Indlæg markerede med søgeord ‘top’

Lysistrate på Værkstedsscenen

tirsdag, 5. december, 2017

Teaterskolens afgangshold i fri dressur


Lysistrate på Værkstedsscenen. Foto: Emilia Therese.

 

Årgang 2018 på Skuespiluddannelsen Odense præsenterer sig på Odense Teaters Værkstedsscene med en aktuel og delvist improviseret udgave af Aristofanes’ udødelige komedie Lysistrate, og hver aften trækker de lod om de otte roller.

Det er et fantastisk vovestykke, når man tænker på, at de otte skuespillere på skuespilskolen i Odense, der nu er en del af Den Danske Scenekunstskole, med deres aktualiserede og improviserede udgave af Lysistrate skal præsentere sig for landets teaterdirektører og overbevise dem om, at de er værd at ansætte.

Lysistrate er en evigt gyldig komedie om forholdene mellem kønnene og det formålsløse i at føre krig, og selv om skuespillerne påstår, at den ikke er moderne og bruger det som påskud til at brække den i småstykker og improvisere den, så er det mange gange vist, at den kan moderniseres og fungere også i dag, de fleste gange under titlen ’Kvindernes Oprør’.

Nok om det. Instruktør Liv Helm fik ideen til at slippe vanviddet løs, og ikke bare det – de otte skuespillere trækker hver aften lod om, hvilke roller de skal spille, så når de er færdige om en måneds tid, den 22. december i Odense, har alle formentlig spillet samtlige otte roller, dvs. at de har spillet roller af begge køn.

 


Før lodtrækningen om rollerne er alle ens klædt. Det ændrer sig radikalt (foto Ard Jongsma).

 

Derfor bør man i realiteten se forestillingen hver aften for at bedømme den og se, hvor store forskellene bliver med de forskellige skuespillere på forskellige poster. Det kunne være interessant nok, for dels er forestillingen som helhed veloplagt, hæsblæsende og velspillet, dels er mange af skuespillernes virkemidler knyttet til sproget: Svensk, vestjysk, fynsk etc., men kan de alle samme dialekter og sprog, eller bliver der også ændret på det fra aften til aften?

Aristofanes har en grovkornet humor, som bliver rigeligt udfoldet også i den aktuelle udgave. Såvel i replikkerne som i kulisser og kostumer. Under vejs får vi alle klicheer og fordomme om kønnenes indbyrdes forhold og krigskunst opfrisket, men de er netop klicheer, fordi de er så trist almengyldige, og hvis man har set den aktuelle schweiziske film ’Nye Tider’ – som varmt kan anbefales – ved man, hvad det gælder.

Ensemblet består af fire mænd og fire kvinder samt lydteknikeren Nanna-Karina Schleimann, der studerer på scenekunstskolen i København og bl.a. demonstrerer, hvor meget teknik en kvinde kan beherske samtidig med, at hun kan synge og deltage i en forestilling.

De otte afgangselever er fra forestillingens start unisexet klædt, og de gør lodtrækningen om roller til en sag, hvor de interagerer med publikum og koketterer med deres begejstring over de roller, de får. Derefter får de kostumer med grove attributter: overdimensionerede penisser og vaginaer, bryster, baller, skæg etc. – og så går det løs.

Måske ville nogen hellere have set de otte i et ’normalt’ teaterstykke, men jeg synes, at det er fint at se dem udfolde sig på slap line og udfylde roller, de ikke vidste, de skulle spille, til forestillingen var i gang. De kan deres kram. De bobler af spillelyst, underfundighed og ikke mindst (selv)ironi. De giver hinanden plads i samarbejdet, så vi aldrig føler, at de skal konkurrere om pladserne i de kommende års teaterforestillinger.

Alle teaterinteresserede kan med fordel opsøge Værkstedsscenen på Odense Teater, gerne flere gange. Der vil være udbytte hver gang.

Tags:
Kategori Anmeldelser, Teater | Ingen har kommenteret »