Indlæg august, 2017

Esbjerg Revyen 2017

lørdag, 26. august, 2017

Esbjerg Revyen 2017

Esbjergrevyen flyttet med succes 

Esbjergrevyen flyttet med succes

Fv Jan Svarrer, Trine Gadeberg, Farshad Kholgi og Leif Fabricius. Bag dem Peter Bom ved klaveret.

Trine Gadeberg, Farshad Kholgi og Peter Bom fra Kerteminderevyen er frem til 9. september en del af Esbjerg Revyen, der befinder sig godt i sine nye omgivelser i Musikhuset og er et smut vestpå værd

Tobakken i Esbjerg har bestemt sig for kun at satse på musik, så Esbjerg Revyen 2017 er flyttet til behagelige og fine faciliteter i Musikhuset. Måske har man ikke været sikker på publikums reaktion, for der er ikke gjort så meget ud af scene og kulisser, selv om det er stemningsfuldt at have Esbjerg Havn som baggrund, men mon ikke det sker næste år, når første omgang næsten uundgåeligt bliver en succes?

Selv om Trine Gadeberg, Farshad Kholgi og Peter Bom alle er gengangere fra Kerteminderevyen, har de også en lokal tilknytning – Kholgi gik fx i skole i Grindsted -, der har gjort det logisk at sætte dem sammen med Leif Fabricius og Jan Svarrer, der debuterer som revyskuespiller med succes.

Indtil videre mest i sine egne forrygende numre, hvor han er ’motherfucking stjerne i Jerne’ eller er pole dancing instruktør i instituttet Pole in One, hvilket nok skal vække jubel, når Breinholtgård Golfklub er på sin årlige pilgrimstur til revyen.

Der er behageligt meget Esbjerg i revyen. Fx har Fabricius en monolog om ’Ella på elcykel’ på uforfalsket vestjysk, og første akt slutter med at fastslå Esbjergs status som Danmarks New York. Desuden har Vase og Fuglsang været på bytur i Esbjerg for at finde ud af, hvordan Prins Henrik ved sin død kan få et passende gravsted. Det er overrumplende morsomt, og naturligvis ligger stedet i Kongensgade.

Der er en del genbrug fra Kerteminde, og når denne revy er Danmarks bedste, kan det kun pynte. Overraskende er det dog ikke rent genbrug. Flere af viserne er veloplagt og aktuelt revideret. Det gælder ikke mindst den indsmigrende, men dræbende ironiske, ’Dybt go’nat Lars’, der siden sidste år er blevet ført elegant up-to-date i forhold til de mange politiske hændelser siden, og som Farshad Kholgi denne gang synger med på. Der er ikke ændret på Gadebergs fine nummer om Post Nord, hvor man dog må savne de poetiske skyggebilleder, der ledsagede visen i Kerteminde.

Farshad Kholgi gentager figurerne Louise Pingpong og Guru Fushu fra det nordøstfynske, her med Leif Fabricius som sekundant, og han har en række fine prøver på sine Chaplinlignende, mimiske figurer, så det ikke overrasker, at revyen slutter med Chaplin-melodien ’Smile’ og en smart ’The End’-pointe.

Peter Bom er som sædvanlig lydhør for alt i sin musikalske ledsagelse, og revyen er i det hele taget en fin oplevelse, hvor balancen kan undre lidt, for de svageste numre ligger i sidste fjerdedel. Desuden er kvintetten ikke helt sammenspillet, så der mangler lidt indbyrdes indforståethed.

Der er dog masser at tage til Esbjerg efter i perioden frem til 9. september, hvor forestillingen spilles sidste gang.

-up

 

Kategori Generelle nyheder | Ingen har kommenteret »


Sommercabaret i Bogense

lørdag, 5. august, 2017

Bogense Sommercabaret 2017

Atmosfærefyldt sommercabaret i Bogense

Atmosfærefyldt sommercabaret i Bogense

Kim Hammelsvang og Birgitte Simonsen.

 

Bogense Sommercabaret 2017: Atmosfærefyldt sommercabaret i Bogense
Pianisten Ulf Starup.

