Indlæg december, 2019

Skøn og anderledes ’Skønheden og udyret’

lørdag, 21. december, 2019

 

Det klassiske franske eventyr får en eventyrlig drejning i Lucy Kirkwoods Disney-befriede udgave, som Odense Teater spiller fermt og charmerende med ekstra feer i Odeon

Lucy Kirkwood er en af tidens allermest spændende dramatikere. Hun er kun 36, men har siden 2005 været utroligt produktiv som forfatter, skuespiller og instruktør. Hun har været medlem af en teatersportgruppe, mens hun tog en grad i engelsk litteratur, og hun forstår i den grad at improvisere, trække fra og lægge til, vende tingene overraskende på hovedet og finde nye synspunkter, ny humor og nye vinkler på alt.

I ’Skønheden og udyret’ sidder størstedelen af publikum naturligt med Disneys version i baghovedet, selv om andre versioner af eventyret, fx musical’en ’the Phantom of the Opera’ eller Jean Cocteaus film ’La Belle et le Bete’. Alle tidligere versioner smadres omgående, da tre feer af den slags, der bliver grimmere og mere menneskelige, når de nærmer sig de 40, melder sig: Mr. Pink, Kristoffer Helmuth, en noget ondskabsfuld mandschauvinist med store evner som tryllekunstner; Cecile, indtil videre Signe Mannow for den sygemeldte Josefine Tvernoes, der kommer tilbage, som ikke lader sig tryne af Mr. Pink, men til slut selv tager kommandoen, og kaninen, Kimmie Liv Sennow, der også spiller Skønhedens søster.

 


Tre usædvanlige feer (foto: Emilia Therese).

 

Mr. Pink konstaterer, at det ikke altid er så galt at stjæle, for hvis Skønhedens far, spillet virtuost af Klaus T. Søndergaard, ikke havde stjålet Udyrets rose, ville der slet ikke have været noget eventyr.

Det er så meget rose, som der er i denne udgave. Ikke noget pladder med, at Skønheden skal kysses, før det sidste blad falder; ikke noget med levende, fortryllede ure, lys, spisestel etc. (selv om jeg også elsker Disney-versionen), men derimod et mere intenst spil mellem Skønheden, Cecilie Gerberg, og Udyret, Nicolai Jandorf. Deres indbyrdes forhold bevæger sig mere menneskeligt og forståeligt fra, at et spørgsmål, om hun vil gifte sig med ham og elske ham, er meningsløst, til, at svaret til slut er et ja, selv om Skønheden må finde sig i, at Udyret er blevet til en noget fersk prins i stedet for et spændende, karakterfuldt monster – men nu har vi lært, at det ikke er det ydre, der tæller, så skidt.

 


Skønheden, Cecilie Gerberg, og Udyret, Nicolai Jandorf (foto: Emilia Therese).

 

Forestillingen bevæger sig elegant mellem feernes plan, der har en selvstændig udvikling, og Udyrets slot. Det sker i oversætteren, Kamilla Bach Mortensens, instruktion og Helle Damgaards kulisse, som virker stærkere end den originale britiske, perfekt i musikalsk timing af ikke mindst de mange magiske indslag. Ganske særligt, når personerne bliver iført en tankesnupperhat, så vi kan høre, hvad de tænker – det kan være godt for de mindste blandt publikum. Lederen af insektorkestret, Anders Ortman, står for en fremragende musikalsk indsats.

Forestillingen, der inklusive pause varer to timer og bjergtager også de mange børn, der har hovedet fuldt af Disneys tegnefilm, er perfekt til jul, nytår og den mørke januar og spilles heldigvis helt frem til 15. februar. Giv dig selv og dine børn/børnebørn ned til en halv snes år en oplevelse af, at mange spændende historier findes i andet end Disney-versioner.

Tags:
Kategori Anmeldelser, kultur, Teater | Ingen har kommenteret »


Mit 60 års jubilæum

onsdag, 11. december, 2019

Mandag fejrede jeg 60 års jubilæum som skrivende på Kjerteminde Avis, i dag kjavis.dk

I den anledning skrev Rikke Mohr Jørgensen nedenstående på hjemmesiden:

Jubilæum: 60 år som skribent på Kjerteminde Avis

Svend Novrup med scrapbogen, der kun indeholder en brøkdel af, hvad han har forfattet gennem livet . Foto: RMJ

Svend Novrup skrev sin første artikel for Kjerteminde Avis i en alder af 14 år. Siden er han gennem de seneste 60 år altid vendt tilbage til redaktionen, uanset hvor han har opholdt sig, og har leveret artikler om alt fra bridge til cricket, revy, opera og teater

Det kan ikke siges om mange, at de har fejret 60 års jubilæum på en arbejdsplads. Denne bedrift opnås nærmest kun af kongelige, kronede hoveder, og derfor kan vi på Kjerteminde Avis på en måde bryste os af nu at have vores egen ukronede jubilar.

Svend Novrup havde for 60 år siden for vane at klippe sine artikler fra diverse aviser ud og sætte dem i en stor scrapbog, han nu sidder med foran sig:
– Den første artikel jeg skrev for Kjerteminde Avis var en notits om bordtennis, fortæller Svend Novrup. – Men den var så ubetydelig, at jeg ikke engang klippede den ud.

Han havde som ung gennem et par år været meddeler for avisen, og journalist Per Panduro mente, at nu gad han ikke længere skrive de ting ned, som Svend meddelte, for han vidste, at det kunne den 14-årige Svend, som lavede sin egen avis, printet med blyant, allerede som 5-årig, sagtens selv klare. Svend havde nemlig lige vundet en stile-konkurrence fra Rynkeby Mosteri. Han fik 5 øre per linje for sine første artikler. Senere fungerede han også en overgang som vikarierende redaktør for Vilhelm Nielsen, da denne skulle på sommerferie.

