Trio con Brio er et af verdens fineste klaverensembler. Det består af pianisten Jens Elvekjær og to søstre fra Korea, violinisten Soo-Jin Hong og cellisten Soo-Kyung Hong, som er gift med Elvekjær. De tre mødtes i Wien og dannede trioen i 1999.

Trioen lever og ånder for kammermusik på højeste plan og alle de former, den kan antage. Det får de bl.a. lejlighed til at eksperimentere med i den årlige kammermusikfestival på Lundsgaard, hvor hvert år har sit tema – i 2024 ’tid’ og i år ’strømninger’, begge dele i et væld af sammenhænge, som et trofast og positivt publikum år efter år kommer tilbage for at opleve.

I 2024 oplevede man således et musikstykke uden musik, og i år bliver et vigtigt indslag et musikstykke, skrevet ved brug af Artificial Intelligence. Vil det vise sig at være udødelig kunst? Eller vil det savne den inspiration og beåndelse, som en komponist af kød og blod videregiver?

Det er 11. gang, Trio con Brio laver festival på Lundsgaard, hvert år med inviterede gæster, som trioen er sikre på vil gå entusiastisk ind på at spille sammen i nye sammenhænge, der udforsker kammermusikkens væsen og forsøger at udvide grænser. Det har de ekstra muligheder for at gøre, fordi de ikke kun spiller i trioen. Søstrene spiller i DRs symfoniorkester, og Elvekjær er klaver- og kammermusikprofessor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

– At vi arbejder på så mange områder gør, at vi skal planlægge år fremover for at få kalenderen til at passe, og den skal også passe med de mange gæster, vi inviterer.

– Vi inviterer musikere, som vi møder i forbindelse med vores koncerter rundt i verden, og vi har et kæmpe netværk, fortæller Jens Elvekjær forud for dette års festival, som finder sted 7-10. august, og hvor man begiver sig ud på det dybe vand på mange måder i udforskningen af strømninger sammen med kolleger i en slags ’sommertænketank’.

De er aldrig druknet, for tingene er gennemtænkt og klargjort. Strømninger kan fx såvel være bevægelser i vand som kulturelle strømninger, strømninger i tid eller sted, strømninger fra et sted til et andet.

– Nogle værker er lidt skøre, men kan så præcis give mening i tematisk sammenhæng, forklarer Elvekjær, der er Danmarks første Steinway-pianist.

For at få det fulde udbytte af festivalen er det en god ide at overvære de ’hjørner’, hvor Esben Tange diskuterer de temaer, der udforskes, med kunstnerne.

– Jeg er spændt på, hvordan det vil forløbe med inddragelsen af det trestrengede tyrkiske instrument kemenche, fortæller Elvekjær. Kemenche er et folkemusikinstrument, der ikke mindst indgår i sigøjnermusik og som kan høres i koncerten med Zigeunerweisen lørdag aften og slutkoncerten søndag, trakteret af Nagme Yarkin.

En anden nyhed er samarbejdet med skuespilleren Søren Sætter Lassen, der har læst teksten til ’Den lille Prins’, ledsaget af musik. På Lundsgaard læser han H. C. Andersens ’En digters bazar’, ledsaget af musik af Liszt, Mendelssohn, Lymbye, Sjostakovitj, Ligeti, Strauss, Kreisler, De Falla og mange flere.

Trio con Brio har optrådt i Kerteminde også før kammermusikfestivalen. De gav koncerter i Birgit Tengbergs koncertrække på Johannes Larsen Museet, og de har altid været elsket af publikum. Det gør det lettere for dem at kaste sig ud i nye eksperimenter, fordi publikum altid accepterer dem og ikke bare kommer for at høre ’almindelige’ kammermusikkoncerter, men er tiltagende nysgerrigt.

Dermed er der blevet mulighed for ikke blot at komme ud i det kendte repertoire, men også at bestille originale værker hos nutidige komponister med støtte fra diverse fonde, for hvem musikudvikling også er vigtig.

Trioen har spillet i alle verdens største musiksale: Carnegie Hall, Lincoln Center, Wigmore Hall, Elbharmonie Hamburg, Concertgebouw i Amsterdam etc., og deres pladeudsendelser har modtaget et væld af priser og udmærkelser, bl.a. Carl Nielsen og Anne Marie Nielsen Award.

