Indlæg maj, 2019

Strålende succes for Kerteminderevyens nye hold

tirsdag, 28. maj, 2019

Så kender vi svaret på det spørgsmål, som alle har stillet, efter at hele ensemblet blev skiftet ud fra sidste år til i år:

 

Jo, man KAN skifte et helt hold ud med succes. Anette Støvelbæk, Lisbeth Kjærulff, Gordon Kennedy og Kasper Gattrup leverer i Martin Miehe-Renards instruktion sammen med kapelmester Peter Bom to timers glitrende veloplagt revy, der rækker fra det stille, blændende musikalske til det fuldstændig kaotiske og absurde vanvid.

 

Det nye ensemble (Foto Emil Andresen)

 

De fire skuespillere klæder hinanden. Der er fin balance i det stof, de indbyrdes har fået. De mestrer såvel det stille som det højtråbende; de spiller fin komedie og har samarbejdet om et flertal af teksterne.

Kerteminderevyen tør fortsat en masse og er helt uforudsigelig. Anette Støvelbæk viser sig at være fremragende på en revyscene. I første akt står hun for et højdepunkt med ’Dum-di-dum’, uvidenhedens pris, der slår fast, at ’uvidenhed er super trendy’. En ætsende kommentar til en tid med reality-programmer, hvor man bevidst vælger deltagere, som ikke risikerer at vise intelligens, mens man foragter elite og viden. Siden er hun en tyfon af en sexparat killing, der vil have et engangsknald, men ikke kan få det, før hun har underskrevet en ’me too’- kontrakt, hun er kronprinsesse Mary, der overvejer at sælge ud af sin garderobe mm.

 

Anette Støvelbæk og Lisbeth Kjærulff ‘De Kære Mænd’ (foto Emil Andresen).

 

Hun synger godt, hvad hun ikke mindst viser sammen med Lisbeth Kjærulff i ’Det kære legetøj’ med et velment råd til mænd; samt når hele kvartetten synger om ’Lulus kaffebar eller i finalen om alt det, de hellere vil end sige farvel til det trofaste publikum. En dejlig ny ide til en slutning.

Lisbeth Kjærulff er uddannet operasanger og får lov til at vise det i ’Countrytøs’. Man tror ikke sine egne ører. Hold op, hvad man dog kan se og høre på en revyscene i vore dage.

 

Gordon Kennedy og Kasper Gattrup giver ‘Tips til enlige mænd’ (foto Emil Andresen).

 

Kasper Gattrup har en fin ide i ’Kemi’, hvor han på en overrumplende måde interagerer med en publikummer i en flot sang, hvor han også får vist sine kropslige evner. Sammen med Gordon Kennedy står han for aftenens største latterbrøl i ’Tips til enlige mænd’, der tager gas på tv-programmer, ubehjælpsomme mænd og meget andet.

 

Gordon Kennedy (Foto: Emil Andresen).

Gordon Kennedy er pragtfuld som en sanger, hvis tekster kan misforstås, og han er vidunderlig som syrer, der skal forsøge at blive dansk statsborger i en håndtryksduel med Inger Støjberg i Lisbeth Kjærulffs skikkelse. Duellen kommenteres på helt Monrad-Rislundsk vis af Gattrup og Støvelbæk, naturligvis med brug af VAR og gentagelse i slow motion. Skøn ide, flot udførelse.

 

Det samme gælder for det Monty Python-inspirerede panda-nummer (Ingen mistænker en panda – eller den spanske inkvisition). En glimrende ide, som munder ud i Four Jacks’ ’Mandalay’, øh nej, ’Pandaleg’.

 

Finansfobier (Foto Emil Andresen).

Det totale vanvid bryder løs i ’Finansfobier’. Fobierne er tankevækkende begrundet, og kvartetten overgår et nummer som Monty Pythons ’Gakkede Gangarter’. Det er ustyrlig morsomt.

 

Bevar vor silo (Foto: Emil Andresen).

Overraskende er det også, at FAFs nedrivningstruede silo på havnen er emne for finalen for første akt, men selv de, der aldrig har set siloen, holdt af det rørstrømsk nostalgisk ironiske ’Bevar vor silo’, der ’er som pyramiderne, bare knap så høje’. I dette nummer får man også koreografen Simone Svane og producenten Emilie Topp Meyer på scenen.

