revy

Rottefældens vellykkede flyttedag

søndag, 5. juni, 2022

Med en fin revy lykkes det Christine Astrid og Mikkel Schrøder at få publikum til at glemme sommerteateret i Caroline Amalielund og more sig over en klassisk Rottefælderevy på Svendborg Teater

Rottefælderevyen 2022 er såvel klassisk som let fornyende, og der er mange fine indfald. Et harmonisk ensemble, bestående af den jubilerende Jan Schou, Anne Herdorf samt de nye ejere af revyen, Mikkel Schrøder og Christine Astrid, får skiftevis lov at brillere – og såmænd også til lejlighedsvis at fyre fusere af – men hovedindtrykket er en glimrende revy, og at det er lykkedes at skifte spillested til Svendborg Teater midt i byens hjerte.

I kabinerne fv Ole Caspersen, Guy Moscoso og Jens Krøyer. På scenen fv Anne Herdorf, Mikkel Schrøder, Jan Scou og Christine Astrid (foto: Kim Kjærgaard Sørensen)

I kabinerne fv Ole Caspersen, Guy Moscoso og Jens Krøyer. På scenen fv Anne Herdorf, Mikkel Schrøder, Jan Scou og Christine Astrid (foto: Kim Kjærgaard Sørensen)

Kulissen af Rikke Juellund er næsten genial. Tre gammeldags badekabiner med trapper giver et sommerligt indtryk, og at anbringe en musiker i hver er bare flot og anvendeligt til såvel gags som forsvindingsnumre som i ’Fluen’, hvor Anne Herdorf udfolder sin egen ide om fluen på væggen, der kender svarene på alle historiens bedst bevarede hemmeligheder og har overlevet alt – til hun bliver klasket af Mette Frederiksen. For ikke at tale om ’Klimakterie’, som også er hendes egen ide, og hvor overgangsalderens indtræden kan blive til fin humor.

Anne Herdorf

Anne Herdorf (foto: Kim Kjærgaard Sørensen)

Jan Schou, der fejrer to jubilæer: 50 år på scenen og 25 i Rottefælden, brillerer i gammelkendte roller. Som Dronning Margrethe, der fyrer et væld af såvel gamle som overraskende nye vitser af, når hun laver en sang til sit regeringsjubilæum; som Henning, der skal give en gammel kending – som ingen i publikum kender og kan synge med på; og som den tænksomme dansker, der, inspireret af Osvald Helmuth-visen ’Brev til Bulganin’, konstaterer, at klimaet bliver varmere, men verden bliver koldere. Det gælder at få verdens ledere til at enes, og hvorfor ikke lade dem sejle en tur på Helge (en færge, der sejler dagture fra Svendborg) og finde ud af tingene med hjælp fra en fredselskende dansker. En fin og indtrængende vise med tekst af Leif Maibom og musik af Kenneth Sichlau.

Jan Schou som Dronning Margrethe (foto: Kim Kjærgaard Sørensen)

Jan Schou som Dronning Margrethe (foto: Kim Kjærgaard Sørensen)

Mikkel Schrøder er en glimrende oplæser af emoji-nyhederne, hvor hver enkelt nyhed følges af de emojier, som ville være der, hvis det var på Facebook, og af Christine Astrid bliver han udsat for Fynboprøven, sjovt turneret af Kasper Gattrup. Hvilken fugl er fx Fyns populæreste? Høgen, naturligvis, og han er død.

’Små mennesker’ er en rytmisk humoreske fra 1977 af Randy Newman uden bagtanker. Små mennesker har ikke ret til at være til, sang han med mange pudsige begrundelser, men nu gør tegninger af Allan Buch nummeret politisk: Stalin, Hitler og Putin er alle ’little people’.

Christine Astrid som Tina Turner (Foto

Christine Astrid som Tina Turner (Foto Kim Kjærgaard Sørensen)

Hele ensemblet er på scenen mange gange, men med størst finesse i en ny ide for potpourrier: De fire optrædende er født i hver deres årti og putter på skift en mønt i jukeboksen midt på scenen, som derefter spiller deres årtis vigtigste numre. Man får lyst til at høre mere fra hvert af dem, og her får vi får alvor at høre, hvor dygtige sangere de er. Også ’Året, der gik’ er veloplagt og tempofyldt.

Ikke alle numre er lige morsomme, men sådan har det også altid været i Rottefælden, så dem kan man bare bruge til at samle sig før det næste højdepunkt.

Orkestret, som udgøres af Jens Krøyer, Guy Moscoso og Ole Caspersen er som sædvanlig veloplagt, velspillende og dukker op på scenen adskillige gange. Kostumerne af Lasse Spangenberg er lavet med sans for farver og ideer, og Christine Astrid står for koreografien.

Kommer man til spisning forud, som de fleste gør, er der bedre plads og en lækrere servering end i Rottefælden, og flere småfejl fra sidste år er rettet.

