned, at der er en lang kø af mennesker, der begræder tabet og mener, at nu bliver Kerteminde lidt fattigere?

Forhåbentlig ikke. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal få mit 60 års jubilæum med, men skal kjavis.dk også leve til 70-året, skal flere nok tegne abonnement, og det er endda betydeligt billigere, end det var for den trykte avis.

Det er i øvrigt ikke min løn, der trykker budgettet. Ganske vist fik jeg på et tidspunkt lønforhøjelse til 10 øre pr. linje, men lønnen faldt væk, da jeg blev gymnasiast, og er aldrig kommet tilbage – og i mine kontrakter med Politiken, DR, Eurosport m.fl. har altid været indføjet en passus om, at jeg havde lov til fortsat at skrive ulønnet for Kjerteminde Avis. Det bliver jeg ved med, så længe såvel den som jeg eksisterer.

Tags:
Kategori Generelle nyheder | Ingen har kommenteret »


Odense Teater: Anna Sophie Hedvig

lørdag, 8. september, 2018

Mange fine præstationer i en opfindsom ramme

 

John i gang med sit oprør under det stiliserede middagsselskab /(foto: Emilie Therese).

John i gang med sit oprør under det stiliserede middagsselskab /(foto: Emilie Therese).

 

Havde der været en 2. Verdenskrig, hvis Hitler var blevet myrdet? Havde Den Spanske Borgerkrig fundet sted, hvis Franco var blevet myrdet? Havde det været frihedskamp, mord eller terrorisme, hvis en eller anden havde gjort det? Er det med andre ord ind imellem en rosværdig ting at slå ihjel, og hvad skal man sige om dem, der har dræbt Olof Palme og John F. Kennedy?

Kjeld Abells ’Anna Sophie Hedvig’ er skrevet i 1938, dvs. mellem Den Spanske Borgerkrig og 2. Verdenskrig, og det udstiller problemet ved ikke at tage stilling; at være neutral, selv om man evt. misbilliger forskellige handlinger. Til gengæld ødelægger man ikke et blomstrende erhvervsliv med aktiv stillingtagen, og man bliver ikke selv indblandet i konflikter.

Anna Sophie Hedvig er en uanselig lærerinde i Provinsen. Tilsyneladende uden følelser udadtil, men i sit indre et buldrende bål af meninger og angst. Hun tager konsekvensen af, at en kollega vil kunne ødelægge den skole, hun er på, og myrder hende.

Hun flygter til familie i København, hvor man tager imod hende, fordi det gør man med familie, og i et middagsselskab, hvor politiske emner kommer op, fastslår direktør Hoff, Claus Riis Østergaard, at ingen har modet til at slå ihjel – ikke i civiliseret selskab som deres i hvert fald.

Her reagerer Hedvig, da hun fastslår, at hun kan og har gjort det, og hun fortæller i flashbacks hvordan. Samtidig har vi bevidstheden om, at bagest på scenen står, fysisk eller imaginært, en frihedskæmper, der er dømt til døden for at have fulgt sin overbevisning. Hans og hendes situation paralleliseres.

Githa Lehrmann og Natali Vallespir Sand (foto: Emilia Therese)

Selskabet og familien opløses dramatisk på samme måde, som det sker i adskillige af Abells skuespil med borgerskabets selskaber. Alle tvinges til at tage stilling. Sønnen John, Mathias Sprogøe Fletting, beundrer Hedvigs handling, som hun tager konsekvensen af, og gør op med sin far, fint spillet af Anders Gjellerup Koch. Fokus skifter flere gange. Fra Hedvig til direktørerne til sønnen og endelig til moderen, Githa Lehrmann, der på klassisk vis har forsøgt at holde sammen på familien ved ikke selv at tage stilling, men hele tiden at glatte ud.

 

 

Githa Lehrmann og Natali Vallespir Sand (Foto: Emilie Therese).

Githa Lehrmann og Natali Vallespir Sand (Foto: Emilie Therese).

 

 

Det er i virkeligheden Abells største kup at lade hende springe ud som en kvinde med stærke holdninger, som blot skal tvinges ud af uundgåeligheden – men de er der.

I nutiden kender vi ikke den slags selskaber, som Abells personer er en del af, så instruktør Jacob Schjødt og scenograf Peter Schultz har stiliseret dem. Et langt tværbord, en trappe, et par døre og en meningsgivende, varierende lyssætning af Simon Holmgreen og Elroy Simonsen giver rummet med spisebordet og livet omkring det.

Handlinger følges af overdrevne lyde, ordineret af Ditlev Brinth, som når der på en tegneseries billeder står ’Pow’, ’Woumm’ etc. Det forhindrer, at der er for meget fokus på et historisk fænomen, og får publikum til at koncentrere sig om det væsentlige, men tag ikke fejl – trods sit indhold er stykket fuldt af humor, rappe replikker og overraskende indfald af bipersoner.

Abell kendte teatrets virkemidler ud og ind og vidste, hvordan man trods emner, der drejede sig om selve livets mening, kunne fastholde og underholde publikum. Det er en forestilling med mange lyse indslag, og den er afkortet til knap to timer, der flyver af sted.

