Indlæg juli, 2016

Island rundtmed turisme og golf

onsdag, 27. juli, 2016

Mette og jeg har i samarbejde med Team Island, Torben Rasmussen, været på tur Island Rundt og spillet eller været på otte forskellige golfbaner under vejs.

DSC_2226

Udsigt ved Tingvallasletten

Denne blanding af turisme og golf er fantastisk, og man oplever utrolig meget som turist, også mens man spiller golf.

Vi kørte landet rundt, stort set kun via hovedvej 1, men med et par vigtige afstikkere, ikke mindst til Whale Watching i Husavik, hvor der også var en meget spændende ni huls golfbane. Store turistoplevelser var fx også Gulfoss, Geyser og Strokkur, Tingvallasletten, hvor kontinentalpladerne driver fra hinanden med 2 cm om året, Vestmannaeya etc. etc. Det hele vil blive beskrevet i et eller flere af Golfbladets kommende numre.

SA_feedingparty2

Whale Watching i Husavik

De baner, vi spillede, var Kidjaberg, Vestmanna, Egilstadir, Akureyri (midnatssolgolf), Borganes og Akranes, mens vi lavede grundige studier af Husavik og saudarkrokur. Bortset fra Egilstadir er det alt sammen baner, vi kan anbefale – som vi kan anbefale hele turen.

DSC_2270

Problemet for den, der vil til Island, er, at alt stort set er udsolgt i 2017 og godt på vej i 2918, og man skal ikke regne med at kunne tage op og bare køre rundt og finde logi. Det gjorde en familie på fire, der endte med at måtte køre 300 km ad små veje for at finde det logi, det lykkedes at finde til sidst af en meget beredvillig receptionist.

Mange af værelserne er dog forhåndsbooket af rejseoperatører, så der er gode muligheder endnu gennem dem, og Torben Rasmussen, der har skrevet Politikens ‘Rejsen går til Island’ og er født på øen, ved ALT om det hele og sammensætter de rene eventyrrejser.

Kategori Generelle nyheder, Golfnyheder, Rejser | Ingen har kommenteret »