Naturligvis er ikke alt flødeskum. Det er ingen revy, men bundniveauet er pænt, så man tager ’Luksusfælden’ med Britta Nielsen, der skylder 117 mio. kr. væk; den lidt tynde ’Piktogrammer’; ’Kertemindekoret’ om at blive krænket af ’Den danske sang’- i øvrigt med fin tysk pointe! – og Tele-Terapi om mobiltelefonens Siri med, fordi numrene trods alt har ide og ligger i gode omgivelser.

 

Peter Bom (foto: Emil Andresen).

Peter Bom brillerer som altid i musikken. I år får han lov til at levere ouverturer før begge akter og står desuden for originale melodier til flere af de allerbedste numre, bl.a. ’Dum-di-dum’, silonummeret, ’Det kære legetøj’, ’Countrytøs’ og ’Der er meget vi hellere vil’. Det er dejligt, at han stadig er i Kerteminde.

 

Martin Miehe-Renard og Mads Nørby (Foto: Emil Andresen)

Instruktionen er præcis, og Martin Miehe-Renard har opfyldt begge direktør Mads Nørbys krav: Han har leveret en meget, meget morsom revy, og den varer på sekundet to forrygende timer.

Kategori Anmeldelser, Kerteminderevyen, kultur, revy | Ingen har kommenteret »


Odense Sommerrevy er djævelsk morsom

torsdag, 16. maj, 2019

Odense Sommerrevy er djævelsk morsom

Revyen på Skovengen er poetisk, engagerende, farlig, elegant, opfindsom, flot i lys og lyd – og så har den lige et par numre, som kan stryges

Sidste år blev Odense Sommerrevy kåret som Årets Revy på Charlies Revygalla, men måske er den endnu bedre i år. Den er blevet mere bidsk, ikke mindst i det politiske. Den har stof fra hele verden uden at glemme Fyn og O’ense, og fem ferme skuespillere støttes af et veloplagt orkester, Thomas Mørks imponerende scenografi, Jens Mortensens lyd og ikke mindst Michael Eglins meningsforstærkende lyseffekter. Flertallet af teksterne er af ensemblet selv, men også Vase/Fuglsang brillerer.

Klima og Brexit

Materialet er en perfekt blanding af det største og det mindste. Klimaet ligger først med såvel engle som djævle i startnummeret, og 2. akt har samme emne i et fejende flot og meget morsomt nummer om verdens trængte insekter.

Fra den internationale scene får vi den stakkels Theresa May, der i Vicki Berlins skikkelse i ’Help’ citerer lutter Beatles-tekster, der får en ’fake translation’ oversættelse af Niels Olsen. En begavet, vittig og overrumplende Brexit-kommentar

Dansk politik

Fra dansk politik er det et kup at lade Niels Olsen som Inger Støjberg synge ’De skal leve, de skal dø, på min lysegrønne ø’. I ’Styrmand Karlsens Flammer’ blev den sunget af Clara Østø, der herskede over et tropeparadis med … gys … negre. Her er øen Lindholm, og det er asylsøgere og flygtninge, der kan gå i hundene. Nå ja, det kan Folketinget også i farten.

Indvandrerpolitikken får også et urkomisk skud for boven i ’Ekstremsport, hvor Thomas Mørk som tilbagevendende dansker skal forsøge at få sin familie ind i landet på trods af alle stramninger.

 

Det er mindre farligt, men meget morsomt, når Uffe Elbæk i Thomas Mørks skikkelse giver en alternativ lektion i kønsdiskriminerende signaler og piktogrammer. Mørk brillerer også som Morten Messerschmidt, som vi pludselig får tilbage i fuldt fokus sammen med Dot, Sophie Lassen Kahlke, mens et forslag om en vise om Rasmus Paludan afvises – ham tier vi ihjel.

Fynsk

Direktør Arvad selv har et par glimrende monologer, bedst som hele Fyns politibetjent, der passer samtlige politibutikker øen rundt.

