70 år og af sted til Costa del Sol

13. november, 2015

9. november fyldte jeg 70, og det blev fejret festligt i tre døgn i træk. Det vældede ind med hilsener, og jeg er meget taknemlig.

Efter en hård dagen derpå med en stram deadline gik det til Costa del Sol, inviteret af Classic Golf. Vi bor på TRYP Valle Romano og skal spille adskillige golfbaner, før vi skal hjem. Den første i går var Golf Estepona, der var dramatisk og spændende, men hvor en række sløve, danske firbolde, der spillede Texas Scramble, fik runden til at vare fem timer med uendelig meget ventetid.

Siden skal vi spille Atalaya, El Chaparral, Green Life og naturligvis Valle Romano, vi skal til dansk buffet på Holger Danske i Fuengirola lørdag og formentlig meget mere.

Posted in Generelle nyheder, Golfnyheder | Ingen har kommenteret »