Indlæg markerede med søgeord ‘Kolding Egnsteater’

Voldsomme effekter og dygtige skuespillere

torsdag, 5. november, 2020

Voldsomme effekter og dygtige skuespillere

Så blev Kolding Egnsteater åbnet. Først skiftede det navn fra Mungo Park til Teater Tid; derefter nødvendiggjorde politisk fnidder af mange slags, at det blev reorganiseret som Kolding Egnsteater. Det ændrer heldigvis ikke på, at der i Fredericiagade i Kolding ligger et kvalitetsteater med meget på hjerte, som har bud til alle landets teaterinteresserede.

 

Mareridt (Foto: Asmus Kromann Bork)

 

Genåbningen sker med forestillingen ’Madeleine og drømmene’, som er inspireret af bortførelsen af den 3-årige Madeleine McCann i Portugal 2007. Hun er aldrig fundet, og ideen er at udforske det liv, forældrene bagefter må leve, med mareridt, sorg, håb, kaos, mistænkeliggørelse etc.

Et liv, hvor fantasi og virkelighed ustandselig smelter sammen med forskellig vægt på de to ting. Hvor sorg, frygt og fantasier formes med fiktive skrækforløb, der ikke mindst i mareridt er meget voldsomme. Der er voldsomme effekter i lys, lyd og skuespil i Jokum Rohdes tekst, men den bevæger sig lidt for kaotisk rundt, og de mange associationer bliver vanskelige at følge for den, der kun kender Christopher Marlowe som Shakespeares konkurrent i ’Shakespeare in Love’, der ikke er helt inde i Faustmyten, måske aldrig har læst Schillers ’Erlkönig’ og ikke ved, at navne som Romulus og Rebekka er stærkt værdiladede.

 

Drama i lys og lyd (Foto: Asmus Kromann Bork).

 

Hvad forestillingen vil, ud over sine effekter, er lidt vanskeligt at finde ud af. Vi kan sagtens leve os ind i, hvor forfærdeligt det er for McCanns forældre at tænke tilbage på bortførelsen, at blive afhørt voldsomt som mistænkte, eller at opleve håb og frygt i drømme, men faktisk er forestillingen indholdsmæssigt mere spændende efter pausen, hvor Malte Joe Frid-Nielsen fortæller, at han har fået chancen for at ’skrive’ en anden persons totale liv. Hver dag at bestemme, hvad han skal sige og gøre i morgen – og hvor det måske er lige omvendt. Det er personen, som han aldrig har mødt, der modellerer hans liv.

Her er der mindelser om filmen The Truman Show, andre steder er der direkte henvisning til Orfeus og Eurydike-myten etc.

Jo, forestillingen er det totale kaos og næppe faldet helt ud, som den var tænkt, men det var alligevel spændende, hvor man ville hen: Sove, drømme, vågne og se.

Det er ordene, der gentages mange gange som slutning, og som forestillingen ikke helt dækker.

 

Malte Joe Frid-Nielsen og Kristine Nørgaard (foto: Asmus Kromann Bork).

 

Skuespillerne Amanda Bøgestrøm Isaksen, Kristina Nørgaard, Malte Joe Frid-Nielsen og Morten Kjær fungerer perfekt i mange skikkelser og roller. Ditte Tygesens scenografi er udfordrende, og opnår de effekter, som også Ingrid Skandsens lys og Jim Falks lyd lever op til, i Emil Alexander Rostrups instruktion.

Tapas to go

Genåbningen af teatret var en oplevelse for sig i disse Coronatider. Velkomstdrink, mundbind, indgang i teatret i hold og med god afstand mellem de afsprittede tilskuere. Det gentog sig række for række til pausen og efter forestillingen, der sluttede kl. 21.57, så alle lige kunne nå at nippe til et glas vin, og tage en tallerken med tapas-to-go med sig ud i novembernatten.

Tags:
Kategori Anmeldelser, kultur, Teater | Ingen har kommenteret »