Dermed har alle de fynske sommerrevyer haft premiere, og man kan konstatere, at de alle tre er et besøg værd, så inviter bare folk fra resten af verden til en fynsk revytrilogi. I Svendborg spilles der frem til lørdag d. 13. august.

 

 

 


 

Tags: , ,
Kategori Anmeldelser, revy, Rottefælden | Ingen har kommenteret »


Glimrende revy med mange højdepunkter

mandag, 23. maj, 2022

Klatteminde Byråd, fv Farshad Kholghi. Katja Holm, Kim Hammelsvang og Sofie Stougaard (foto: Emil Andresen)

Klatteminde Byråd, fv Farshad Kholghi. Katja Holm, Kim Hammelsvang og Sofie Stougaard (foto: Emil Andresen)

Kerteminderevyen har fået mere af sin uforudsigelighed tilbage. I årets udgave overrumples man den ene gang efter den anden af skønne indfald, der får latteren til at runge, og der er meget få smuttere blandt numrene.

Årets revy holder publikum i ånde fra den veloplagte velkomst med både hip og hurra, til der takkes af med skønne rytmer af ensemblet, bestående af Katja Holm, Sofie Stougaard, Farshad Kholghi og Kim Hammelsvang, akkompagneret af Peter Bom, der står for en del original musik og flere fine arrangementer.

Katja Holm tryller (foto: Emil Andresen)

Katja Holm tryller (foto: Emil Andresen)

På et sent tidspunkt blev Clara Ellegaard pga. graviditet skiftet ud med Katja Holm, og hun tilførte forestillingen noget af det allerbedste. Hun er en tryllekunstner, der får en hel del mere, end sundhedsstyrelsen anbefaler, under vesten på overmåde elegant vis, og samtidig formår at slutte af med rigtig tryllekunst. En ofte dyrket genre, som ikke kan gøres mere elegant, end det her var tilfældet.

Det er også Katja Holm, der får os til at gyse. Skal vi nu gennem et helt potpourri af Charles Aznavour-sange, som nok er gode, men ikke dansk folkeeje? Det skulle vi ikke, men hvordan vi slap, var så urkomisk, at jeg nægter at afsløre det. Tag selv på Tornøes og se det.

Blandt de bedste numre er også Kim Hammelsvang som ’den sidste analoge person’, dvs. ham, der ikke har mobiltelefon; foretrækker at betale sine giroblanketter i banken; stadig tager fotografier med normalt kamera og indleverer film til fremkaldelse; og elsker at få et normalt brev, helst håndskrevet og med et smukt frimærke på. Hvem nåede ikke at tænke, at det gør hverdagen fattigere, at den personlige kontakt i banken, på posthuset etc. er væk?

Kim Hammelsvang som Dronning Margrethe (foto: Emil Andresen)

Kim Hammelsvang som Dronning Margrethe (foto: Emil Andresen)

Kim Hammelsvang er også glimrende som Dronning Margrethe, der gerne havde set, at Prins Christian ikke var blevet sendt til et sted, hvor de dyrkede vold og voldtægt – og så var han havnet på Herlufsholm.

Sofie Stougaard giver en af de fineste protester mod dem, der fylder verdenshavene med affald. Hun synger simpelthen Lis Sørensens ’Verden er i farver’ – nej, ikke simpelthen, for hun gør det fremragende, mens der sænkes flere og flere affaldsdynger ned bag hende. Det er flot.

Desuden giver hun sammen med Kim Hammelsvang Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt i en smægtende duet, hvor de fralægger sig ethvert ansvar for evt. vigende medlemstal og forudser, at de bliver de sidste to medlemmer af DF. Et nummer skrevet af Lukas Birch.

Sofie Stougaard og Kim Hammelsvang (foto: Emil Andresen)

Sofie Stougaard og Kim Hammelsvang (foto: Emil Andresen)

Farshad Kholghi er endnu engang en orkan af hurtigsnak, mimik og kropssprog, hvad enten han skal komme sig over en midtvejskrise og bl.a. kommer til at hjælpe en ko med at kælve, eller sammen med Kim Hammelsvang udgør to russiske kvinder, Olli og Gaga, der er gift med oligarker, som efter at få deres formuer beslaglagt desværre ikke længere er så attraktive, men uden penge bare er blevet til en ældrebyrde!

Kholghi er også ubetalelig som lærer i afrikansk dans på Kerteminde Aftenskole, og her gælder det igen, at jeg nægter at røbe den usædvanlige pointe.

Flere af de numre, hvor hele ensemblet medvirker, er ligeledes forrygende. Ikke mindst Klatteminde Byråd, hvor teksten af Martin Jantzen har masser af lokal flavour, og hvor der fint leges med de karaktertræk, vi husker fra tidligere revyer; eller finalen på første akt, hvor et russisk kor synger et antal sange, som andre måske troede var danske, men de er naturligvis russiske, for ’al kunst og kultur kommer fra Rusland’.

