Aarhusrevyen 2025: Overflødighedshornet – næsten – fyldt igen

søndag, 6. april, 2025

I sine to første udgaver har Aarhusrevyen været et sandt overflødighedshorn: Musik og sang leveret med baggrund i fire fremragende musikere og to lige så glimrende syngepiger på en overdådig scene, hvor man kan spille revyens numre fra små intimrum til de helt store omgivelser med fine kostumer og i en fantasifuld lyssætning. Man kan ikke andet end at blive i godt humør fra første tone, når det hele fortsætter i år i Tivoli Friheden i Aarhus.

Tempoet i ‘Smilets Revy’ er overdådigt fra først til sidst i Birgitte Næss-Schmidts instruktion, og det er kraftigt medvirkende til, at man passerer forbi en del svage tekster uden næsten at opdage det, fordi man er i så strålende humør. Desuden er der en del glimrende numre. Bedst af alle potpourriet ’Hjælp Aarhus’ som fint anbragt sidste nummer før pausen.

Hurra for Vase og Fuglsang

I det giver de medvirkende prøver på deres parodiske evner, mens man gennemgår trafikkaosset i den jyske hovedstad. Vase og Fuglsang, der har kontor i Aarhus, har skrevet den urkomiske tekst med de mange overrumplende skift, og parodier er jo en spidskompetence for såvel revyens ejere, Christine Astrid og Mikkel Schrøder, som Troels Malling, Carsten Svendsen, Szhirley og Lone Rødbroe, så her har vi det perfekte revynummer.

Et lige så perfekt, men i en anden genre, er ’Uden regning’, også af Vase og Fuglsang, skrevet over Peter Bellis rørstrømske ’Ingen Faktura’, men ætsende rigtigt i sin udpegning af USA og Danmarks indbyrdes forhold for tiden. Flot set – flot skrevet. En genistreg.

Minsandten om ikke også ’Sejtsiing’, et tredje højdepunkt, er af Vase og Fuglsang. Med super komik viser det farene ved at spørge en sand aarhusianer om vej.

Og så er også revyens fjerde kulmination skrevet af Vase & Fuglsang om Danmarks hemmelige våben, kvinder i overgangsalderen. Lone Rødbroe er en vulkan af humor i camouflagedragt, og begynder vi at indkalde denne gruppe til den danske hær, kan alle andre godt lægge sig.

Resten af revyen

Der er andre fine numre, fx ’Hæklesangen’ med Rødbroe og Astrid om, hvordan den ædle aktivitet kan virke som vredesaflader; mødet i selvmordsklubben, der forståeligt har vigende medlemstal, man da stadig har Troels Malling, Christine Astrid og Carsten Svendsen;

’Mental Load’, som er en fin duet af Szhirley, der endnu engang vokser som revyskuespiller, og Mikkel Schrøder. Al musikken er af Richard Rodgers, så man nynner med hele vejen; Kasper Gattrups ’Multitasking’, som vel er godt ved første møde, men selv så jeg det for fjerde gang på ni år, så nu må det snart holde pause.
Når man efter revyen mindes de enkelte numre, opdager man, at man i en vis udstrækning er blevet forført, for der er faktisk en del numre under middel; dårligst ’Jesus’. Det er mærkværdigt, som denne figur uden held optræder i revy efter revy. Måske, fordi det ikke er så morsomt endda, at Jesus siger ’fuck’ og den slags. Lad os glemme den svage side af revyen, som tempoet får os til at glemme.
Derfor er den måske nok til fire Amandaer, men ingen revy med så fabelagtige højdepunkter vil af mig få mindre end ….

’Aarhus Revyen ’25 – Smilets Revy’.

Medvirkende: Lone Rødbroe, Szhirley, Christine Astrid, Troels Malling, Carsten Svendsen og Mikkel Schrøder.

Kor: Lene Nørrelykke og Frederikke Viskum.

Band: Rasmus Friis Tvørfoss, Stephen Nørrelykke og Jakob ’Jønne’ Juel.

Instruktion: Birgitte Næss-Schmidt. Scenografi: Johannes Ørum/Mikkel Schrøder. Koreografi: Christine Astrid & Birgitte Næss-Schmidt. Kostumier: Vibeke Valeur. Kapelmester: Rasmus Friis Tvørfoss.