Der er kun få billetter tilbage til koncerterne i årets festival, der ud over de nævnte indslag også har en vandringskoncert, hvor man kommer til at gå ca. 2 kilometer for at få alt med, og en natkoncert i Kerteminde Kirke fredag kl. 22.

Ikke blot spiller Trio con Brio selv blændende, men de har også lavet et tema for hele festivalen, ‘Jord’. Det skal forstås i bredeste forstand. Hvad kan jord inspirere til, nåede i den første koncert helt ud i verdensrummet.

Desuden har de valgt såvel unge kunstnere på vej som etablerede navne, og musikken er ikke mindst eksempler på kendte komponisters ungdomsværker.

Det gjaldt først Dmitri Sjostakovitjs Klavertrio nr. 1, ‘Poème’, der blev skrevet, da komponisten bare var 17 år og før, han hele tiden skulle tækkes det stalinistiske styre. Det blev skrevet til hans ungdomskærlighed og indeholder derfor såvel dyb intensitet som voldsomme følelsesudbrud. Det var Sjostakovitjs opus 4 og dugfriskt. Trio con Brio spillede selv og fik bagefter aftenens største bifald, ikke mindst som en anerkendelse af arbejdet med den kunstneriske ledelse.

Den polske komponist Witold Lutoslawski står bag ‘Subito’, som var et bestillingsværk til en violinkonkurrence i Indianapolis. Derfor skulle værket, der er for violin og klaver, rumme alle facetter; fra intense følelser til rent virtuose passager i voldsomt tempo og med usædvanlige toneforløb. Det er ikke den oprindelige tanke, men musikken virkede i tilknytning til ‘jord’ som en illustration af vejrets voldsomme modsætninger pga. klimaforandringerne. Værket blev smukt forløst af to unge, Adam Koch på violin og Elias Holm på klaver.

Dobrinka Tabakova er bulgarsk og har bl.a. vundet en Lutoslawski-kompositionskonkurrence. Hun har virket i mange funktioner, bl.a. som huskomponist i Ütrechts kammermusikfestival. Her spillede Andrej Bielow, Maxim Rysanov og Soo-Kyung Hong hendes strygetrio ‘Insight’, der er skrevet for at demonstrere visualisering af lyd, og som undervejs byder på imitation af andre instrumenter som harmonika og messingblæsere.

Før pausen spillede pianisten Elisabeth Leonskaja, ifølge den elegant sammenkædende Esben Tange frisk fra en badetur i Storebælt, Dmitri Smirnovs ‘The Music of the Spheres’ med afdelingerne Cirkler, Hjul og Sfærernes Musik. Forskellen på cirkler og hjul viste sig at være, at cirkler ligger stille, mens hjul er i voldsom fart, hvorefter man kom tilbage i de stille sfærer. Spillet var følsomt og uendelig præcist i de passager, hvor hver node skal spilles hårfint korrekt for at opnå den fulde virkning.

Efter en pause kom man til et af Arnold Schönbergs ungdomsværker, faktisk blot hans opus 4, Verklärte Nacht. Han var kun 25, da han skrev det, så det er skrevet i en klassisk stil fra før, han skabte tolvtonemusikken. Det er kaldt for ‘Wagner i kammermusikdragt’ og virker i passager overvældende, men ikke som et overvældende spændende ungdomsværk.

Det blev spillet lydefrit af Modigliani Kvartetten, Maxim Rysanov og Soo-Kyung Hong, men har slet ikke de kvaliteter, Schönberg senere viste.

Hele koncerten kan som allerede nævnt høres på DR P2 i aften kl. 19.20, men da sidder et stort publikum utvivlsomt på Anexet til koncerten om ‘Elementerne’. Festivalen gør fredag kl. 22 en afstikker til Kerteminde Kirke, hvor koncerten ‘Idyll’ har værker af Respighi, Puccini, Bent Sørensen, Glazunov og Rachmaninov.

Der er foredrag og musik på samlebånd frem til slutkoncerten, ‘An die Natur’, søndag eftermiddag.