Natali Vallespir Sands Anna Sophie Hedvig er udramatisk. Hun udfører sin (u)dåd, kræver ikke andres bifald eller stillingtagen, men handler efter sin egen samvittighed og tager konsekvensen uden at ville have medfølelse. Hun er mindre skarpt tegnet end tidligere udgaver, men dermed på behagelig vis ikke heroiseret unødigt. Vi er jo ikke meget for at have folk til at gå rundt og myrde, selv om det kan synes berettiget.

Dermed bliver fokus også det, Abell ønskede: At man skal tage stilling og gøre det, før det er for sent. Hvis alle tager stilling, behøver man formentlig slet ikke at myrde, men kan ordne tingene med demokrati og anstændig opførsel.

Af sted til Odense Teater, og husk at tage stilling. Ikke ved at sige, at denne konflikt ikke er aktuel, for der er masser af lignende i dag, og under alle omstændigheder skal man tage stilling til, i hvilken udstrækning man tør, ønsker at og vover at tage stilling, at blande sig.

Anna Sophie Hedvig spiller sidste gang 27. september.

Tags:
Kategori Anmeldelser, Generelle nyheder, Teater | Ingen har kommenteret »


Catch me if you can på Odense Teater

lørdag, 10. februar, 2018

Dejlig musical med lækkert jazzorkester

Odense Teater – Catch me if you can

Skønne rytmer, glimrende sang, opfindsom scenegrafi og koreografi og ikke mindst Tiptoe Bigband med 19 musikere forgylder ’Catch me if you can’ på Odense Teater

 

Odense Teater – Catch me if you can – Tiptoe Big Band

 

En af historiens halvstore svindlere var Frank William Abagnale Jr. selv om hans ’karriere’ kun varede fire år, fra han var 17 til han var 21. I de fire år nåede han at svindle med benzinkort og checks, rejste hele verden rundt som falsk pilot i Pan Am, virkede som ungdomsrådgiver, arbejdede i 11 måneder som læge og endelig i otte måneder som advokat, alt sammen uden eksamen.

Efter at være pågrebet lykkedes det ham flere gange at flygte på udspekuleret vis, bl.a. ved at udgive sig for at være undercover-FBI-agent, men han slap ikke for et halvt år i fransk fængsel fulgt af et halvt i et tilsvarende svensk, før en dom på 12 år i USA blev reduceret til fire, fordi han medvirkede til at afsløre muligheder for svindel – og minsandten om ikke han stadig eksisterer som ansat i FBI med samme arbejdsområde.

Naturligvis måtte den korte, farverige svindelperiode blive til først en bog, derefter en film med Leonardo di Caprio og Tom Hanks, og endelig til en musical, alt sammen med titlen ’Catch me if you can’.

På Odense Teater savner vi ikke filmens stjerner, for Laus Høybye er Abagnale Jr. med afvæbnende charme og flot sang. Han underspiller sine svindelnumre behageligt og fungerer glimrende i samspillet med den lige så glimrende Claus Riis Østergaard som FBI-agenten Carl Hanratty, for hvem arrestationen af svindleren bliver en besættelse.

 

Frank charmerer sin kommende svigerfamilie (Foto: Ard Jongsma).

Svindelkarrieren var ikke så lang og tåler ikke sammenligning med historiens største og især længst varende, så det er klogt af instruktøren Rolf Heim at sætte komik, sang, dans, musik og originalitet forrest i forestillingen.

Allermest overrumplende er det, at over scenen svæver og spiller Tiptoe Big Band med omkring 20 musikere. Hvornår har teatret sidst haft budget til 20 musikere i en forestilling, men I guder, hvor er det skønt. Orkestret, der med fuld ret har modtaget adskillige priser, svinger og jazzer sig gennem forestillingens iørefaldende og fint afvekslende numre, der alle fungerer, selv om de ikke er lige originale – et af dem er næsten kalkeret over Stan Getz.

 

Natali Vallespir Sand giver ikke Claus Riis Østergaard en chance (Foto: Ard Jongsma).

 

På den anden side er det måske aftenens allerfineste, fordi Natali Vallespir Sandi her brillerer med dampende sensualitet, mens hun behersker FBI-agenten Hanratty totalt – en blændende præstation.

Der spilles, synge og danses i det hele taget betagende; her og der udbredt til tilskuerrummet, og hele tiden understøttet af en spændende koreografi af Peter Friis, der sammen med scenografen Siss G. Jørgensen lader næsten alle møbler udgøre af statister, der anbringer sig i de nødvendige positurer, men også ved at forsvinde eller flytte sig kan illudere problem og krise, og som smart tvinger to forelskede i armene på hinanden. Desuden kan en stor beholder midt på scenen bruges til mange forskellige formål – og det i mange farver.

 

Originale møbler (Foto: Ard Jongsma).

