Indlæg juni, 2023

Odsherred Sommerrevy glimter smukt

torsdag, 29. juni, 2023

 

Ensemblet med Kristian Holm Joensen bagest. Forrest fv Frede Gulbrandsen, Rikke Bilde, Anette Støvelbæk, Katrine Skjoldelev og Henrik Silver (foto: Svend Novrup)

 

Instruktøren Frede Gulbandsen, som bl.a. instruerede Kertemindes revy i 2016, hvor den var Danmarks bedste, står for et nyt mesterværk. Her er stilen fra start uprætentiøs med et flygel, trakteret fint af Henrik Silver, i stedet for et seksmands orkester i en tidløs, sydlandsk varmeinspireret kulisse af Katrine Skjoldelev, der også er koreograf, sangerinde og oplæser. Det sidste i oplæsningen af en bog om, hvordan man skal vælge og behandle sin hund. Hun erstatter ’hund’ med ’mand’, og det er tankevækkende, hvor godt den stadig passer. Sluttelig konstaterer hun, at da man kommer til at leve mange år med den, man vælger, er det vigtigt at prøve sig grundigt frem først!

 

Frede Gulbrandsen fortæller

 

 

Gi’ til de rige!
Gulbrandsen havde i skolen en meget dygtig lærer, der på en fantastisk måde fik fortalt sine elever, hvor heldige de var ved at være født i et i-land i stedet for et u-land. Den historie skal du selv nyde, men den fører direkte over i finalen på første akt: ’Gi’ en hånd til de rige’, skrevet af Jantzen og Aagaard.

De rige har så store problemer og bliver ustandselig misforstået og mishandlet, så ned med topskatten, giv dem større fradrag og kæmpestore bonusser. Det er hjerteskærende at høre, hvor vigtigt det må være for os alle sammen at gøre de rige rigere, ovenikøbet på bedste sanglige vis.

Mettes nye arbejde
Rikke Bilde er et fint ensembles nr. 1. Hun synger skønt, ikke mindst demonstreret i hendes egen ’Alle mine mænd’, hvor man skal holde ørerne stive for at få ironien med. Desuden har hun en herlig diktion og er tæt på at være en klon af Mette Frederiksen, der skal have nyt arbejde.

 

Rikke Bilde (foto: Svend Novrup)

 

Ikke generalsekretær i NATO. Nej, hun sigter højere: Hun vil være Dronning af Danmark. Man kan ikke have, at den næste dronning bliver en tilfældig indvandrer, der har fået dansk statsborgerskab alt for let.

Her træder Mary ind i Anette Støvelbæks skikkelse, og da Frederiksen ikke vil give sig, får hun tæsk som af en tasmansk djævel. Det udvikler sig til en bitter bitchfight – hvem ville have troet, at nogen ville have vovet det?

Revyen har en masse sex samt underernærede, der ikke får sex, så Kristian Holm Joensens mand skriver sex på indkøbslisten i Brugsen, og Støvelbæk som psykolog forsøger at forføre sin sagesløse klient, der flygter, mens psykologen fastslår, at man kan jo ikke redde alle.

Der er en ganske stor bodycount i revyen. Fx dør Irmapigen for eget reb til veloplagt rytmisk sang; og Støvelbæk giver som gift med en mishandler ham en tur i kompostkværnen – så står blomsterne meget bedre; for ikke at tale om ’Rotte-Lotte’, der kan få alt til at forsvinde ’Puf!’ i en i øvrigt lidt uinteressant tekst.

 

 

Revyen har en passende lokal vinkel på en del numre, bl.a. ’Hist, hvor vejen slår en bugt’, der fortæller, hvordan hele sommerlandet bliver fyldt op af hæslige affaldsspande, som man ikke kan finde ud af at sortere i. Det problem er ved at blive landsdækkende. En fin tekst af Katrine Skjoldelev.

Støvelbæk har et fint lille nummer af Niels Ellegaard om de stadig flere kasser, man forsøger at putte os alle i, og som burde erstattes af en enkelt, på hvilken der står ’menneske’.

Der er en del hurtig situationskomik og et herligt sprogligt ping-pong nummer på ’did you do that’ med hundrede variationer i smukkeste stakomyti og jazzrytmer. Virkelig hæsblæsende.