Det russiske kor, fv Farshad Kholghi, Kim Hammelsvang, Sofie Stougaard og Katja Holm (foto: Emil Andresen)

Det russiske kor, fv Farshad Kholghi, Kim Hammelsvang, Sofie Stougaard og Katja Holm (foto: Emil Andresen)

Frede Gulbrandsen kan endnu engang få topkarakter for sin instruktion, Anders Vesterholm overrasker med en anderledes farverig kulisse, end vi er vant til, men som virker prægtigt. Helena Dong står for koreografien, men mon ikke der her og der er lidt Kholghi-fridans iblandet? Vibeke Valeur og hendes trofaste gruppe af sydamer har også i år skabt mirakler, og lys og lyd fungerer perfekt.

Savner man noget, er det airconditionanlægget, som var stillet i udsigt, men som man allerede på dette tidlige tidspunkt af sommeren kunne længes slemt efter.

Enkelte numre virker lidt traditionelle, fx ´Det var en anden tid’ og ’Herligt gensyn´, eller lidt for lange, fx ’Hønen’ men de klarer sig lige hjem, og hele indtrykket er en forrygende aften, hvor lattermusklerne bliver rørt fra først til sidst, og som igen placerer Kerteminderevyen blandt Danmarks bedste.

 

 

Tags: , , , ,
Kategori Anmeldelser, Kerteminderevyen, kultur, revy | Ingen har kommenteret »


Intelligent og veloplagt Odenserevy i en Ukraine- og inflationstid

lørdag, 7. maj, 2022

Sommerrevyen på Skovengen byder på originale ideer, musikalitet, glimrende skuespillere og flot opsætning

Hvordan spiller man revy i en tid, hvor mange frygter for inflationens følger for deres private økonomi for ikke at tale om, at Putin har magten til at udlæse en verdenskrig?

 

Ensemblet: Fv Lone Rødbroe, Thomas Mørk, Lars Arvad, Henrik Koefoed og Vicki Berlin

Ensemblet: Fv Lone Rødbroe, Thomas Mørk, Lars Arvad, Henrik Koefoed og Vicki Berlin

Odenserevyen løser problemet brillant, fx når Vladimir Putins storhedsvanvid på fornemste måde udstilles i en kopi af gamle dages Chaplin-diktator, der leger med jordkloden. Her bringer en kvinde ham tilbage til virkeligheden – lad os håbe, at hun findes.

Thomas Mørk a la Putin - eller Chaplin

Thomas Mørk a la Putin – eller Chaplin

Desuden oplever vi i en flot introduktion til anden akt, ’Oligak’, de stakkels oligarker, der ikke kan rejse nogen steder og får konfiskeret deres ejendom. Her bliver man meget bevidst om, hvor glimrende Marianne Nilssons scenografi og Henrik Børgesens kostumer spiller med.

Revyen har ikke så lidt politisk kant, fx når der spilles curling i de paralympiske lege for politikere med noget som oplagt som en Thes-feje på banen, eller når Lone Rødbroe er en noget overvægtig Mette Frederiksen, og det har sin forklaring: Hun skal tage luft ind og sluge kameler og sms’er i hobetal.

Thomas Mørk og Lone Rødbroe som lurendrejere (foto: Peter Kjeldsen, Odense Sommerrevy)

Thomas Mørk og Lone Rødbroe som lurendrejere (foto: Peter Kjeldsen, Odense Sommerrevy)

De er optakt til et højdepunkt, ’Management for vikinger’, hvor idiotier i moderne management sættes i relief af at blive implementeret, som det hedder, på vikinger, der egentlig skal erobre England, men går til grunde i barselsorlov, hjemmearbejde, stress  og ikke mindst girafsprog. Det er kosteligt og et af de numre, der illustrerer det greb, Joy-Maria Frederiksen har haft om instruktionen.

Barske vikinger, der uskadeliggøres af moderne management (foto: Peter Kjeldsen, Odense Sommerrevy)

Barske vikinger, der uskadeliggøres af moderne management (foto: Peter Kjeldsen, Odense Sommerrevy)

Det er sjette nummer i revyen, og på dette tidspunkt tænker man, at det kan blive årets mest originale og musikalske revy, men så slipper originaliteten midlertidigt op, mens vi får lidt mere traditionel revy, hvor fx plejehjemsbeboeren Vicki Berlin skyder sin plejer, Lars Arvad, der kun har tid til at skælde hende ud; eller når Henrik Koefoed trygler om, at man skal huske at rose alle de mænd, der undertrykker deres lyster til alt fra et klask bagi til voldtægt og mord.