Fotos: Aarhusrevyen

Tags: Aarhusrevyen 2025, Carsten Svendsen, Christine Astrid, Friheden, Lone Rødbroe, Mikkel Schrøder, Szhirley, Troels Malling
Kategori Anmeldelser, kultur, Musik, revy | Ingen har kommenteret »

Revykøbing byder på lune og musikalitet

lørdag, 5. august, 2023

Mange højdepunkter, flot bundniveau og en bemærkelsesværdig revydebut til Karen-Marie Lillelund

I 2022 blev Nykøbing F Revyen kåret som Danmarks bedste, og den titel kan de såmænd godt få igen i 2023, selv om Cirkusrevyen er favorit.

Lokalnyt fra Lolland Falster (foto: Klaus Bo Christensen)

Niveauet er i hvert fald tårnhøjt igen med masser af højdepunkter, såvel i humor som eftertænksomhed og musikalitet, og de lokale indslag er så fine, at det ikke føles som et handikap at komme ude fra.

Revyen byder på en debutant, som mange på forhånd mente kunne være et fejlgreb, i form af den tidligere bakkesangerinde Karen-Marie Lillelund, men glem alt om det. Hun er fremragende og kan bære solonumre suverænt, fx i ’Jobskifte’, hvor hun selv har leveret såvel musik og tekst. Hendes problem er, at krænkelseskulturen gør det umuligt at være bakkesangerinde, så i et fantastisk kostume, kreeret af Henrik Børgesen, har hun taget nyt job som insekthotel. Ideen minder en om et gammelt nummer med Lisbeth Kjærulff, der får job som sirene på en udrykningsbil!

Karen-Marie Lillelund som insekthotel (foto: Klaus Bo Christensen)

Kjærulff har i øvrigt altid været blandt mine favoritter og levede op til det i det gennemmusikalske ’Jeg synger LIVE’, hvor hun elegant hudfletter play back-kunstnere på en måde, der minder om Thomas Ejes ’New York, New York’. Numre, der kræver fuldstændig beherskelse af sang og rytmik.

Lillelunds kostume er blandt dem, der dementerer åbningsnummeret ’Der skal ikke mangle noget’. Det koketterer med tidens besparelser, men som Danmarks krise er afblæst, klarede Nykøbing F Revyen at afblæse sin helt umiddelbart.

De fine numre står i kø i hukommelsen, når man går fra revyen. Stille og mere lune i første afdeling, af absolut topklasse efter pausen. I første afdeling finder man en svingom mellem Lizette Risgaard og Jon Stephensen, Bente Eskesen og Rasmus Krogsgaard. En fin ide med pointen ’Hvor blev det af, det lille hyggeovergreb’. Bare begrebet hyggeovergreb er et kup fra tekstskriverne Vase & Fuglsang.

Det er pudsigt, som IRMAs død har skabt tekster i hele revyverdenen, men Rasmus Krogsgaards egen ’The Blues’ er blandt de bedste. Krogsgaard er som sædvanlig på toppen, uanset om han beskæftiger sig med den ord-ekvilibristiske rabarberBarbara, eller han er manden, der uventet rammes af stress.

Troels Mallings Thøger er denne gang på venteliste for adskillige sygdomme, der udpensler problemer med sekreter, så det vender sig i publikum – aftenens gys.

Aftenens nostalgi står kapelmester og revydirektør Mickey Pless for, når han mindes Dario Campeotto så smukt, at ikke et øje er tørt.

M for musical, Matador og Margrethe (foto: Klaus Bo Christensen)

I et sjovt, men en anelse langt, nummer sættes tidens M-musicals, dvs. Matador og (dronning) Margrethe sammen.

Begge afdelinger har deres musikfinaler. Bedst er ideen i første afdelings ’Når du får et hekseskud’, som i anledning af 100-året for Walt Disney viser, at måske er tegneseriefigurer normalt tidløse, men det er ikke rigtigt bag kulisserne. De tre små grise er blevet ældgamle, Kokken i ’Lady og Vaganbonden’ er blevet blind, Snehvide er dement og kan ikke huske, hvor mange dværge, der var, og Klokkeblomst er ikke længere nogen lille, elegant alf. Det er meget, meget morsomt.

Anden afdelings finale er mere traditionel i et potpourri over Bamses sange, igen med stor musikalitet og elegante overgange.

Nykøbing F Revyen klarede med andre ord året derpå til UG (for de, der husker langt tilbage, og 12, og vi skal huske at rose instruktør Michael Castenholt og scenograf Lars Rødholt.

… og så afventer vi, om ikke alle gode gange igen er tre!

Tags: Bente Eskesen, Karen-Marie Lillelund, Lisbeth Kjærulff, Mickey Pless, Nykøbing F Revyen, Rasmus Krogsgaard, Sommerrevyer, Troels Malling
Kategori Anmeldelser, Generelle nyheder, Musik, revy | Ingen har kommenteret »