5. august, 2017

Bogense Sommercabaret 2017

Atmosfærefyldt sommercabaret i Bogense

Kim Hammelsvang og Birgitte Simonsen.

 

Pianisten Ulf Starup.

Kim Hammelsvang Henriksen og Birgitte Simonsen kommer rundt om de mange facetter af kærligheden i ‘En dag er ikke levet uden kærlighed’, der er instrueret af Mads Nørby

Der er spillet cabaret i Café 44 i Bogense siden 1991. Altid med den intime atmosfære, som det snævre rum bag den antikbutik, som den oprindelige café blev omdannet til, oser af, og altid med et tankevækkende tema, som er blevet set fra mange synsvinkler.

Årets emne er kærlighed. Kærlighed i en tid, hvor kønsrollerne var helt forskellige fra i dag; moderne kærlighed med og uden troskab; kærlighed med humor; håbløs kærlighed; kærlighedssvigt; omskiftelig kærlighed etc.

De to skuespillere er Birgitte Simonsen og Kim Hammelsvang, der har tusind forskellige udtryk i løbet af de to en halv time, forestillingen varer inklusive pause, og som ikke er et sekund for længe.

Man kommer langt omkring i de valgte viser med tilknyttede optrin. Fra det lette, melodiske i Kai Norman Andersen og Børge Müllers ‘Alle går rundt og forelsker sig’, der afslutter første afdeling, til PHs ‘Nå’, hvor det lille ord på fascinerende vis kan benyttes til at illustrere et helt livs forløb; og hele forestillingens afsluttende tankevækker af PH og Kai Norman Andersen, ‘I dit korte liv tæller hvert sekund’.

De to skuespillere imponerer ved at vove pelsen med viser, der er berømt med bestemte tidligere stjerner. Simonsen bl.a. med tre af Liva Weels PH-viser, Hammelsvang med på stribe Osvald Helmuth, Frits Helmuth, Dirch Passer, Hans W. Petersen, Cornelis Wreeswijk, Jacques Brel, Dario Campeotto, Rex Harrison og Max Hansen.

Det er næsten ubegribeligt, at han formår at give samtlige viser sin egen tolkning på en måde, så man ikke sammenligner med forgængerne, men nyder hans fremstillinger, der er skiftevis rørende, eftertænksomme og komiske. Det er nærmest et fast omkvæd at konstatere, at han igen har demonstreret nye sider af sit talent – og så i byen, hvor han næsten indledte sin sommerkarriere efter nogle år på Nyborg Vold.

Her gennemgår han roller fra den svage mand med ‘Konen, kællingen og madammen’ over den sexfikserede ungersvend, hvis forhold til kvindekønnet næsten blev ødelagt af betagelsen af ‘Randi’ til gasaflæseren, der i Jacques Brels vise besøger en frodig glædepige; professor Higgins, som lige er blevet forladt af Eliza; og Cornelis Wreeswijks superpoetiske ballade om Cecilia Lind.

Birgitte Simonsen er en tyfon af energi, udstråling, bevægelse og udtryk og så rutineret, at hun kan charmere sig fra sågar et mindre tekstslip og slippe fra ‘Så’n er livet’, hvor halvdelen af sangen ligger alt, alt for dybt, så den nok burde have være valgt fra. Bedst er hun i de rørende Liva Weel-viser, og hun får publikum til at synge med hele vejen på ‘Sig de ord, du ved’ (Parlez moi d’amour’).

Alle numre serveres med så mange elegante indfald, at man mærker, at Kerteminderevyens direktør Mads Nørby har instrueret med finesse og ide.

Pianisten Ulf Starup akkompagnerer diskret og med indfølelse alt, der foregår på den lille scene, der får sit lys bestemt af Jonas Krogager Thompson, også genganger fra Kerteminde.

Det er en overmåde indtagende forestilling og oplevelse, også i pausen, hvor dørene slås op til gårdhaven med brosten og velduft, og for den sags skyld, når man kommer og går gennem antikbutikken.

Forestillingen spilles i alt 10 gange frem til 18. august inklusive. Starttidspunktet 20.30 er usædvanlig sent, men skyldes, at Kim Hammelsvang skal nå fra prøver i København, og han kan ligesom ikke undværes.

-up

 

Posted in Anmeldelser | Ingen har kommenteret »