I løbet af to timer kom man rundt om Birchs tid i Det Danske Drengekor, med turneer til Kina, Færøerne, Ungarn og Rumænien samt optræden på Det Kgl. Teater i 11 forskellige operaer, før hans stemme gik i overgang.

Birch skrev sin første revytekst til Cirkusrevyen som 14-årig, og har siden skrevet utallige revytekster til bl.a. Kerteminderevyen, hvor han i år var forestillingsleder, og var på scenen i to numre. Han har haft talkshows, juleshows i Vejle, har optrådt i en halv snes forskellige revyer, og bistået Farshad Kholghi i forbindelse med forestillinger, ligesom vi så Kholghi og Birch i ‘Hvid Jul – med brune nuancer’ på Tornøes Hotel kort før jul.

Senere på måneden kommer Birch til Kerteminde sammen med 80-årige Ulf Pilgaard i Det Store Ulf-show, og her skal man snart være hurtig for at få sig en billet. Alle, der var til stede i Samlingsstuen, vil kunne anbefale det, og det er allerede sikkert, at Sofie Stougaard d. 26. november, og Frede Gulbrandsen 7. december, bliver de næste, der skal holde for.

Hvem trænger ikke til at smile, at le eller at grine højt i disse coronatider?

Det kender du formentlig ikke, for det blev først fundet for nylig i forbindelse med udgravningerne til den nye metro mellem Betlehem og Ishøj, og det fortæller på overrumplende måde, hvorfor alle værelser var optaget, så Jesus i stedet blev født i en fugtig stald. Alt var kaos, bl.a. fordi ejeren Hr. Berg var dødeligt forelsket og derfor gjorde så fjollede ting, som forelskede gør.

Mens Farshad Kholghi er en institution i Kerteminderevyen og heldigvis er med igen i 2021, er Lukas Birch mindre kendt, men han er dansk revys mest lysende unge multitalent for tiden, og han bliver forestillingsleder på Kerteminderevyen til sommer.

Duoens juleshow, der har premiere på Amager i aften og derefter skal Danmark rundt, er hylende morsomt og fuld af politisk ukorrekthed i bibelske dimensioner. Vil du se det på Fyn, er de to muligheder torsdag aften og siden 12. december, også på Tornøes.

Så glæd dig til at få indblik i den hidtil ukendte del af juleevangeliet, og nyd en tempofyldt komedie, der giver dig en hvid jul – med brune nuancer.

… og uden risici. Opstillingen i Store Sal sker med hensyntagen til rigelig afstand og personbobler, så man kun behøver at sætte sig ned og motionere lattermusklerne.

Billetterne købes gennem Tornøes Hotel tlf. 65 32 16 05.

Latter, smil og eftertænksomhed afløste hinanden mange gange i løbet af en veloplagt aften med revy- og musicalstjernen Christine Astrid tirsdag aften i Samlingsstuen, Andresens Købmandsgård.

Astrid fortalte i en samtale med Kerteminderevyens Venners Svend Novrup om sin vej til toppen af dansk revy og musical. Om sin opvækst i et kærligt og meget åbent bofællesskab i Bellinge over drama, dans og sang på efterskole, højskole og Det Danske Musicalakademi. Om langsomt at få flere og flere engagementer, bl.a. ved at imponere som medlem af de Klaustrofobiske Kulturastronauter, der vandt DM i teatersport to år i træk. Om at have hovedrolle i ´Saturday Night Fever’ over for Silas Holst. Om at få større og større opgaver i danske revyer fra Ganløse over Esbjerg, Herning, Pejseshow, Rottefælden og næste år Kerteminde. Om at blive gift og få sønnen Nord sammen med Mikkel Schrøder, og hvordan man klarer forældrerollen, når begge er med i de samme revyer. Etc. etc.

Christine Astrid fortalte med humor og åbenhed om de drømme, hun har for fremtiden, men måske mest spændende for tilhørerne i Kerteminde om sit forhold til Kerteminderevyen, som hun har ønsket at deltage i, siden hun i 2016 oplevede, hvordan alt i Danmarks bedste revy det år var totalt uforudsigeligt og urkomisk. Det fik hende til at ændre beslutningen om at holde sommerferie i 2020 til at nøjes med en halv sommer.

