Indlæg markerede med søgeord ‘Odense Sommerrevy’

Intelligent og veloplagt Odenserevy i en Ukraine- og inflationstid

lørdag, 7. maj, 2022

Sommerrevyen på Skovengen byder på originale ideer, musikalitet, glimrende skuespillere og flot opsætning

Hvordan spiller man revy i en tid, hvor mange frygter for inflationens følger for deres private økonomi for ikke at tale om, at Putin har magten til at udlæse en verdenskrig?

 

Ensemblet: Fv Lone Rødbroe, Thomas Mørk, Lars Arvad, Henrik Koefoed og Vicki Berlin

Ensemblet: Fv Lone Rødbroe, Thomas Mørk, Lars Arvad, Henrik Koefoed og Vicki Berlin

Odenserevyen løser problemet brillant, fx når Vladimir Putins storhedsvanvid på fornemste måde udstilles i en kopi af gamle dages Chaplin-diktator, der leger med jordkloden. Her bringer en kvinde ham tilbage til virkeligheden – lad os håbe, at hun findes.

Thomas Mørk a la Putin - eller Chaplin

Thomas Mørk a la Putin – eller Chaplin

Desuden oplever vi i en flot introduktion til anden akt, ’Oligak’, de stakkels oligarker, der ikke kan rejse nogen steder og får konfiskeret deres ejendom. Her bliver man meget bevidst om, hvor glimrende Marianne Nilssons scenografi og Henrik Børgesens kostumer spiller med.

Revyen har ikke så lidt politisk kant, fx når der spilles curling i de paralympiske lege for politikere med noget som oplagt som en Thes-feje på banen, eller når Lone Rødbroe er en noget overvægtig Mette Frederiksen, og det har sin forklaring: Hun skal tage luft ind og sluge kameler og sms’er i hobetal.

Thomas Mørk og Lone Rødbroe som lurendrejere (foto: Peter Kjeldsen, Odense Sommerrevy)

Thomas Mørk og Lone Rødbroe som lurendrejere (foto: Peter Kjeldsen, Odense Sommerrevy)

De er optakt til et højdepunkt, ’Management for vikinger’, hvor idiotier i moderne management sættes i relief af at blive implementeret, som det hedder, på vikinger, der egentlig skal erobre England, men går til grunde i barselsorlov, hjemmearbejde, stress  og ikke mindst girafsprog. Det er kosteligt og et af de numre, der illustrerer det greb, Joy-Maria Frederiksen har haft om instruktionen.

Barske vikinger, der uskadeliggøres af moderne management (foto: Peter Kjeldsen, Odense Sommerrevy)

Barske vikinger, der uskadeliggøres af moderne management (foto: Peter Kjeldsen, Odense Sommerrevy)

Det er sjette nummer i revyen, og på dette tidspunkt tænker man, at det kan blive årets mest originale og musikalske revy, men så slipper originaliteten midlertidigt op, mens vi får lidt mere traditionel revy, hvor fx plejehjemsbeboeren Vicki Berlin skyder sin plejer, Lars Arvad, der kun har tid til at skælde hende ud; eller når Henrik Koefoed trygler om, at man skal huske at rose alle de mænd, der undertrykker deres lyster til alt fra et klask bagi til voldtægt og mord.

Carl Erik Sørensens ’Fuld fart frem’ om den offentligt ansatte chauffør, der arbejder 16 timer i døgnet og er presset så meget, at der må ryge et par pensionister i svinget, er for hæsblæsende, for tæt på virkeligheden og for ond, mens den årlige sketch om OBs ’strivte’ fans som sædvanlig er munter, som det tidligere i akten er tilfældet med Lars Arvads Nicolai Jacobsen, der ikke mindst kan håndtere sit tyggegummi fermt.

’Ballade om hvede’ er en lidt bleg finale på første akt, og Vicki Berlins ’Dr. Nikoline’, selvuddannet på internettet, er i glimt meget morsom, men en god ide kan blive endnu sjovere med en sidste bearbejdning af teksten, som det også gælder Mørks ’Bekymring for begynder’. Nummeret ’Banjo’ er skrevet af Jan Svarrer til Jan Svarrer og er nok endnu mere crazy med Jan Svarrer, mens Rødbroe og Berlin er urkomiske i deres nummer om senfølger af Covid.