Ikke alle numre er lige gode, men bundniveauet er ikke irriterende, og revyen har en overflod af dejlige numre – vi når ikke igennem alle her. Vi kan bare konstatere, at Odsherred Sommerrevy er blandt dem, man ikke bør gå glip af – og så kan man i øvrigt få en udmærket lille ret først, med kød eller vegansk.

Odsherred Sommerrevy – Vi sejler på bølgen. Odsherred Teater. Spilles sidste gang 14. juli.

Tags: , ,
Kategori Anmeldelser, revy | Ingen har kommenteret »


Ujævn Svendborgrevy

mandag, 12. juni, 2023

Der er gode numre, dejlige skuespillere og fint musikalsk niveau i Svendborg Sommerrevy Rottefælden, men bundniveauet er for dårligt, og der er for meget genbrug

 


Ensemblet fv kapelmester Jens Krøyer, Christine Astrid, Jan Schou, Rikke Buch Bendtsen, Tommy Kenter og Mikkel Schrøder (foto: Svendborgrevyen)

 

Rottefælderevyen, som er flyttet ind i det smukke Svendborg Teater, lægger lovende ud. Vi ved, at vi altid ønskes humørfyldt velkommen, og at der derefter vil følge en hurtig omgang ’Året, der gak’. Jeg hører til dem, der ikke synes, at det er for forudsigeligt – jeg glæder mig hver gang, og det går over stik og sten. Med Sam Sam, som måske en dag vil blive løsladt, med Prins Joachim og manglende prinsetitler, med Pernille Vermund, der først smadrer sit parti og derefter er tilbage igen, med Charles og Camilla og en l-a-n-g kroning (den var meget længere, da Elizabeth blev kronet, men det kan de færreste huske), etc.

Derefter følger imidlertid det første genbrugsnummer ’På Date’, og gad vide, om ikke der er så mange revyrejsende rundt i landet, er det er irriterende at kende pointerne – og det gælder desværre en del numre, ligesom nogle er inspireret af tidligere numre. Hvis man først bruger numre i Aarhusrevyen og derefter genbruger dem i Svendborg – hvilken revy lægger man så størst vægt på?

Så kommer det virkeligt ærgerlige. Når man nu har elsket Tommy Kenter igennem hans 50 år på scenen, er det ærgerligt, at hver gang han dukker op her, går forestillingen i stå, og vitserne er dem fra for 50 år siden. Han er bedst i sin parodi på Johnny Madsen, men det er for lidt – og man forstår ham, når det telefonopkald, han er mest bange for, vil komme fra Mikael Bertelsen om at optræde i ’Det sidste ord’!

De bedste numre
Lad os se på de numre, der trods alt gør det værd at tage til Svendborg igen i år. Rikke Buch Bendtsen giver flere eksempler på sin fantastiske sangstemme. I Rasmus Krogsgaards tankevækkende ’Økonomiske følelser’ med en sjov pointe, og når hun i country og western-stil synger om at gøre Svendborg Great Again – men gad vide, om københavnerne fra Djævleøen er helt vilde med sammenligningen med flygtninge og immigranter.

Bendtsen og Christine Astrid klæder hinanden umådelig godt i mange sammenhænge, fx i den lidt tynde ’Magi i luften’, hvor de viser, hvad de egentlig kan med deres kropssprog.

En god ide er ’Det starter ens’ af Sune Gylling Æbelø, hvor pointen er den kendte, at alle fødes ens, men at omgivelserne derefter bestemmer, hvor forskelligt det videre liv bliver. Slutpointen, at vi alle får den samme død, er jeg ikke helt enig i. Om ikke andet af den grund, at de, der er vokset op i de bedste kår, dør en halv snes år senere end dem fra de fattige kår – og oftest i bedre stand.

Første akts bedste nummer er Leif Maiboms ’Den nye livline’, hvor Jan Schou er rørende som pensionisten, der er glad for sin mobiltelefon, selv om den ringer alt for lidt – men han elsker telefonsælgere og sin søns lommeopkald – de rigtige er der længere imellem.