(Foto: Emil Andresen)

 Aftenen øgede de i forvejen store forventninger til næste års revy, hvor Christina Astrid sammen med Farshad Kholgi, Patricia Schumann og Rasmus Krogsgaard bliver instrueret af Martin Miehe-Renard, mens Peter Bom igen står for musikledsagelsen.

Billetsalget til revyen, der har premiere pinsesøndag, indledes 15. november.

– Jeg har store forventninger, sagde han og præsenterede en fremragende kvartet, bestående af Patricia Schumann, Christine Astrid, Rasmus Krogsgaard og Farshad Kholgi.

Hvordan den fysisk lille, men kunstnerisk berømmede, Kerteminderevy år efter år kan tiltrække landets største revynavne, fik man flere fine forklaringer på.

Kerteminderevyens ry

Fx havde Christine Astrid, der er kendt fra Fredericia Musical Academy, adskillige musicals og revyer i bl.a. Ganløse, Esbjerg, Rottefælden og Pejseshow, regnet med at skulle holde fri næste sommer, men så skete der noget:

– Jeg så Kerteminderevyen 2016 sammen med Pia Ullehus, og jeg har aldrig moret mig så meget. Hver gang, jeg troede, at jeg kendte den næste pointe, tog jeg fejl. Alt var respektløst og uforudsigeligt, og siden har jeg ønsket at være med – så da Mads ringede, røg halvdelen af min ferie.

Rasmus Krogsgaard, der ikke mindst er kendt fra revyerne i Sønderborg og Nykøbing F. samt de sammenkædende numre i TV2 Charlies’ revygallaer, havde ligeledes regnet med kun at holde ferie og fortalte, hvad der fik ham til at skifte mening:

– Jeg har aldrig set Kerteminderevyen, men sidste år var tre af mine bedste venner med, og de forklarede, hvordan den blev til. Dens ry for at tage chancer og være fandenivoldsk fik mig til at tro, at jeg vil have godt af at blive rusket sådan igennem.

– Desuden er jeg vild med at spille i et lokale som salen her på Tornøes Hotel. Det giver en helt anden og intens kontakt med publikum.

Krogsgaards sommerferiesavn afhjælpes nok meget af, at han bor sammen med Patricia Schumann, som endelig har takket ja til at være med efter mange gange at været spurgt af Mads Nørby, som hun har stået på scenen med,

– og som er et sejt menneske med holdninger.

Schumann er kendt fra stribevis af film, tv-serier og de seneste år desuden revy.

Farshad Kholgi har som den eneste været med i Kerteminde tidligere; bl.a. da revyen blev kåret som Danmarks bedste, oven i købet to gange, i 2016. Han forsikrede sine nye kolleger, at ikke bare er revyen sprælsk og politisk ukorrekt, men forklarede dem også, at Kerteminde er fantastisk hyggelig. Ikke mindst, fordi man føler sig som en del af byen og er dus med alle, når man går i gaderne.

– Jeg har savnet Kerteminderevyen siden 2018 og havde nærmest trækninger i kroppen, til jeg var sikker på, at jeg kom tilbage næste år.

Det er ikke kun Nørby, der nu har store forventninger. Ensemblet klæder hinanden; er valgt ud fra, at den skal have god indbyrdes kemi; brænder efter at komme i gang; og da alle såvel synger som danser glimrende, vil instruktør Martin Miehe-Renard og kapelmester Peter Bom have alle betingelser for i samarbejde at fremtrylle endnu en flot revy.

Fredag formiddag var kvartetten til fotografering, så om få dage kender vi plakaten, som skal skabe det rigtige revyklima før premieren 31. maj.

1983-2008 optrådte Østjysk Musikforsyning på Pejsegården i Brædstrup. Et orkester med symfonikere, der var totalt respektløse og skabte en tradition for, at man kunne opleve noget helt specielt på det store hotel med de mange tilbud.