Opfindsomt bliver en sketch om Odenses LET-bane forsinket og forsinket som banen selv og hele Odense for til slut at blive udskudt til 2035, hvor banen formentlig er færdig.

Ubetalelig morsomt er nummeret med de fire ’strivt’ OB-fans, skrevet af Jacob Weble. Det kan ikke beskrives, men må ses

Et højdepunkt i revyen er slutnummeret før pausen, hvor Kim Larsen mindes i et potpourri, som er tilrettelagt af instruktør Joy-Maria Frederiksen og arrangeret af kapelmester Morten Wedendahl. Larsen var fynbo, og vi bliver mindet om hans kolossale spændvidde og antallet af hans skønne sange. Publikum står op og klapper til pause. Det sker sjældent.

Kort nedtur

Meget uheldigt er revyens tre dårligste numre samlet lige før finalen, så man virrer med hovedet og husker tilbage – det var da en skøn revy?! Sofie Lassen-Kahlkes nummer om et lille problem burde være udeladt eller reduceret til en 30 sekunders sketch, og Vicki Berlin, der er glimrende i numrene ’Vuggevise’ og ’Så vi gemmer vores …’ om Danske Bank sammen med Niels Olsen, skyder helt forbi i årets Camilla-monolog, som er ond i stedet for pinligt sødmefuld. Det burde instruktøren gøre noget ved i fortsættelsen.

Fornem ramme
Sommerrevyen har fået helt fat om rammerne. Naturen om Skovengen gør sit, men de mange frivillige er dygtige og imødekommende. Picnickurven indtages i sit eget lyse lokale, og Fri Bar-muligheden er endnu en god og veludført ide. Teltet med scenen virker mere indbydende end noget andet af de største revysteder i Danmark. Odense Sommerrevy kan regne sig som en institution.

Tags:
Kategori Anmeldelser | Ingen har kommenteret »


Pas på – de små gryder lytter

torsdag, 2. maj, 2019

Noah Haidles Mr. Marmalade på Odense Teaters Værkstedet er meget morsomt, meget velspillet – og meget uhyggeligt tankevækkende

Små gryder har også ører, og børn lytter ivrigt med, når voksne taler; for ikke at sige når de skændes eller siger ting, som bestemt ikke er for sarte ører.

 

 

Mr Marmalade (Foto: Emilia Therese).

 

Jeg foretrækker at tro, at Danmark gennemsnitligt er nået betydeligt længere i forholdet mellem kønnene end det ægtepar, som 4-årige Lucy (kunne hun ikke have været 5 eller 6?) har aflyttet og efterligner i sine lege. Ikke mindst i sit virtuelle forhold til Hr. Marmelademand, der har alt for travlt på arbejde, men forsøger at få tid til hende, så de kan lege far, mor og børn eller teselskab.

Lucy ved fra erfaringerne med de – formentlig skilte – forældre, hvordan man kan være grov eller hævne sig på sin ægtefælle eller ven, og det udnytter hun så effektivt, at forestillingen opgives at være uegnet for børn under 15 år.

For ikke at tale om, at da hun bliver virtuelt gift, tager marmelademanden kokain, drikker og er hustyran, mens Lucy forsøger at blive en bedre hustru for, at han ikke skal forlade hende.

Det lyder alvorstungt, men tag ikke fejl. Historien fortælles urkomisk, så publikum, der sidder på tre sider af skuespillerne, udbryder i latterkaskader, selv når der er en bitter undertone.

Lucy bor sammen med sin mor og bliver babysittet af Emma, der altid er forsinket og altid er temmelig uinteresseret i alt andet end sin ven, der selv er babysitter for sin femårige bror Tommy. Tommy er blandt verdens yngste med et selvmordsforsøg bag sig og i det hele taget noget skeptisk over, hvad tilværelsen byder på.

Lucy skal på sin side vælge, om hun vil lege i sin virtuelle verden, eller hun vil beskæftige sig med den rørende Tommy, som er den diametrale modsætning til Marmelademanden i sort jakkesæt med slips og attachetaske.

Mr. Marmalade er fra 2004, og dens temaer: Ensomme børn, der erfarer smertelige ting alt for tidligt; universer, der bliver alt for barske og forhindrer, at de får en egentlig barndom; voksne, der skal opføre sig ordentligt, er evigt gyldige.