Carl Erik Sørensens ’Fuld fart frem’ om den offentligt ansatte chauffør, der arbejder 16 timer i døgnet og er presset så meget, at der må ryge et par pensionister i svinget, er for hæsblæsende, for tæt på virkeligheden og for ond, mens den årlige sketch om OBs ’strivte’ fans som sædvanlig er munter, som det tidligere i akten er tilfældet med Lars Arvads Nicolai Jacobsen, der ikke mindst kan håndtere sit tyggegummi fermt.

’Ballade om hvede’ er en lidt bleg finale på første akt, og Vicki Berlins ’Dr. Nikoline’, selvuddannet på internettet, er i glimt meget morsom, men en god ide kan blive endnu sjovere med en sidste bearbejdning af teksten, som det også gælder Mørks ’Bekymring for begynder’. Nummeret ’Banjo’ er skrevet af Jan Svarrer til Jan Svarrer og er nok endnu mere crazy med Jan Svarrer, mens Rødbroe og Berlin er urkomiske i deres nummer om senfølger af Covid.

Henrik Koefoed ligner H C Andersen, så det udnytter man i ’Det er ganske vist – igen’, men også her er ideen bedre end eventyret. Vi er nok mange, der mener, at Inger Støjberg ikke behøver mere tid i revyerne.

The Rolling Bones

The Rolling Bones

Til gengæld ligger der tre glimrende numre i træk mod slutningen. Rødbroe er en ægte Kandis-fan, der vil gøre alt for at komme med i den næste dokumentar og ender i Luksusfælden. Arvad, Berlin og Mørk har børnetime med marionetdukker, der driver dukkeføreren til vanvid, da de fortæller om forskellen på flygtninge fra Syrien og Ukraine, mens hele teltet gynger, når The Rolling Bones fra Bogense, der har samme alder som The Rolling Stones, spiller med de medlemmer, der lige aktuelt ikke skal genoplives for at spille videre.

Det smukke potpourri over fred og frihed passer perfekt netop i år, hvor disse begreber bliver så hårdt udfordret. Orkestret med Morten Wedendahl i spidsen er her med på scenen, og det havde for mig ikke gjort noget, hvis det med sine indslag fra ’En enkel sang om frihed’ over ’Love, love. Love’ til ’Give peace a chance’ havde været finalen, men OK, såvel introduktion som finale, tænkt sammen af Niels Olsen, er udmærkede publikumshenvendelser.

Alt i alt er årets første store fynske revy en fin oplevelse, som alle bør unde sig i en tid med bagved liggende skygger.

Odense Sommerrevy spilles på Skovalleen frem og med 11. juni og byder i øvrigt på en mulighed for en overmåde lækker picnicbox og fri bar i forbindelse med forestillingen.

 

Tags: ,
Kategori Anmeldelser, Generelle nyheder, Odense Sommerrevy, revy | Ingen har kommenteret »


Mød Frede Gulbrandsen og se Danmarks bedste revy 2016 på tirsdag

onsdag, 1. december, 2021

På tirsdag kan I få en oplevelse, I ikke troede var mulig.
Frede Gulbrandsen (foto: Svend Novrup)

Frede Gulbrandsen (foto: Svend Novrup)

I kan se størstedelen af Danmarks bedste revy 2016, Kerteminderevyen, og få kommentarer til den af forestillingens instruktør, Frede Gulbrandsen, der havde sin store andel i, at en rimeligt god revy fra onsdag til søndag blev Danmarks suverænt bedste, kåret såvel i Revyernes Revy som Charlies Revygalla.
Marie Mondrup (tv) og Trine Gadeberg (fot9o: Emil Andresen)

Marie Mondrup (tv) og Trine Gadeberg (foto: Emil Andresen)

 

Det sker i Samlingsstuen, Andresens Købmandsgård, kl. 19, og hvis du ikke kan huske, hvem der var med, så var det Trine Gadeberg, Marie Mondrup, Farshad Kholghi og Kim Hammelsvang med Peter Bom som kapelmester.

Mange af numrene er perler, som den uofficielle optagelse, som vi her får adgang til, efter at alle involverede har givet tilsagn. Hvem husker ikke Imamerne fra Grimhøj Moskeen, det fantastiske nummer med Åke Hareide og fodboldlandsholdet, Bruden og brudepigen på toilettet, mens de synger opera etc. etc.
Imamerne fra Grimhøjmoskeen, her sammen med Frede Gulbrandsen som studievært (foto: Emil Andresen)

Imamerne fra Grimhøjmoskeen, her sammen med Frede Gulbrandsen som studievært (foto: Emil Andresen)

 

Hvis I kommer, er I velkomne til at sende mig en mail på novrup@post4.tele.dk så vi kan forberede os på den invasion, som vi faktisk venter.
Fodboldlandsholdet (Foto: Emil Andresen)

Fodboldlandsholdet (Foto: Emil Andresen)

Også, fordi det bare er superfestligt at have Frede i den varme stol. Jeg mindes, at Leif Blædel engang skrev, at verdens tyndeste bog var ‘700 års norsk humor’. Frede er blandt dem, der kan demonstrere, at dette værk burde være i 30 tunge bind.
Billederne er taget af Emil Andresen bortset fra mit af Frede.