 

’Catch me if you can’ er underholdende og topmusikalsk fra første til sidste sekund. Den spilles frem til 12. marts, og der er ved at være solidt run på billetterne, så kom ikke for sent, når du skal sikre dig dine.

Kategori Anmeldelser, Generelle nyheder, Musik, Teater | Ingen har kommenteret »


Brostensrock ved signering

tirsdag, 28. november, 2017

Hempler synger Brostensblues ved Ole Vedbys signering fredag

0
277

Ole Vedbys udgave af Brostensblues med Jesper Hempler

 

Når Ole Vedby signerer sin karikaturbog ’Øl, Fisk og Hornmusik’ fredag kl. 13.30 på VisitKerteminde, vil Jesper Hempler synge sin Brostensblues, der er affødt af problemerne med Renæssancehavnens brostensbelægning og den er nok så satirisk

Der bliver masser af satire fredag kl. 13.30 på Turistkontoret på Strandvejen. Ole Vedby, der som karikaturtegner rangerer blandt Danmarks fineste, signerer hæftet med sine bedste tegninger, ’Øl, fisk og hornmusik’, og i den finder man bl.a. Brostensblues – en tegning af Jesper Hempler, der synger en brostensblues.

 

 

Det har han faktisk gjort internt i SF, og det kan ses på et godt gemt Facebookindslag, men nu kommer det helt op til overfladen, for Hempler kaster glans over seancen ved at synge sin Brostensblues.

– Det er nok lidt specielt med en udvalgsformand, der synger stærk satire over et emne, han selv slås med i sin forvaltning, konstaterer han, men samtidig har han lige ved valget fået vælgernes skulderklap i form af et stort personligt stemmetal og genvalg til sin post. Desuden er han en fremragende musiker, der såvel har fået udgivet solosingler som har været forsanger i grupper som Full Moon Fever.

 


Ole Vedby tegner til kjavis.dk (foto: Emil Andresen)

 

Ole Vedbys hæfte koster 80 kr., men netop ved søsætningen på fredag kan den erhverves for kr. 50, og denne pris bliver fastholdt for abonnenter på Kjerteminde Avis, som står bag udgivelsen sammen med forlaget Bureau Ruder 7. Ole Vedby har i øvrigt skænket sine tegninger til avisen med håbet om, at de kan være med til at stabilisere økonomien, og derfor bliver julekalenderen på kjavis.dk en kavalkade af Vedbys karikaturer. Hver dag er der auktion over den tegning, der bringes, og det højeste bud – dog minimum 100 kr. – ved midnat vinder auktionen.

 


Forsiden af heftet med Ole Vedbys karikaturer

Kategori Bognyheder, Generelle nyheder, Musik | Ingen har kommenteret »


Ole Vedbys geniale streger er årets gave

søndag, 26. november, 2017

Ole Vedbys geniale streger er årets gave


Forsiden af heftet med Ole Vedbys karikaturer

Maleren og bladtegneren Ole Vedby har i mere end fem år forlystet læserne af Kjerteminde Avis med sine satiriske tegninger. Nu er et udvalg af de bedste samlet i heftet ’Øl, fisk og hornmusik’, der er årets oplagte kalender-, jule- eller mandelgave.

Kryds i kalenderen ved fredag d. 1. december, hvor Ole Vedby i tiden 13.30 – 14.30 hos VisitKerteminde, Strandvejen 6, signerer ’Øl, fisk og hornmusik’ – et hefte med satiriske tegninger, hvis satire retter sig mod primært lokale forhold, men også ind imellem har større udblik.

 


Ole Vedbys kommentar til problemerne med først at få etableret – og derefter husket – stop for IC-togene i Langeskov

 

Ind imellem gør Vedby sig lystig over en morsom sproglig vending eller får en overraskende association, men bedst er han, når han kommenterer aktuelle sager som togstoppet i Langeskov, ældrepleje eller det politiske spil på Rådhuset, hvor vi kan konstatere, at her er et område, hvor Hans Luunbjergs borgmestertid er udødeliggjort, og den musikalske side af Teknisk Forvaltning ikke er nedtonet. Muligvis er de ’manglende’ partiskift efter det netop afholdte valg et resultat af Vedbys forslag til, hvad man kan gøre ved partihoppere!

 


Mange ældre føler sig koblet af samfundet

 

Heftet koster 80 kr., dog kun 50 for abonnenter på kjavis.dk eller dem, der på fredag dukker op på turistkontoret hos VisitKerteminde til signering. Der vil desuden blive et helt særligt underholdende indslag under signeringen. Et, der vil vække opsigt og kalde på det store smil, men det løfter vi først sløret for en af de nærmeste dage.

For Kjerteminde Avis har det særlig betydning, at Vedby har stillet sine tegninger vederlagsfrit til rådighed og med besked om, at de må benyttes til at styrke avisens økonomi, som næppe nogensinde vil gøre den til et attraktivt investeringsobjekt. Det kommer bl.a. til at ske ved en daglig auktion i december over Vedbys originale tegninger. Det kommer vi tilbage til.

Kategori Generelle nyheder | Ingen har kommenteret »