Siden 2008 har der været Pejseshow, og i år bliver dusinet fuldt med en musikalsk kvartet, der klæder hinanden umådeligt, og med en forestilling, der ikke er koncert, videotek eller revy, men helt sin egen genre. Den rækker fra de fladeste vitser, som indimellem er tåkrummende pinlige, til elegante sketches og fremragende musikalske numre, hvor man til fulde udnytter, at samtlige fire synger strålende.

Der er en smule genbrug. Fra Rottefælden ’Så gør vi sådan’, hvor et poetisk skyggebilledshow, hvor et ægtepars kærlighedshistorie bliver smadret af, hvor mange gebyrer banken skal have for at have råd til at hvidvaske så mange millioner; samt ’Krænker Blues’, hvor Christine Astrid som superlækkert skår giver sin kommentar til tidens krænkekultur. To dejlige numre, som det var godt at tage med, og der er næppe mange gengangere fra Svendborg i publikum på Pejsegården.

Det samme gælder fra Kerteminderevyen Gordon Kennedys ’Krads’, som han blev indstillet som Årets Tekstforfatter på basis af.

Andre lækkerbidder er Reklamelykkehjulet, hvor Christine Astrid og Mikkel Schrøder demonstrerer, hvordan diverse stjerner ville have tillempet deres tekster, hvis de skulle have virket som reklame. ’Året, der gik’, hvor begivenheder i årets løb kommenteres med lynhurtige paryk- og kostumeskift. ’Lyse Nætter’, hvor Sara Gadborg og Christine Astrid får spoleret Schrøders poetiske sang med deres meget morsomme tegnsprog, da de bliver bedt om at dæmpe sig.

Samt ikke mindst de to store musiknumre ’Jasons Corner’, hvor kapelmester Jason Dove og hans flygel indtager centrum af scenen, og ikke mindst det Kim Larsen-potpourri, der af naturlige årsager har været fast i samtlige årets revyer. Også i Brædstrup bliver det utrolige antal af dejlige numre og spændvidden i genrer demonstreret, endda med mange uddrag på blot en enkelt musikalsk frase.

Det indledende videoklip er meget morsomt, men ellers er standarden af disse faste indslag i år noget tamme, selv om Pejsegårdens direktør Jytte Nygaard får lejlighed til at skabe en latterkaskade i det ene!

Et enkelt hjertesuk: Hvorfor tror alle revyforfattere tilsyneladende, at prutter er afsindigt morsomme? De er ligegyldige, og de vækker ingen større forargelse, så at bygge et helt nummer op på dem er spild af god tid.

Revyen er veloplagt. Musikerne, der foruden Dove er kapelmester Rasmus Friis Tværfoss og Jakob Juul Nielsen, spiller blændende. Donald Andersens instruktion kunne her og der have været lidt strammere. Christine Astrid leverer levende koreografi og Lasse Spangenberg flotte kostumer med ide.

… og så er buffet’en et kapitel for sig. Det samme er morgenbuffet’en, så kommer man fra Nordøstfyn, er det en god ide at tage hele pakken med buffet, show, overnatning og morgenbuffet.

Det er Hanne Bjørnskov og Leif Fabricius’ fortjeneste, at Esbjergrevyen markerer sig blandt de bedste danske sensommerrevyer, og det er ikke tilfældigt, at de bl.a. gør det ved hvert år at engagere navne, der er forbundet med Kerteminderevyen. I Esbjerg går de nemlig mere og mere i retning af at være aldeles dristige og respektløse – netop det, der i de senere år har været karakteristisk på Nordøstfyn.

I år ser vi Kasper Gattrup, Farshad Kholgi og kapelmester Peter Bom i Esbjerg Musikhus’ teatersal. De er sammen med den lokale Jan Svarrer og Merethe Mærkedahl i et program, der ikke blot er modigt, men også giver skuespillerne rig lejlighed til at demonstrere, at de alle synger blændende og behersker adskillige instrumenter.