Tags: ,
Kategori Generelle nyheder, Kerteminderevyen, revy | Ingen har kommenteret »


Hyggeaften med onkel Ulf

fredag, 22. oktober, 2021

Ulf Pilgaard og Lukas Birch fornøjede torsdag aften publikum i en fuldstændig udsolgt Store Sal på Tornøes Hotel, med en nostalgisk kavalkade over begivenheder i 80-årige Pilgaards liv udi kunsten. Anekdote fulgte på anekdote, ledsaget af filmklip på et lærred over scenen, med glimt af mindeværdige episoder samt hilsener fra kolleger.

Ulf Pilgaard og Lukas Birch (foto: Emil Andresen)

Ulf Pilgaard og Lukas Birch (foto: Emil Andresen)

Jo ældre, man var, jo større udbytte havde man af aftenen, der ikke beskæftigede sig så meget med de seneste 20 år, men hvor vi hørte om Pilgaards barndom og ungdom, om hans vej ind i teaterverdenen fra et teologistudium, om livet på Studenterscenen, og den pludselige overgang til at blive professionel på ABC Teatret på Preben Kaas’ initiativ.

Lukas Birch var forberedt til tænderne, men havde ikke så meget at gøre, for Pilgaard kørte selv derudad – ind imellem for langt. Det er blot svært at stoppe en etableret stjerne, når man selv kun er 21, så det undlod Birch flere gange – formentlig klogt, men det kan de to jo tale lidt om før næste talkshow. Fx gik der for lang tid med Muhammedtegningerne, og med at beskrive Studenterscenen og de mange skuespillere der, mens man til gengæld stort set ikke kom ind på Pilgaards menneskelige nedture, og hvordan han har imødegået dem. På det punkt må man ty til hans selvbiografi.

Ulf Pilgaard (foto: Emil Andresen)

Ulf Pilgaard (foto: Emil Andresen)

Til gengæld fik vi en del at vide om andres fatale nedture i druk, og fra ca. 1966 også stoffer. Det er jo næsten uhyggeligt, så hurtigt vi mistede Dirch Passer, Kjeld Petersen, Preben Kaas, Jørgen Ryg, Birger Jensen og mange flere, og han fik slået fast med syvtommersøm, hvad det fører til at (mis)bruge hash.

Men underholdende var det, ikke mindst at høre om Pilgaards møder med Dronning Margrethe. Fra inviteret til aftenselskaber med lancier til den afsluttende royale overrumpling efter hans sidste forestilling i Cirkusrevyen.

Jeg skal afholde mig fra at give de bedste anekdoter, så jeg ikke ødelægger noget for dem, der skal overvære resten af turneen (men tag evt. ‘Ud at se med DSB’ med hjem fra din næste togtur).

For den, der er gammel nok, var det også et lunt smil værd at genkalde sig starten på satire i DR såvel på TV som i radioen søndag formiddag med Søndagsjournalen og Holdningsløse Tidende. Hvem husker i så fald ikke ‘O vandringsmand – Ryf!’ eller ‘Hvad er datid af la’ gå? Logik!’

Vi kom også rundt i teater- og revyverdenen med fx ‘Annie get your gun’ på Tre Falke, som med Daimi, Dirch Passer m.fl. blev en gigantisk succes trods alle tiders dårligste oversættelse – af Preben Kaas.

Vi hørte intet om filmdebut’en i ‘Giv Gud en chance om søndagen’, men nok så meget om ‘Nattevagten’, der formentlig snart får en efterfølger, som Pilgaard også skal være med i.

Det var en dejlig aften i godt selskab, men lige et enkelt hjertesuk. Talkshow betyder ikke, at publikum skal tale indbyrdes, og selv om mobiltelefonerne er sat på lydløs, irriterer de med deres lysende skærme, når de bliver brugt.

5_Amanda

Kategori Anmeldelser, kultur, revy, Teater | Ingen har kommenteret »


Veloplagt Lukas Birch holdt publikum i ånde

torsdag, 7. oktober, 2021

Det første af fire arrangementer, Kerteminde Kommune har støttet Kerteminderevyens Venner med, for at forsøde tilværelsen efter Corona for borgerne, løb af stablen tirsdag aften i Samlingsstuen, Andresens Købmandsgaard.

 

Lukas Birch (Foto Emil Andresen)

Lukas Birch (Foto Emil Andresen)

 

I løbet af to timer kom man rundt om Birchs tid i Det Danske Drengekor, med turneer til Kina, Færøerne, Ungarn og Rumænien samt optræden på Det Kgl. Teater i 11 forskellige operaer, før hans stemme gik i overgang.