Der er forhåbentlig ikke mange tilbage, der ikke anerkender, at kvinder kan kan være lige så dygtige på messingblæsere som mænd, men i miljøet er denne erkendelse ikke slået helt igennem endnu. Derfor var dannelse af Women of Brass i 2022 vigtig.

Ti professionelle kvindelige messingblæsere slog sig sammen – ikke for at udelukke mænd, men for at bevise noget om kvinder. Dirigenten Michelle Rakers har en stor karriere, der bl.a. omfatter, at hun dirigerede ’Præsidentens eget’ marineorkester ved koncerter i Det Hvide Hus, efter at hun blev assistant director og orkestrets første kvindelige dirigent.

De ti musikere repræsenterer flere nationer. Bl.a. er Camilla Simensen fra Trondheim, så et af koncertens numre var en bearbejdelse af Edvard Griegs ’Våren’.

Aftenens program involverede komponister fra seks nationer, startende med ’Grip it and rip it’, et humoristisk værk af Madeleine A. Lee, der levede helt op til, at det – også – er en golfvending for spillere, der slår usædvanlig hårdt og langt.

Sofie Brems, der er blandt initiativtagerne til orkestret og indsamlingen af penge fra mange fonde, der har kunnet se meningen i foretagendet, havde arrangeret Cécile Chaminade: Valse Carnevalesque, og første afdeling afrundedes med et af de få værker, der faktisk er skrevet for ti messingblæsere, ’Brass Symphony’ af hollandske Jan Koetsier, der komponerede i mange genrer og skrev denne dectet som 78-årig i 1979. Det er siden blevet et af de mest opførte brass band-værker.

Intet under. Det er frisk og fuldt af originale og humoristiske vendinger. Man får lyst til at tage til Jan Kotsier stiftelsens biannuale konkurrence.

Efter pausen blev der åbnet med ’Gershwin!’, et arrangement af en række af ‘jazzklassikeren’s værker:’ Rhapsody in Blue’, ’An American in Paris’ og operaen ‘Porgy & Bess’, den første med lutter farvede sangere. Skøn, rytmisk musik, som bød på aftenens eneste lillebitte frustration. Just, som man tror, at nu skal vi høre bandet spille charleston (An American in Paris), skiftes der til ’Summer time’ fra Porgy & Bess, og det er jo en helt anden sag.

De to afsluttende numre var specielt fine for Fyn. Astor Piazzolla har været spillet en del i Odense, bl.a. med opførelse af tangooperaen ’Maria fra Buenos Aires’, der her var grundlaget for en suite. Piazzollas hovedinstrument var bandoneonen, et sydamerikansk harmonikalignende instrument, men her oplevede vi, at blæserne har det lige så godt med hans tangoer.

Det originale programs sidste nummer var Jacob Gades ’Tango Jalousie’, der har mange facetter. De ti kvinder valgte at satse på de humoristiske kvaliteter og stort set fjernet jalousien. Det gjorde ikke noget. Det var en festlig afslutning, og til overflod fik man som ekstranummer en fin hyldest til stjerneblomsten borage.

Det er ikke billigt at hente ti musikere ud af deres daglige orkestre, rejse og give koncerter, så stor ros til de ti forskellige fonde, der har støttet projektet, bl.a. den fynske Albani Fonden.

Selv om der var et pænt stort publikum, imellem hvilke man kunne notere dig den første kvindelige musiker i et dansk militærorkester, Inger Haaning, må der være mange, der nu fortryder, at de ikke oplevede Women of Brass. Det kan de råde bod på 23. november i Vor Frue Kirke i Svendborg eller 24. november i Kristkirken, Kolding.

Women of Brass. Dirigent Michelle Rakers. Musikere: Sofie Brems Sørensen (trompet og piccolotrompet), Camilla Simensen (trompet), Judy Elisa Hunskjær Olsen og Sidsel Lund (begge trompet og flugelhorn). Susanne Skov (horn). Bettina Ejlerts Jensen og Mette Krüger (begge basun), Ingerid Annette Saxe (basbasun), Barbara Vestfalen Laursen (euphonium). Pernilla Nilsson Brown (tuba).