Anden akt indledes med en støttekoncert for Irma som påskud til en række parodier, og de er sjove og udmærkede, selv om vi ikke har haft Irma på Fyn.

En fin ide af Christine Astrid er at lade Jon Stephensen og Lizette Risgaard deltage i Vild med Dans, for her er der ingen grænser for, hvad man erotisk må gøre ved sin partner. De starter med hver sin, men her kommer en fin pointe, når de går videre sammen!

Jan Schous årlige Dronning Margrethe-nummer – fint i år – er lige så obligatorisk, som jeg nok synes, at hans Henning-figur godt må forsvinde i glemselen, og et lille fint musikalsk nummer, som så mange af de øvrige med musik af kapelmester Jens Krøyer, er Mikkel Schrøders hyldest til samtlige årstider som ’den bedste’.

Som fodnote kan indskydes, at revyplatten, man kan indtage før forestillingen, nok er mange års bedste.

Hvor mange Amandaer skal revyen have? Det ligger et sted mellem tre og fire, så lad os velvilligt give den ….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svendborg Sommerrevy Rottefælden med Christine Astrid, Rikke Buch Bendtsen. Tommy Kenter, Jan Schou og Mikkel Schrøder. Kapelmester: Jens Krøyer. Instruktion: Christine Astrid og Mikkel Schrøder. Instruktørassistent: Anne Herdorf. Koreografi: Christine Astrid. Scenografi: Jens Aas. Spiller frem til lørdag d. 12. august.

Kategori Generelle nyheder | Ingen har kommenteret »


Intenst spændende og helstøbt krimi

mandag, 12. juni, 2023

‘Arvingen’ er den hidtil mest velstøbte bog i Allan Erik Mortensens ’Hængedynd’-serie

 

 

I fjerde bind af den hyperflittige krimiforfatter Allan Erik Mortensens ’Hængedynd’-serie er alt faldet på plads. Personerne har fået deres skarpe konturer, og antydningen af, at selvtægt skulle være i orden, er væk. Nu laver landbetjenten Jon Harding kun de brud på reglementerne, som alle andre krimihelte slipper af sted med, og det klæder bogen.

I tredje bind blev konflikten mellem Harding og familien Flint lagt parat, og i ’Arvingen’ bryder den ud i lys lue. Hvad der fra starten syntes at være en sag om tyveri af kunst fra kirker, viser sig at stikke betydeligt dybere og involvere gamle, uopklarede mordgåder. Dermed bliver det også farligere at blande sig, og der er en del slagsmål og ildkampe involveret. Mindre farligt er det, at nogle hestetyverier opklares, men det lægger til de menneskelige egenskaber, vi roser Harding for at have.

Vi får forklaringen på, at Hardings kollega Viggo har et så stærkt tag i balladefamilien Bro, og vi oplever problemet ved at være lokal landbetjent og helst ville afsløre global kriminalitet.

 

Allan Erik Mortensen

 

Jeg læste bogens 383 sider i løbet af ledige stunder på et enkelt døgn, og så kan man ikke give en bog en større anbefaling. Skulle der en enkelt indvending, må det være, at selv om Amandas navn betyder ’som bør elskes’, er det lige i overkanten, at hun og Jon ikke kan se hinanden uden at skulle elske – om der er en hel nat eller bare to minutter til rådighed.

Hængedyndserien, hvis værker er smukt indbundet med karakteristiske omslagsbilleder af Natja Koldby Sørensen, omfatter allerede ti bind, og jeg glæder mig til det næste, som ovenikøbet kun vil tage mig halvvejs.

Allan Erik Mortensen: Arvingen. 383 s indbundet. Forlaget Falco. Kan fås som lydbog.

Tags: , ,
Kategori Anmeldelser, Bognyheder, kultur, Litteratur | Ingen har kommenteret »


Dejlige messingblæsere på Lundsgaard

mandag, 12. juni, 2023

Ti kvindelige messingblæsere i Women of brass stod for en storslået oplevelse i Anexet, hvor deres koncert var godt besøgt og måske rokkede ved nogle fordomme.

Der er forhåbentlig ikke mange tilbage, der ikke anerkender, at kvinder kan kan være lige så dygtige på messingblæsere som mænd, men i miljøet er denne erkendelse ikke slået helt igennem endnu. Derfor var dannelse af Women of Brass i 2022 vigtig.