 

Lea Baastrup Rønne og Kristoffer Helmuth som Lacy og Tommy (foto: Emilia Therese).

 

Lea Baastrup Rønne spiller Lucy fremragende i sin kombination af lydligt og kropsligt sprog, hvor vi ikke mindst genkender børnenes bevægelser. Kristoffer Helmuth er rørende som Tommy, Jon Lange perfekt som Marmelademanden, Alexander Mayah Larsen vækker medlidenhed som Bradley, og skuespillet er i det hele taget perfekt i Simon Bobergs instruktion, scenografien af Edward Lloyd Pierce med masser af hvidt, pink, kaktusser og slik, samt Emil Assing Høyers understregende lyssætning.

En fin forestilling, der spilles til og med 22. maj, men husk endelig ikke at tage børnene med.

Kategori Anmeldelser, Generelle nyheder, Opera, Teater | Ingen har kommenteret »


Mere end 10.000 teaterbilletter solgt på et døgn

torsdag, 2. maj, 2019

 

“The Great Gatsby” (foto: Emilia Therese)

 

I forrige præsenterede Odense Teater sit sæsonprogram for 2019-20 og understøttede det ved den årlige sæsonpræsentation i teatret søndag. En sæsonpræsentation, der med Claus Riis Østergaard og Peder Dahlgaard som de traditionelle veloplagte værter næsten blev til en heldags forestilling med alt det gode, der skulle fortælles om.

Resultatet er, at kunderne for tiden stormer teatrets hjemmeside for at sikre sig de bedst mulige billetter til de rigtige dage og forestillinger, og mere end 10.000 billetter blev revet væk på mindre end et døgn.

Der er også noget at komme efter i det bredt sammensatte program. Fx kan man opleve det smukkeste sprog og en usædvanligt skarp intrige i Shakespeares ’Helligtrekongersaften’, som det er alt for længe siden, vi sidst har set. Det sker fra 31. januar – 7. marts, og inden da har man på Store Scene allerede kunnet opleve ’Den Store Gatsby’, bygget over Scott Fitzgeralds roman om de brølende tyvere. For ikke at tale om den forestilling, der har fået det største startsalg, det norske juleeventyr ’Snefald’, som ovenikøbet instrueres af nordmanden Frede Gulbrandsen, som også instruerede Kerteminderevyen det år, den blev Danmarks bedste.

 

Snefald – Odense Teaters juleforestilling (foto: Emilia Therese).

 

Store Scene slutter sæsonen med den syrede musical ’the Rocky Horror Show’, som også sælger fint fra start.

Teaterrummet i Odeon kommer til effektiv brug i den prisbelønnede ’Den mystiske sag om hunden i natten’, ’Skønheden og Udyret’ i den oprindelige version, ikke den disneyficerede’, samt ’Tyvene’, der er ’et skæbnesymfonisk netværk’ for 12 udkantsskæbner.

På Værkstedet kan man nyde ’Hvis jeg bliver gammel’ om at ældes i et samfund, der elsker ungdom. Man oplever, at ’Peggy Pickit ser Guds ansigt’ i et kammerspil mellem to ægtepar, der har valgt hver deres vej i livet. Der bliver en tankevækker om YouTube-tiderne i ’Influencer influenza’ og skuespiluddannelsens afgangsforestilling ’Markedet er ikke noget sted’, som man skal have med, hvis man vil se kommende års skuespillere, mens de stadig bare er gnistrende talentfulde.

Blandt sæsonens gæstespil er ’Sigurds Danmarkshistorie’ med Sigurd Barrett, ’Skatteøen’, Jørgen Ryg-cabaret’en ’Ryg’ samt Den Jyske Operas ’Eugen Onegin’ og ’Bortførelsen fra Seraillet’.

Desuden bl.a. et one-woman-show med Liselotte Krogager, ’Fru Sauterne’ med udgangspunkt i Kim Larsens sang om Fru Sauterne og hans sangskat i øvrigt.

Et sæsonprogram, der lover meget og formentlig holder det hele.

Tags:
Kategori Anmeldelser, kultur, Opera, Teater | Ingen har kommenteret »