24. juni, 2022

Da jeg speakede Tour de France for Eurosport fra Stockholm, var det vigtigt at aflure alle detaljer i kanten af billedet og at høre alt, hvad der sagt på fransk i højtaleren ved mållinjen. Det gjorde, at det kunne virke, som om jeg var på stedet, og det syntes ikke, som om det var noget, de fleste kolleger bekymrede sig om, når de tit blev grundigt stegt på vaklende stålstativer.. Vi havde i øvrigt også en mand på stedet, David Duffield, så hans engelske feed havde vi også i øret.

Særlig morsomt var det, da min bog om Touren, ’A moustache, poison and blue glasses’, var udkommet i 1999 i England og USA, og feltet brølede ind mod sidste kilometer på Champs Elysées. Pludselig blev Duffield mindet om noget i min bog og startede: Vores danske kollega, Svend Novrup, har skrevet en skøn bog om Tour de France, hvor han bl.a. har …

Så blev han meget forståeligt afbrudt af sin kollega, der mente, at afslutningen i Paris lige nu burde være det vigtigste, hvilket fik Duffield til at mumle ’men det er nu en god bog’, og så gjaldt det sprinten. Det er ikke engang løgn. Jeg har det på video!

En tredje mulighed var at ringe til folk ved ruten – og til sportsdirektørerne! Det havde jeg aldrig hørt om nogen, at de gjorde, og direktørerne havde også nok at gøre i bilerne i forvejen. I Danmark Rundt kørte jeg en etape i bagsædet af Motorolas bil, og her så jeg Johnny Weltz rulle et vindue ned og tale med en rytter med venstre hånd, lave en flyreservation i mobiltelefonen med højre hånd, styre med albuerne og læse på en blok, han havde på rattet foran sig. Intet under, at der indimellem skete og sker uheld i kortegen, men jeg mener aldrig at have hørt, at Johnny var involveret. Alligevel undgik jeg ikke indimellem at være ret nervøs.

I sin aktive karriere vandt han bl.a. etaper i Vueltaen og Touren, og han startede som sportsdirektør i Motorola, som blev til US Postal, hvorefter han kom til Memory Card Jack&Jones. Han er fræk som en slagterhund, og han var helt med på, at jeg kunne ringe ham op under etaperne og få en førstehånds beretning. En betingelse var, at havde han ikke tid, afbrød han bare, og det var jo en selvfølge.

På den måde fik jeg en mængde informationer i ’utide’. Bl.a. tog han en dag telefonen og startede med: – Jeg har lige set Skibby i vejsiden, og han havde tydeligt opgivet løbet. Det var ganske vist under en etape i Vueltaen, men meget sjovt alligevel.

Siden bredte sædvanen sig lynhurtigt. Jeg har en fornemmelse af, at det skyldes, at jeg startede med det, men man kan jo aldrig være sikker.

Søgeord: Tour de France
Posted in Andre sportsnyheder, kultur | Ingen har kommenteret »