12. juni, 2023

Der er gode numre, dejlige skuespillere og fint musikalsk niveau i Svendborg Sommerrevy Rottefælden, men bundniveauet er for dårligt, og der er for meget genbrug

 

 

Rottefælderevyen, som er flyttet ind i det smukke Svendborg Teater, lægger lovende ud. Vi ved, at vi altid ønskes humørfyldt velkommen, og at der derefter vil følge en hurtig omgang ’Året, der gak’. Jeg hører til dem, der ikke synes, at det er for forudsigeligt – jeg glæder mig hver gang, og det går over stik og sten. Med Sam Sam, som måske en dag vil blive løsladt, med Prins Joachim og manglende prinsetitler, med Pernille Vermund, der først smadrer sit parti og derefter er tilbage igen, med Charles og Camilla og en l-a-n-g kroning (den var meget længere, da Elizabeth blev kronet, men det kan de færreste huske), etc.

Derefter følger imidlertid det første genbrugsnummer ’På Date’, og gad vide, om ikke der er så mange revyrejsende rundt i landet, er det er irriterende at kende pointerne – og det gælder desværre en del numre, ligesom nogle er inspireret af tidligere numre. Hvis man først bruger numre i Aarhusrevyen og derefter genbruger dem i Svendborg – hvilken revy lægger man så størst vægt på?

Så kommer det virkeligt ærgerlige. Når man nu har elsket Tommy Kenter igennem hans 50 år på scenen, er det ærgerligt, at hver gang han dukker op her, går forestillingen i stå, og vitserne er dem fra for 50 år siden. Han er bedst i sin parodi på Johnny Madsen, men det er for lidt – og man forstår ham, når det telefonopkald, han er mest bange for, vil komme fra Mikael Bertelsen om at optræde i ’Det sidste ord’!

De bedste numre
Lad os se på de numre, der trods alt gør det værd at tage til Svendborg igen i år. Rikke Buch Bendtsen giver flere eksempler på sin fantastiske sangstemme. I Rasmus Krogsgaards tankevækkende ’Økonomiske følelser’ med en sjov pointe, og når hun i country og western-stil synger om at gøre Svendborg Great Again – men gad vide, om københavnerne fra Djævleøen er helt vilde med sammenligningen med flygtninge og immigranter.

Bendtsen og Christine Astrid klæder hinanden umådelig godt i mange sammenhænge, fx i den lidt tynde ’Magi i luften’, hvor de viser, hvad de egentlig kan med deres kropssprog.

En god ide er ’Det starter ens’ af Sune Gylling Æbelø, hvor pointen er den kendte, at alle fødes ens, men at omgivelserne derefter bestemmer, hvor forskelligt det videre liv bliver. Slutpointen, at vi alle får den samme død, er jeg ikke helt enig i. Om ikke andet af den grund, at de, der er vokset op i de bedste kår, dør en halv snes år senere end dem fra de fattige kår – og oftest i bedre stand.

Første akts bedste nummer er Leif Maiboms ’Den nye livline’, hvor Jan Schou er rørende som pensionisten, der er glad for sin mobiltelefon, selv om den ringer alt for lidt – men han elsker telefonsælgere og sin søns lommeopkald – de rigtige er der længere imellem.

Anden akt indledes med en støttekoncert for Irma som påskud til en række parodier, og de er sjove og udmærkede, selv om vi ikke har haft Irma på Fyn.

En fin ide af Christine Astrid er at lade Jon Stephensen og Lizette Risgaard deltage i Vild med Dans, for her er der ingen grænser for, hvad man erotisk må gøre ved sin partner. De starter med hver sin, men her kommer en fin pointe, når de går videre sammen!

Jan Schous årlige Dronning Margrethe-nummer – fint i år – er lige så obligatorisk, som jeg nok synes, at hans Henning-figur godt må forsvinde i glemselen, og et lille fint musikalsk nummer, som så mange af de øvrige med musik af kapelmester Jens Krøyer, er Mikkel Schrøders hyldest til samtlige årstider som ’den bedste’.

Som fodnote kan indskydes, at revyplatten, man kan indtage før forestillingen, nok er mange års bedste.

Hvor mange Amandaer skal revyen have? Det ligger et sted mellem tre og fire, så lad os velvilligt give den ….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svendborg Sommerrevy Rottefælden med Christine Astrid, Rikke Buch Bendtsen. Tommy Kenter, Jan Schou og Mikkel Schrøder. Kapelmester: Jens Krøyer. Instruktion: Christine Astrid og Mikkel Schrøder. Instruktørassistent: Anne Herdorf. Koreografi: Christine Astrid. Scenografi: Jens Aas. Spiller frem til lørdag d. 12. august.

Posted in Generelle nyheder | Ingen har kommenteret »