– Og det blev bemærket, da en kvik læser udbrød: – Det ligner sgu’ da ikke Vilhelm at bringe en stor artikel om solenergi i Saudi Arabien! Men det var altså Svend, der om nogen havde og altid har haft udsyn og gav den plads blandt udlandstelegrammerne på side 3.

Nyhederne kom ind med blodet
Svend Novrup blev opfostret med aviser hjemme hos sine tandlægeforældre på Odensevej allerede som 5-årig:
– Vi holdt fire-fem aviser hver dag, fortæller han. Fra faderen overtog han glæden for aviser, og ligeså for sport, og gennem mange år dyrkede han atletik på højt plan. Bl.a. var han Fynsmester i 100 m løb og har også flere bronzemedaljer ved danske mesterskaber. – Allerede da var jeg noget buttet, så aviserne skrev om den kraftigt byggede frejaner (sportsklubben hed Odense Freja red.), fortæller han.

Fra moderen overtog han skriveevnerne: – Hun var vanvittig god til at skrive, og det er hun stadig, fortæller han. – Hun har en pædagogisk åre og underviste bl.a. i en høj alder i opera.
Svend Novrup er oprindeligt uddannet i Nordisk Filologi fra Københavns Universitet. Et studium, han valgte, fordi han elskede at læse bøger. Selv har han skrevet 133 af slagsen, ligesom han har oversat en snes. Til sin afgangseksamen var han oppe hos professor Billeskov Jansen, et af Danmarks klogeste hoveder, til hvem han havde et særdeles godt og litterært forhold.

Efter endt ophold på universitet blev han freelancer ved først og fremmest Politiken, hvor han skrev om primært skak og bridge men også om andre ting som opera, børnebøger og såmænd Tour de France før Mogens Jacobsen. Engang dækkede han en tennislandskamp med Torben Ulrich og Jan Leschly mod Rusland, og med Poul-Henrik Trampe skrev han på Politikens bagsider.

For Svend kan skrive om alt – næsten: – Jeg er ikke ekspert i kampsport og motorsport. Men jeg har da fx skrevet om Ruslands udenrigspolitik i 60’erne.

Passion for skak og bridge
Svend Novrups interesse for skak gjorde, at Kerteminde Skoleskak i en periode på 10 år var blandt Danmarks førende. Ligeså brænder han for bridge, hvor han ynder både at afholde og deltage i turneringer med sin hustru Mette: – Jeg startede med bridge i København, da jeg studerede. Jeg var blevet interesseret gennem sommerturneringerne på Pax i Kerteminde, hvor jeg syntes,  det var sjovt at lave regnskaberne, som jeg hjalp sagfører Lind med.

At bridge er en lidenskabelig sport, har Svend oplevet flere gange:
– Olga og direktør Christian Jørgensen, som var direktør for Muus Kerteminde, spillede vildt og lidenskabeligt, og  engang standsede de bilen på vej hjem fra en turnering i Odense i bil, hvorefter de steg ud og overhældte hinanden med eder og forbandelser.

Svend Novrup plæderer for, at makker må og skal være venligtsindet, fordi bridge skal være sjovt. – Det har altid været mit mål, at nr. sidst skulle have lige så stor lyst til at komme igen som vinderne.

Kjerteminde Avis i hjertet
Svend Novrup er nok den medarbejder, som har oplevet at arbejde for flest af Kjerteminde Avis’ redaktører.
– Den første redaktør, jeg arbejdede for, var Charles Caspersen, og alt i alt har jeg arbejdet sammen med 12 redaktører, fortæller han.

Uanset hvilken arbejdskontrakt Svend Novrup har skrevet under på med arbejdsgivere som Politiken, Berlingske, Eurosport etc. har der altid skulle medtages en klausul om, at han måtte skrive frivilligt for Kjerteminde Avis, netop som han gør i dag. Og faktisk kan Kjerteminde Avis takke Svend Novrup for netop hans frivillige indsats, der gennem flere år har gjort avisen berettiget til mediestøtten, der samtidig er garant for, at vi stadig har en Kjerteminde Avis, omend kun på nettet.

Han har selvfølgelig også skrevet jubilæumsbogen om Kjerteminde Avis i 125 år op til Jørgen Wind, som blev den sidste redaktør på papirudgaven, der første gang udkom i slutningen af 1800-tallet og sidste gang i december 2010.

– Kjerteminde Avis er den ideelle lokalavis, for den er skrevet med kærlighed og omhu, den er samvittighedsfuld, og man finder altid den lokale vinkel. Kjerteminde Avis har altid grebet folk om hjerterne, og den fortæller den lokale befolknings historie, mener Svend Novrup, som ikke lægger skjul på sin egen lokalpatriotisme.

– Avisen har også nydt godt af andre frivillige korrespondenter verden over, og bl.a. havde vi jo som verdens eneste medie en korrespondent ved Hitlers Bierstubekup i 1923 i München, griner han.

Mangt et fremragende menneske har arbejdet for den lille lokale avis, og en, man ikke kan komme udenom, er Svend Novrup. Fra redaktionen og bestyrelsen skal lyde en stor tak for den mangeårige indsats på og for Kjerteminde Avis – og må avisen nyde godt af hans kærlige og opmærksomme pen mange år endnu.

Kategori Generelle nyheder, kultur | Ingen har kommenteret »