 

Women of Brass (foto: Emil Andresen)

 

Ti professionelle kvindelige messingblæsere slog sig sammen – ikke for at udelukke mænd, men for at bevise noget om kvinder. Dirigenten Michelle Rakers har en stor karriere, der bl.a. omfatter, at hun dirigerede ’Præsidentens eget’ marineorkester ved koncerter i Det Hvide Hus, efter at hun blev assistant director og orkestrets første kvindelige dirigent.

De ti musikere repræsenterer flere nationer. Bl.a. er Camilla Simensen fra Trondheim, så et af koncertens numre var en bearbejdelse af Edvard Griegs ’Våren’.

Aftenens program involverede komponister fra seks nationer, startende med ’Grip it and rip it’, et humoristisk værk af Madeleine A. Lee, der levede helt op til, at det – også – er en golfvending for spillere, der slår usædvanlig hårdt og langt.

Sofie Brems, der er blandt initiativtagerne til orkestret og indsamlingen af penge fra mange fonde, der har kunnet se meningen i foretagendet, havde arrangeret Cécile Chaminade: Valse Carnevalesque, og første afdeling afrundedes med et af de få værker, der faktisk er skrevet for ti messingblæsere, ’Brass Symphony’ af hollandske Jan Koetsier, der komponerede i mange genrer og skrev denne dectet som 78-årig i 1979. Det er siden blevet et af de mest opførte brass band-værker.

Intet under. Det er frisk og fuldt af originale og humoristiske vendinger. Man får lyst til at tage til Jan Kotsier stiftelsens biannuale konkurrence.

Efter pausen blev der åbnet med ’Gershwin!’, et arrangement af en række af ‘jazzklassikeren’s værker:’ Rhapsody in Blue’, ’An American in Paris’ og operaen ‘Porgy & Bess’, den første med lutter farvede sangere. Skøn, rytmisk musik, som bød på aftenens eneste lillebitte frustration. Just, som man tror, at nu skal vi høre bandet spille charleston (An American in Paris), skiftes der til ’Summer time’ fra Porgy & Bess, og det er jo en helt anden sag.

De to afsluttende numre var specielt fine for Fyn. Astor Piazzolla har været spillet en del i Odense, bl.a. med opførelse af tangooperaen ’Maria fra Buenos Aires’, der her var grundlaget for en suite. Piazzollas hovedinstrument var bandoneonen, et sydamerikansk harmonikalignende instrument, men her oplevede vi, at blæserne har det lige så godt med hans tangoer.

 

Et pænt stort publikum nød koncerten (foto: Emil Andresen)

 

Det originale programs sidste nummer var Jacob Gades ’Tango Jalousie’, der har mange facetter. De ti kvinder valgte at satse på de humoristiske kvaliteter og stort set fjernet jalousien. Det gjorde ikke noget. Det var en festlig afslutning, og til overflod fik man som ekstranummer en fin hyldest til stjerneblomsten borage.

Det er ikke billigt at hente ti musikere ud af deres daglige orkestre, rejse og give koncerter, så stor ros til de ti forskellige fonde, der har støttet projektet, bl.a. den fynske Albani Fonden.

Selv om der var et pænt stort publikum, imellem hvilke man kunne notere dig den første kvindelige musiker i et dansk militærorkester, Inger Haaning, må der være mange, der nu fortryder, at de ikke oplevede Women of Brass. Det kan de råde bod på 23. november i Vor Frue Kirke i Svendborg eller 24. november i Kristkirken, Kolding.

Women of Brass. Dirigent Michelle Rakers. Musikere: Sofie Brems Sørensen (trompet og piccolotrompet), Camilla Simensen (trompet), Judy Elisa Hunskjær Olsen og Sidsel Lund (begge trompet og flugelhorn). Susanne Skov (horn). Bettina Ejlerts Jensen og Mette Krüger (begge basun), Ingerid Annette Saxe (basbasun), Barbara Vestfalen Laursen (euphonium). Pernilla Nilsson Brown (tuba).

Tags: , , ,
Kategori Anmeldelser, kultur, Musik | Ingen har kommenteret »