Birch skrev sin første revytekst til Cirkusrevyen som 14-årig, og har siden skrevet utallige revytekster til bl.a. Kerteminderevyen, hvor han i år var forestillingsleder, og var på scenen i to numre. Han har haft talkshows, juleshows i Vejle, har optrådt i en halv snes forskellige revyer, og bistået Farshad Kholghi i forbindelse med forestillinger, ligesom vi så Kholghi og Birch i ‘Hvid Jul – med brune nuancer’ på Tornøes Hotel kort før jul.

Senere på måneden kommer Birch til Kerteminde sammen med 80-årige Ulf Pilgaard i Det Store Ulf-show, og her skal man snart være hurtig for at få sig en billet. Alle, der var til stede i Samlingsstuen, vil kunne anbefale det, og det er allerede sikkert, at Sofie Stougaard d. 26. november, og Frede Gulbrandsen 7. december, bliver de næste, der skal holde for.

Kategori Generelle nyheder, Kerteminderevyen, kultur, Musik, revy, Teater | Ingen har kommenteret »


En aften med et sprudlende Lucas Evangelium

fredag, 24. september, 2021

Evangelium betyder ’gode nyheder’, og her er en helt fantastisk god nyhed: Først kommer Lucas Birch til Kerteminde til en sofasamtale 5. oktober med Svend Novrup, og derefter vender han tilbage 21. oktober, hvor han og Ulf Pilgaard vil begejstre med nostalgishowet ’Alletiders Ulf’ (Pilgaard) på Tornøes Hotel.

 

Lukas Birch (foto: Emil Andresen)

Lukas Birch (foto: Emil Andresen)

Hvis du ikke kender Lucas Birch allerede, er det på høje tid, at det sker, for den blot 21-årige revyblæksprutte vil uvægerlig blive verdensberømt i Danmark på rekordtid, for han er med i utroligt mange forskellige ting, der skal gøre danskernes dagligdag sjovere.

Det er Kerteminderevyens Venner, der med støtte fra Kerteminde Kommune indbyder alle til mødet med Lucas Birch i Samlingsstuen, Andresens Købmandsgård d. 5. oktober kl. 19.

Han efterfølger store navne i den varme stol: Rasmus Krogsgaard, Mads Nørby, Kim Hammelsvang, Farshad Kholgi, Christine Astrid og Birchs ven og læremester Jan Hertz har alle i et par timer fortalt enkeltheder om deres opvækst, karriere og liv, som har henrykket og forbløffet det publikum, som gennem disse aftener er blevet Danmarks mest revyvidende.

Trods Birchs unge alder er der nok at tage fat på. Koncerter og rejser i ind- og udland med Det Danske Drengekor. Tekstforfatter til et dusin revyer, startende med Cirkusrevyen 2014. Da Birch indvarslede det nye årtusinde ved at lade sig føde 1. januar 2000, kan vi regne ud, at han da kun var 14 år.

Hvordan han er blevet student samtidig med, at han lavede en første amatørrevy i Jægerspris og siden har såvel instrueret eller været instruktørassistent som stået på scenen i et tocifret antal revyer må guderne – eller Birch – vide. Han får lejlighed til at fortælle det.

Han har allerede en omfangsrig viden og baggrund, der bl.a. har ført til, at han skrev Jan Schou-biografien ’Vi ska’ ha’ det sjovt imens’, og nu til turneen med ’Alletiders Ulf’, hvor Pilgaard kommer in the hot seat på samme måde, som Birch kommer det d. 5. oktober.

Arrangementet i Samlingsstuen er gratis, mens billetter til Tornøes hotel skal købes på billetten.dk

Mon ikke vi kan forvente voldsomt ryk-ind til begge?

Tags: , ,
Kategori Kerteminderevyen, kultur, revy | Ingen har kommenteret »


Forrygende Pejseshow

lørdag, 4. september, 2021

Stjernebesat forestilling på Pejsegården i Brædstrup byder sammen med en perfekt buffet på årets måske bedste revyforestilling

 

Pejseshow

Pejseshow

Pejsegården i Brædstrup, som i forgangen tid var kendt for Østjydsk Musikforsynings utrolige indfald, der kombinerede humor og symfonisk musik, har nu i mange år stået for en forestilling i sin helt egen genre, Pejseshow.

Det er ikke revy, ikke cabaret, ikke musical, men simpelthen Pejseshow. I coronaens sparetider er der kun tre på scenen, og de ikke bare synger, danser og spiller, men klarer også at stille rekvisitter frem og fjerne dem igen.

Derimod er der ikke sparet på musikken, som leveres af Showband, Stig Trip, Stephen Nørrelykke og kapelmester Rasmus Friis Tvørfoss. Der er heller ikke sparet på kostumerne, som Lasse Spangenberg står for, så betingelserne er perfekte for den suveræne trio på de skrå brædder: Christine Astrid, Mikkel Schrøder og Rasmus Krogsgaard, der behersker alt fra den stille romantik til den rene farce. Bortset måske fra, at de kun har haft 2½ uge til at lave hele revyen, så det er imponerende, at det overhovedet kunne lade sig gøre.