Det udnyttes allerede i åbningsnummeret, hvor vi får præsenteret ensemblet gennem deres musikalske formåen og fx opdager, at Mærkedahl kan spille trompet. Det er også revyens udgang, for i stedet for at sige farvel med en traditionel godnatsang (tak for i aften, I har været verdens bedste publikum, vi ses forhåbentlig igen næste år etc.) giver man den en spand kul med sang og musik, fra farfar var ung. Det er ikke Vikingerne eller Bjørn og OK, men Stones, Elton John etc. Da musikken har holdt gennem de følgende to generationer og udførelsen suveræn (lyden måske for høj for nogle), gynger hele salen, og man kan gå hjem i opløftet tilstand.

Mellem intro og finale får vi en perlerække af numre, der holder et højt gennemsnitsniveau. Det vanvittige vid uden anden mening, end at vi skal more os, ser vi, når Kholgi praktiserer indisk yoga, eller når Svarrer og Mærkedahl er cirkusartister uden elefanter – eller når Svarrer laver gakket gangart a la John Cleese på en 15 sekunders passage af scenen – eller når en totalt farveløs Mærkedahl læser hård porno monotont med eufemismer.

Det totalt respektløse ser vi fx i ’Guds gave’, hvor Gattrup og Kholgi som muslimske kvinder beretter om, hvordan manden er guds gave til dem, mens burkaen er mandens gave til kvinden. Kholgi i ganske kort burka, fordi den er fra hans andet giftermål – som 9-årig. Eller når der er politisk auktion over alt fra Grønland, undskyld Fanø, til Esbjergs superligahold, som man ikke engang kan få to potter pis for. Der er flere lokale finter under vejs, som ikke generer folk ude fra. Vi kan fx godt gætte, hvad Nillers Pølsevogn betød for Esbjerg gennem mere end 35 år. I øvrigt en god historie at google, når man kommer hjem.

Det tankevækkende ser vi, når vi får anbefalet at abonnere avis i stedet for nettjenester (den bruger ikke batteri, den er lettere at blade i, den er mere overskuelig og meget mere). Eller når Mærkedahl er en ulideligt overforstående venligbo, der må lide den tort, at hendes kunde ikke engang er muslim. Eller når Svarrer og Kholgi er rockere på tvungen barselsorlov.

Til de musikalske højdepunkter hører et skønt nummer om kontrabassen med Jan Svarrer og Kasper Gattrups genopførelse af sin flirt med en kvindelig publikummer i ’Kemi’. En stor del af numrene er i øvrigt lån fra andre revyer, men elegant ført up-to-date. ’Kemi’ er fra Kerteminde, mens ’Undskyld’ først blev omskrevet fra det gamle ’Danke’ med det tyske Boto Luchas kor og nu gjort brandaktuelt og samtidig morsomt, for hvad nytter egentlig alle de undskyldninger.

Skal vi pege på et par mindre problemer må det være, at de fleste revyer tilsyneladende har vanskeligt ved at finde det rigtige nummer til pladsen lige før finalen. Svarrers ’Kantstenen’ sidder mellem adskillige stole og ligger desuden stemningsfuldt forkert.

Det er et flot ensemble, der i Michel Castenholts instruktion forstår at forgylde selv lidt svagere tekster fx, når Mærkedahl er vejrpige eller Mette Frederiksen; og kapelmester Peter Bom kan endnu engang lyde som et stort orkester og synger diskret med her og der.

Efter premieren fik Hanne Bjørnskov overrakt Johnna og Leif Maiboms revypris Thorleif for sin indsats i Esbjerg og fik en stormende og fortjent hyldest.

Esbjergrevyen, der spiller frem til 7. september, er endnu en af de forestillinger, der bekræfter det eksplosivt voksende niveau i danske revyer. Formentlig bl.a. fordi revyen som genre nyder større og større respekt og derfor er attraktiv for kunstnerne. Man kan i øvrigt indtage en overordentlig lækker tre retters menu før forestillingen, og man kan evt. benytte et tilbud om revy og overnatning på Hotel Britannica, der ligger 2 minutter fra Musikhuset.

Danmark er et dejligt revyland, og nu venter vi på de næste to store premierer, der begge ligger 6. september: Pejseshow i Brædstrup og Menstrup Revyen på Menstrup Kro.