Henrik Koefoed ligner H C Andersen, så det udnytter man i ’Det er ganske vist – igen’, men også her er ideen bedre end eventyret. Vi er nok mange, der mener, at Inger Støjberg ikke behøver mere tid i revyerne.

The Rolling Bones

The Rolling Bones

Til gengæld ligger der tre glimrende numre i træk mod slutningen. Rødbroe er en ægte Kandis-fan, der vil gøre alt for at komme med i den næste dokumentar og ender i Luksusfælden. Arvad, Berlin og Mørk har børnetime med marionetdukker, der driver dukkeføreren til vanvid, da de fortæller om forskellen på flygtninge fra Syrien og Ukraine, mens hele teltet gynger, når The Rolling Bones fra Bogense, der har samme alder som The Rolling Stones, spiller med de medlemmer, der lige aktuelt ikke skal genoplives for at spille videre.

Det smukke potpourri over fred og frihed passer perfekt netop i år, hvor disse begreber bliver så hårdt udfordret. Orkestret med Morten Wedendahl i spidsen er her med på scenen, og det havde for mig ikke gjort noget, hvis det med sine indslag fra ’En enkel sang om frihed’ over ’Love, love. Love’ til ’Give peace a chance’ havde været finalen, men OK, såvel introduktion som finale, tænkt sammen af Niels Olsen, er udmærkede publikumshenvendelser.

Alt i alt er årets første store fynske revy en fin oplevelse, som alle bør unde sig i en tid med bagved liggende skygger.

Odense Sommerrevy spilles på Skovalleen frem og med 11. juni og byder i øvrigt på en mulighed for en overmåde lækker picnicbox og fri bar i forbindelse med forestillingen.

 

Tags: ,
Kategori Anmeldelser, Generelle nyheder, Odense Sommerrevy, revy | Ingen har kommenteret »


Odense Sommerrevy genåbner dansk revy på fornemste vis

fredag, 7. maj, 2021

Odense Sommerrevy genåbner dansk revy på fornemste vis

Gyldne højdepunkter, højt bundniveau, skøn scenografi, dejlige kostumer, store stemmer og et publikum, der hungrede efter at grine igen – alt virkede sammen til en smuk genåbning af dansk revy

 

Holdet, fv Lars Arvad, Mette Marckmann, Henrik Koefoed, Stig Rossen, Vicki Berlin og Thomas Mørk (foto: Odense Sommerrevy)

Holdet, fv Lars Arvad, Mette Marckmann, Henrik Koefoed, Stig Rossen, Vicki Berlin og Thomas Mørk (foto: Odense Sommerrevy)

 

Publikum var sultent. Alle ville grine. Alle var helt oppe på mærkerne, så da det brogede tæppe, de giver mindelser om Den Dominikanske Republiks flag, gik, startede klapsalverne endnu inden, der var tændt lys på scenen … og så gik det ellers løs i højt tempo, med fin timing og med en perlerække af numre, af hvilke mange er af den uforglemmelige slags.

Højdepunkter

Coronakamp (foto: Odense Sommerrevy)

Coronakamp (foto: Odense Sommerrevy)

Det gælder fx Dansen med Corona, der elegant fortæller historien om kampen med corona i tale (Vicki Berlins tekst), sang og dans. Det gælder Partidisciplin om DM i partihop, som der for tiden er rekordmange af, og Jacob Morilds tekst er formidabelt sjov.

 

Henrik Koefoed som HC Andersen (foto: Odense Sommerrevy)

Henrik Koefoed som HC Andersen (foto: Odense Sommerrevy)

Det gælder ’Det er ganske vist’, hvor Henrik Koefoed med tekst af Vase & Fuglsang er den genopstandne H C Andersen, der undrer sig over, hvad der er sket siden hans død. ’Steger i hanekyllinger? Spørger han og får svaret: – Nej, vi gasser mink!