Kim Hammelsvang Henriksen og Birgitte Simonsen kommer rundt om de mange facetter af kærligheden i ‘En dag er ikke levet uden kærlighed’, der er instrueret af Mads Nørby

Der er spillet cabaret i Café 44 i Bogense siden 1991. Altid med den intime atmosfære, som det snævre rum bag den antikbutik, som den oprindelige café blev omdannet til, oser af, og altid med et tankevækkende tema, som er blevet set fra mange synsvinkler.

Årets emne er kærlighed. Kærlighed i en tid, hvor kønsrollerne var helt forskellige fra i dag; moderne kærlighed med og uden troskab; kærlighed med humor; håbløs kærlighed; kærlighedssvigt; omskiftelig kærlighed etc.

De to skuespillere er Birgitte Simonsen og Kim Hammelsvang, der har tusind forskellige udtryk i løbet af de to en halv time, forestillingen varer inklusive pause, og som ikke er et sekund for længe.

Man kommer langt omkring i de valgte viser med tilknyttede optrin. Fra det lette, melodiske i Kai Norman Andersen og Børge Müllers ‘Alle går rundt og forelsker sig’, der afslutter første afdeling, til PHs ‘Nå’, hvor det lille ord på fascinerende vis kan benyttes til at illustrere et helt livs forløb; og hele forestillingens afsluttende tankevækker af PH og Kai Norman Andersen, ‘I dit korte liv tæller hvert sekund’.

De to skuespillere imponerer ved at vove pelsen med viser, der er berømt med bestemte tidligere stjerner. Simonsen bl.a. med tre af Liva Weels PH-viser, Hammelsvang med på stribe Osvald Helmuth, Frits Helmuth, Dirch Passer, Hans W. Petersen, Cornelis Wreeswijk, Jacques Brel, Dario Campeotto, Rex Harrison og Max Hansen.

Det er næsten ubegribeligt, at han formår at give samtlige viser sin egen tolkning på en måde, så man ikke sammenligner med forgængerne, men nyder hans fremstillinger, der er skiftevis rørende, eftertænksomme og komiske. Det er nærmest et fast omkvæd at konstatere, at han igen har demonstreret nye sider af sit talent – og så i byen, hvor han næsten indledte sin sommerkarriere efter nogle år på Nyborg Vold.

Her gennemgår han roller fra den svage mand med ‘Konen, kællingen og madammen’ over den sexfikserede ungersvend, hvis forhold til kvindekønnet næsten blev ødelagt af betagelsen af ‘Randi’ til gasaflæseren, der i Jacques Brels vise besøger en frodig glædepige; professor Higgins, som lige er blevet forladt af Eliza; og Cornelis Wreeswijks superpoetiske ballade om Cecilia Lind.

Birgitte Simonsen er en tyfon af energi, udstråling, bevægelse og udtryk og så rutineret, at hun kan charmere sig fra sågar et mindre tekstslip og slippe fra ‘Så’n er livet’, hvor halvdelen af sangen ligger alt, alt for dybt, så den nok burde have være valgt fra. Bedst er hun i de rørende Liva Weel-viser, og hun får publikum til at synge med hele vejen på ‘Sig de ord, du ved’ (Parlez moi d’amour’).

Alle numre serveres med så mange elegante indfald, at man mærker, at Kerteminderevyens direktør Mads Nørby har instrueret med finesse og ide.

Pianisten Ulf Starup akkompagnerer diskret og med indfølelse alt, der foregår på den lille scene, der får sit lys bestemt af Jonas Krogager Thompson, også genganger fra Kerteminde.

Det er en overmåde indtagende forestilling og oplevelse, også i pausen, hvor dørene slås op til gårdhaven med brosten og velduft, og for den sags skyld, når man kommer og går gennem antikbutikken.

Forestillingen spilles i alt 10 gange frem til 18. august inklusive. Starttidspunktet 20.30 er usædvanlig sent, men skyldes, at Kim Hammelsvang skal nå fra prøver i København, og han kan ligesom ikke undværes.

-up

 

Kategori Anmeldelser | Ingen har kommenteret »