Forestillingens første akt er klart den sjoveste, jeg har oplevet i år. Vi får først defineret Pejseshow og derefter kommer den årlige gennemgang af året, der gik/gak! I hæsblæsende tempo kommer vi rundt om tudeprinsen Viktor Axelsen, Sleepy Joe Biden, Frank Jensen, Inger Støjberg, Mette Frederiksen m.fl. i skønne parodier.

 

Året, der gak

Året, der gak

Vi kommer rundt om politisk korrekthed fra en højst overraskende vinkel: en moderniseret udgave af Dirch Passer og Kjeld Petersens ’Tømmerflåden’; fejrer Keld og Hildas 100 års kunstnerjubilæum (60+40), får en moderne udgave af Halfdansk (Halfdan Rasmussens alfabet), får en fin musikalsk duet med Rasmus og Christine om brugen af IPhones på ’Something Stupid’, får en kærkommen gentagelse fra Rottefælden af ’Mere druk’, en gennemgang af opfølgeren til ’Druk’ – fuld af pointer og parodier på dem, der skal spille rollerne.

 

Kjeld og Hildas 100 årsjubilæum, som det ikke er så ligetil at fejre

Kjeld og Hildas 100 årsjubilæum, som det ikke er så ligetil at fejre

Akten afsluttes med en hyldest til Shubidua, smukt indrammet af ’Den røde tråd’.

Anden akt er knap så sprudlende, men aldeles udmærket, og den indledes med en tekst på en Queen-melodi med temmeligt svære harmonier, som trioen behersker perfekt. Bundniveauet er fint, men måske er der lidt for meget gentagelse af parodier på de samme personer og flere numre, der gentages fra Nykøbing F, Kerteminde og Rottefælden, men det ved størstedelen af publikum jo ikke, og det er gode numre.

Det er en blændende forestilling, hvor man forud kan spise Pejsegårdens opulente, varierede og meget vellykkede buffet, ligesom man kan overnatte med morgenbuffet bagefter i en perfekt weekendoplevelse.

 

 

Tags: , ,
Kategori Anmeldelser, revy | Ingen har kommenteret »


Sjov Kerteminderevy med mange højdepunkter

onsdag, 2. juni, 2021

Begejstret publikum og fine skuespilpræstationer med fantasifulde kostumer i flot kulisse gav Kerteminderevyen et fint comeback

Tornøes Store Sal var ved at miste taget, da Hans Luunbjerg rejste sig og omfavnede Farshad Kholgi, der som Louise Pingpong mente, at hun kunne give ham nogle gode råd. Hun kunne også hjælpe Mads Nørby og andre, hvis de ellers kunne forstå hendes Thai-dialekt.

 

Farshad Kholgi 'It's not unusual

Farshad Kholgi ‘It’s not unusual (Foto: Emil Andresen)

 

Det var et af de numre, der slap det glade vanvid løs som lovet i det smarte åbningsnummer, hvor kvartetten bebudede, at ’vi blæser på, om du er krænkelsesparat’ og ’her i Kerteminde skal ingen nogensinde bindes på hånd og mund’.

Et skridt længere

Så er vi alle parat til at gå planken ud, men revyen går ikke helt så voldsomt til sagen, som den plejer. Der er flere numre af den traditionelle revyslags. ’100 kr’ ville man fx vente at finde i Rottefælden, og ’Saks’ er der for lidt kød på, men naturligvis er traditionelle revynumre også tit overmåde morsomme.

Det gælder fx ’Janni og Bo’, hvor Kim Hammelsvang og Christine Astrid er et ægtepar, som er hhv. bønnestageslank og 40 og fed, men absolut ikke færdig. Nummeret er forrygende, selv om det bliver lidt for langt.
Det gælder det musikalsk fine ’Hallo Hallo’, hvor Lonnie Kjær synger sin Grand Prix-vindermelodi med en tekst, der slår fast, at hos kulturminister Joy Mogensen er der ikke nogen hjemme, og at hun godt kunne tage sin telefon og gøre noget for kulturen.

Hammelsvangs parodier

 

Kim Hammelsvang siom Andre Rieu

Kim Hammelsvang siom Andre Rieu (foto: Emil Andresen)

 

Det gælder Kim Hammelsvang som en  ubetaleligt sjov André Rieu, hvor resten af ensemblet er i fantastiske kostumer, som understreger Vibeke Valeurs utrolige blik for, hvad der passer i det enkelt nummer. Lukas Birch stjæler næsten billedet med sin tuba i baggrunden.

 

Kim Hammelsvang som Dronning Margrethe (foto: Emil Andresen).