Det gælder ’Vores allesammens mor’, Carl-Erik Sørensens alt andet end elskværdige portræt af vores nye, enevældige regent, Mette Frederiksen d. 1, suverænt givet af Mette Marckmann i tale, sang og kropssprog.

Det gælder Thomas Mørck, hvis døvetolk er blevet overanstrengt af sine alt for flittige fingre, så han selv må give os den aktuelle belæring om, hvordan vi skal opføre os i coronatider. Teksten er af Carl-Erik Sørensen, men den virker pga. Mørks fantastiske mimik.

For mig gælder det også det Shubidua-potpourri, som hylder Michael Bundesen. Hele ensemblet brillerer i nummeret, der er elegant skruet sammen af Morten Wedendahl, og hvor Thomas Mørks scenografi med klodser i pastelfarver, der kan sættes sammen på et utal af måder og understrege teksten, er henrivende. Instruktør Joy-Maria Frederiksen får samtlige figurer til at virke, som om det næsten er improviseret.

Den fynske forankring

Lars Arvad på rette plads - Flakhaven (foto: Odense Sommerrevy)

Lars Arvad på rette plads – Flakhaven? (foto: Odense Sommerrevy)

Lars Arvad står igen bag en revy, som taler til hele landet, men som samtidig er i den grad fynsk. Med numre om Thomas B. Triges Gade med LET-banen som slut-tvist; om Nicolai Jacobsen i Arvads skikkelse i en anderledes og fin sportsparodi; om Årets Fynbo; om de ’strivte’ fra OB; og om en genopstanden H C Andersen. Ikke mindst lykkes det Arvad at forsikre os om, at det var en spøg, at han appellerede om at blive Årets Fynbo, men så blev det – i øvrigt helt fortjent. Nu går han videre til, at man kan omdøbe Flakhaven til Lars Arvads Plads, men glemmer ikke, at her har vi fat i Konen med Æggene!

De strivret (foto: Odense Sommerrevy)

De strivret (foto: Odense Sommerrevy)

Der bliver klogt lagt vægt på hver enkelts stærkeste sider. Således får Stig Rossen flere numre, hvor det vigtige er hans dejlige stemme, og man glemmer, at teksterne måske ikke er aftenens bedste. Han brillerer også som skuespiller, når han sammen med Mørk arbejder hjemmefra på en psykedelisk, meget sjov måde. Rossen er politimand og Mørk indbrudstyv. Begge må have den anden til at ’gøre det selv’.

Pudsigt nok er de svageste numre dem, der drejer sig om det bæredygtige klima.

Orkestret med Wedendahl i spidsen er fremragende og sørger sammen med instruktionen for perfekt timing.

Corona og spisning

Aftenen indledes langsommere end normalt, fordi det mundbindsklædte publikum, som kun må være 500 i tallet, skal checkes for coronapas eller negative testresultater, før de slippes ind; og fordi mange har bestilt den picnickurv, der er ualmindeligt lækker, ligesom de evt. har købt et bånd, der giver fri bar.

Flot fynsk start

På den første mulige dag fik Odense Sommerrevy skudt revysæsonen i gang, ovenikøbet med kulturminister Joy Mogensen blandt tilskuerne. Hun har ikke været ven af meget af scenekulturen – husker altid fodboldfolket først – men hun må da have kunnet mærke, hvor meget danskerne har længtes efter at le efter noget elegant og musikalsk. Som de også om nogle uger kan få i Kerteminderevyen og Rottefælderevyen på Fyn, som er et stærkt revycentrum.

Tags: ,
Kategori Generelle nyheder | Ingen har kommenteret »


Odense Sommerrevy er djævelsk morsom

torsdag, 16. maj, 2019

Odense Sommerrevy er djævelsk morsom

Revyen på Skovengen er poetisk, engagerende, farlig, elegant, opfindsom, flot i lys og lyd – og så har den lige et par numre, som kan stryges

Sidste år blev Odense Sommerrevy kåret som Årets Revy på Charlies Revygalla, men måske er den endnu bedre i år. Den er blevet mere bidsk, ikke mindst i det politiske. Den har stof fra hele verden uden at glemme Fyn og O’ense, og fem ferme skuespillere støttes af et veloplagt orkester, Thomas Mørks imponerende scenografi, Jens Mortensens lyd og ikke mindst Michael Eglins meningsforstærkende lyseffekter. Flertallet af teksterne er af ensemblet selv, men også Vase/Fuglsang brillerer.