Kim Hammelsvang som Dronning Margrethe (foto: Emil Andresen).

Hammelsvang har også en udmærket Dronning Margrethe-parodi, men den mister lidt, når hun ikke længere siger ’vi’ og ’os’, men ’jeg’ og ’vi’. Til gengæld er der ikke et øje tørt, når Hendes Majestæt holder sig i form med sin hula hoop-ring
I ’Dorte og Didrik’ synger Christina Astrid betagende som naivt uskyldig refrænsangerinde den uhyggelige historie om manden, der voldtager og voldtager, men altid bliver frikendt af mangel på bevis; og hun har også et andet scoop: Bloggeren, der udlægger Filip Faber som manden bag hele coronaepidemien!

 

 

Christina Astrid som uskyldig refrænsangerinde med uhyggelig tekst (Foto: Emil Andresen)

Christina Astrid som uskyldig refrænsangerinde med uhyggelig tekst (Foto: Emil Andresen)

 

Tornadoen

Farshad Kholgi er en tornado som sædvanlig. Når han gør fedt nar af demonstranter under coronakrisen og ender med at blive kidnappet for at skulle giftes med en fætter som en muslimsk pige – for han ligner hende præcis.

Eller i første afdelings sidste nummer, hvor han simpelthen sætter kropssprog til Tom Jones’ superslager ’It’s not unusual’. Her nyder vi, at han synger med store bogstaver, såvel i stemme som med kroppen.
Der måtte godt have været bedre udnyttelse af de flotte sangkræfter, revyen rådede over. Måske i form af et af de potpourrier, der er blevet så populære, og hvor man svømmer hen i velklang og nostalgi.

Rygere
Rygerne er nogle af de traditionelle revyofre, der får et hug mere, og det sker bl.a. overmåde morsomt i ’Alt det med rygeloven’, som Kim Hammelsvang og Christina Astrid giver. Som de øvrige numre instrueret med fin timing af Gordon Kennedy.

Musik og kulisse

 

Peter Bom (foto: Emil Andresen)

Peter Bom (foto: Emil Andresen)

 

Som sædvanlig må vi imponeres over Peter Bom og hans diskrete måde at understrege alle pointer på med sin musik. Det er også ham, der har arrangeret den firstemmige sang i ’mink-nummeret’ ’En duft af acetone’.
Scenografen Anders Vesterholm har igen formået at forny sig med sin ’bulls eye’-baggrund, der fungerer fint, og Helena Dong har stået for koreografien.
Der er foreløbig udsolgt frem til og med 17. juni, hvor der forhåbentlig bliver åbnet for flere end de 90 tilskuere, der til da er maksimum.

Vent ikke! Der kan hurtigt blive meget få billetter til overs, for det er en udmærket revy, som måske er en smule mere elskværdig end normalt og kun går til grænsen.

Tags: , ,
Kategori Anmeldelser, Kerteminderevyen, kultur, revy | Ingen har kommenteret »


Slip latteren løs

mandag, 23. november, 2020

På torsdag aften kan vi alle få latterhjælp, når vi under 100% sikre forhold lader Farshad Kholghi og Lukas Birch tage os 2020 år tilbage i tiden, når de på Tornøes Hotel indvier os i Herbergets Evangelium i forestillingen ‘Hvid Jul med brune Nuancer’.


Hvem trænger ikke til at smile, at le eller at grine højt i disse coronatider?

Det kender du formentlig ikke, for det blev først fundet for nylig i forbindelse med udgravningerne til den nye metro mellem Betlehem og Ishøj, og det fortæller på overrumplende måde, hvorfor alle værelser var optaget, så Jesus i stedet blev født i en fugtig stald. Alt var kaos, bl.a. fordi ejeren Hr. Berg var dødeligt forelsket og derfor gjorde så fjollede ting, som forelskede gør.

Mens Farshad Kholghi er en institution i Kerteminderevyen og heldigvis er med igen i 2021, er Lukas Birch mindre kendt, men han er dansk revys mest lysende unge multitalent for tiden, og han bliver forestillingsleder på Kerteminderevyen til sommer.

Duoens juleshow, der har premiere på Amager i aften og derefter skal Danmark rundt, er hylende morsomt og fuld af politisk ukorrekthed i bibelske dimensioner. Vil du se det på Fyn, er de to muligheder torsdag aften og siden 12. december, også på Tornøes.

Så glæd dig til at få indblik i den hidtil ukendte del af juleevangeliet, og nyd en tempofyldt komedie, der giver dig en hvid jul – med brune nuancer.

… og uden risici. Opstillingen i Store Sal sker med hensyntagen til rigelig afstand og personbobler, så man kun behøver at sætte sig ned og motionere lattermusklerne.

Billetterne købes gennem Tornøes Hotel tlf. 65 32 16 05.

Tags: , ,
Kategori Generelle nyheder, kultur, revy, Teater | Ingen har kommenteret »