Klima og Brexit

Materialet er en perfekt blanding af det største og det mindste. Klimaet ligger først med såvel engle som djævle i startnummeret, og 2. akt har samme emne i et fejende flot og meget morsomt nummer om verdens trængte insekter.

Fra den internationale scene får vi den stakkels Theresa May, der i Vicki Berlins skikkelse i ’Help’ citerer lutter Beatles-tekster, der får en ’fake translation’ oversættelse af Niels Olsen. En begavet, vittig og overrumplende Brexit-kommentar

Dansk politik

Fra dansk politik er det et kup at lade Niels Olsen som Inger Støjberg synge ’De skal leve, de skal dø, på min lysegrønne ø’. I ’Styrmand Karlsens Flammer’ blev den sunget af Clara Østø, der herskede over et tropeparadis med … gys … negre. Her er øen Lindholm, og det er asylsøgere og flygtninge, der kan gå i hundene. Nå ja, det kan Folketinget også i farten.

Indvandrerpolitikken får også et urkomisk skud for boven i ’Ekstremsport, hvor Thomas Mørk som tilbagevendende dansker skal forsøge at få sin familie ind i landet på trods af alle stramninger.

 

Det er mindre farligt, men meget morsomt, når Uffe Elbæk i Thomas Mørks skikkelse giver en alternativ lektion i kønsdiskriminerende signaler og piktogrammer. Mørk brillerer også som Morten Messerschmidt, som vi pludselig får tilbage i fuldt fokus sammen med Dot, Sophie Lassen Kahlke, mens et forslag om en vise om Rasmus Paludan afvises – ham tier vi ihjel.

Fynsk

Direktør Arvad selv har et par glimrende monologer, bedst som hele Fyns politibetjent, der passer samtlige politibutikker øen rundt.

Opfindsomt bliver en sketch om Odenses LET-bane forsinket og forsinket som banen selv og hele Odense for til slut at blive udskudt til 2035, hvor banen formentlig er færdig.

Ubetalelig morsomt er nummeret med de fire ’strivt’ OB-fans, skrevet af Jacob Weble. Det kan ikke beskrives, men må ses

Et højdepunkt i revyen er slutnummeret før pausen, hvor Kim Larsen mindes i et potpourri, som er tilrettelagt af instruktør Joy-Maria Frederiksen og arrangeret af kapelmester Morten Wedendahl. Larsen var fynbo, og vi bliver mindet om hans kolossale spændvidde og antallet af hans skønne sange. Publikum står op og klapper til pause. Det sker sjældent.

Kort nedtur

Meget uheldigt er revyens tre dårligste numre samlet lige før finalen, så man virrer med hovedet og husker tilbage – det var da en skøn revy?! Sofie Lassen-Kahlkes nummer om et lille problem burde være udeladt eller reduceret til en 30 sekunders sketch, og Vicki Berlin, der er glimrende i numrene ’Vuggevise’ og ’Så vi gemmer vores …’ om Danske Bank sammen med Niels Olsen, skyder helt forbi i årets Camilla-monolog, som er ond i stedet for pinligt sødmefuld. Det burde instruktøren gøre noget ved i fortsættelsen.

Fornem ramme
Sommerrevyen har fået helt fat om rammerne. Naturen om Skovengen gør sit, men de mange frivillige er dygtige og imødekommende. Picnickurven indtages i sit eget lyse lokale, og Fri Bar-muligheden er endnu en god og veludført ide. Teltet med scenen virker mere indbydende end noget andet af de største revysteder i Danmark. Odense Sommerrevy kan regne sig som en institution.

Tags:
Kategori Anmeldelser | Ingen har kommenteret »